2017/10/02

Barselsboblen

Barselsboblen fortsætter. Jeg har stadig ikke helt kommet ind i rytmen med at blive vækket flere gange om natten, så trætheden trænger sig på ofte på – og jeg må mange mange gange fortælle mig selv, at det er okay at sidde huller i sofaen og se rigtig meget fjernsyn.

Arvingen er stadig en sød lille dreng, der alt taget i betragtning, faktisk giver sine forældre ret meget ro – men når man kun er knap 4 uger gammel, så skal man altså bare ligge rigtig meget i arm, og spise rigtig mange gange i løbet af dagen. Når han så sover for sig selv, er det en afvejning om jeg skal: tage en lur, ordne noget praktisk – eller bare nyde at armene er fri og læne mig tilbage i sofaen.

Arvingen, der er ved at være e stor dreng på 58 cm og 4400 g

Arvingen, der er ved at være en stor dreng på 58 cm og 4400 g

Gemalen er startet på arbejde igen efter sine 14 dages barsel, og vi er stille og roligt ved at få en hverdag op at køre herhjemme, arvingen, vuffen og jeg. Vuffen har taget rigtig godt imod sin “lillebror” – hun er meget beskyttende over for ham, og vi arbejder på at få hende til at forstå at det altså ikke er nødvendigt. Det trækker lidt tænder ud, når man skal gøes af hver gang man kigger til barnet og de kombineret med søvnmanglen gør at tålmodigheden ikke altid rækker. Heldigvis virker det til at hun begynde at slappe lidt af omkring ham nu. Det bliver godt, når han er lidt ældre, og både kan lege lidt med hende, og ikke er helt så udsat for når hun gerne vil slikke på hans hænder mv.

På søndag skal arvingen døbes, så i fredags var han og jeg på besøg ved præsten og få styr på det praktiske. Dåben skal foregå i “min” gamle kirke, fra da jeg boede i Randers som barn og bagefter tager vi på kroen her i Langå og spiser frokost med vores nærmeste familie. Det er første gang at vi har “udliciteret” en fest på denne måde, vi plejer at stå for alting selv, men jeg kan mærke at det er godt nok at vi ikke skal koncentrere os om så meget op til dåben, men bare møde op, spise, hygge og så gå igen. selvom det føles lidt underligt, ikke at forberede bordpynt, lys, blomster, menu mv. i stor stil, som jeg ellers plejer. Efter nogen overvejelse nåede jeg frem til at jeg ikke ville lave noget bordpynt, men nøjes med den opdækning de laver på kroen. Så kan jeg nøjes med at koncentrere mig om at passe barn (og mig selv.)
Så kunne man jo vente med at få ham døbt til han er lidt ældre. De fleste er vist omkring en 3 måneder inden de bliver døbt. Men vi vil for det første gerne have ham døbt tidligt, blandt andet fordi han er lettere at stå med til dåben og ikke er helt så bevist om at der sker underlige ting (med kjole og vand i håret) men også fordi vi så lige pludselig rammer ind i juletravlheden, hvor det at få passet en dåb ind kan blive lidt udfordrende.

Og så holdt den ikke helt alligevel, den med ikke at skulle gøre noget selv op til dåben – jeg skal liiiiige have bagt et kransekagetårn. Jeg havde lyst til at gå “retro” og skippe fondant-/marcipanovertrukket dåbskage og istedet lave et helt klassisk kransekagetårn – for, hvem elsker ikke kransekage? og hvornår får man efterhånden et tårn ud over til nytår?
Jeg har så valgt lige at gøre det lidt udfordrende idet jeg laver marcipanen selv. Min farfar er glutenallergiker og kan ikke tåle så meget som antydningen af gluten, hvilket betyder at selvom marcipan må angives som glutenfri fordi indholdet er meget meget lavt (pga. glukosesirup der er lavet på hvede) så kan han blive syg af det, og det er bare ikke til at opdrive glutenfri marcipan for tiden og det er bare vigtigt for mig at vi kan spise det samme, så derfor – marcipan fra bunden – kryds gerne fingre for mig 😉

Ud over produktion af marcipan + kransekage, står ugen på første gang til babysalmesang i morgen, i samme kirke som arvingen skal døbes i og besøg af min mor og storesøster på onsdag. Min mor kommer både for at se sit barnebarn (og måske også en lille smule mig) men også for at aflevere dåbskjolen hun har været så sød at sy for os. En rigtig “restekjole” lavet af den skjorte gemalen havde på til vores bryllup, mit slør og en knipling der sad på min brudekjole.
Min storesøster der bor i København skal se sin nevø “live” for første gang, så når hun også lige det inden hun skal stå fadder for ham på søndag.

Ellers står resten af ugen på babypasning, fjernsynskigning, trilleturer og fjernsynskigning.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *