2018/01/15

Det er svært at blive storesøster

… også når man har fire poter og en snude.

Lige fra første dag vuffen mødte arvingen har hun elsket ham, ingen tvivl om det. Hun ville – hvis hun fik lov – allerhelst slikke ham i hele hovedet (især munden) og er opmærksom på så snart han siger en lyd når han ligger og sover.

Men det er nu altså svært, det der når der kommer en lille ny og tager opmærksomheden, og underligt som det lyder, så oplever vi en gevaldig søskende jalousi fra vores hund. Før jul blev hun fræk som en slagterhund, og stjal mad til den store guldmedalje – nok har hun altid været madglad, men ikke i den grad som vi oplevede der.

Om natten er hun nu begyndt på at lægge sig midt på min dyne (ja ja vi har hunden i sengen) hver gang jeg ammer arvingen, det virker lidt som et “det-er-MIN-mor” statement hun er igang med.

Men der er heller ikke noget at sige til det, hun var 6 måneder gammel da vi hentede hende og her i februar bliver hun 10 år. Hun har været vant til at være ene-hund i rigtig mange år, og pludselig kommer der en ny lille en som tager al vores opmærksomhed. Hun har aldrig været en egentlig “kælehund” der vil nusses hele tiden, men det påvirker åbenbart at vores opmærksomhed går meget til arvingen, og at hun får skæld ud for at gø i vildskab når arvingen er ved at vågne op og hun derved vækker ham endnu mere.

Vi giver hende selvfølgelig opmærksomhed og rose hende når hun er dygtig (som vi altid har gjort) men hun skal nok også finde sig til rette i vores nye liv. Men det er heller ikke nemt at være en gammel hund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *