2018/02/08

5 måneder og skemad

Arvingen blev 5 måneder i tirsdags og i går stod den på lægeundersøgelse og vaccination – begge dele klaret til UG. Ingen gråd ved første stik og hurtigt trøstet efter andet stik. Arvingen var tip top i orden, og en stor dreng. 70 cm lang (og lagde sig på den højeste kurve) og 8,5 kg tung (lagde sig på den 2. højeste kurve) – så er der da ikke noget at sige til at vi flyver fra den ene tøjstørrelse til den anden. De første body’er i str. 68 er på vej til at blive lagt væk og de første i str. 74 er fundet frem.

Arvingen bliver en stor dreng på mange måder, han har fået plads i vuggestuen fra 1. marts og vi skal på besøg hos dem her sidst i februar. Jeg starter på arbejde igen efter påske, så vi har heldigvis god tid til at få ham kørt ind. I den henseende er han jo stadig en lille dreng, han er bare udstyret med en mor der ikke er god til at gå på barsel. Istedet har jeg aftalt med mit arbejde at min restbarsel bliver brugt drypvist, hvilket giver mig én fridag om ugen frem til sommeren ’19. Det tror jeg vi allesammen får mest ud af.

5 måneder gammel

Vi er kommet ret godt fra start med skemaden, så der bliver kogt, most og blendet derud af. Jeg har indkøbt isterningbakker i Ikea som mosen bliver frosset ned i, så er det nemt at tage nogle stykker op til aftensmaden, istedet for at skulle koge en ny portion hver gang. Vi afprøver lidt hvad der fungerer og hvad arvingen kan lide. Til aften får han grøntsagsmos:

Kartoffel
Kartoffel + squash
Kartoffel + broccoli (giver en svært dårlig lugt i den anden ende 😉 )
Gulerod og ærter (ikke et hit)
Gulerod (et hit!)
Sød kartoffel

Til middag får han grød af enten boghvede, majs eller hirse, og så kommer der en “isterning” æblemos i. Grøden laver jeg fra dag til dag i mikroovnen. I små bøtter har jeg målt en portion mel af, så skal det bare blandes med vand og varmes igennem. Langt om længe har vores mikroovn fået sin berettigelse, så den har fundet vej op fra kælderen til køkkenet.

Endelig har han fået bananmos et par gange, det er et KÆMPE hit! meeen man kan jo ikke leve af bananmos alene, så det bliver kun engang i mellem, som lidt ekstra forkælelse – for eksempel i går, da vi kom hjem fra lægen.

Til maden drikker han vand, som bare er det bedste! især hvis det kommer i et glas. Jeg har ellers indkøbt en fin (og dyr) tudkop til ham, og han gider da godt bruge den, men glæden er størst når vandet kommer i et almindeligt glas, magen til dem mor og far drikker af.

At skemaden kører så godt, betyder også at vi nu har kunne fjerne 2 ammemåltider om dagen, hvilket egentlig passer mig fint – jeg er glad for at have kunnet amme ham, og at det er gået så nemt som det er – men jeg bliver aldrig langtidsammer. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, det er ikke fordi jeg er træt af at være afhængig af at skulle have ham med – det generer mig ikke. Det er heller ikke fordi det gør ondt, er ubehageligt eller andet i den stil – eller fordi jeg er bange for mit eget udseendet bagefter. Jeg har bare aldrig rigtig opnået den der “det er bare FANTASTISK at amme” følelse som så mange andre snakker om. Det er noget jeg gør for arvingens skyld, for at han kan få mad og få den bedste start på livet – that’s it.

Så alt i alt kan jeg vist godt konstatere at jeg elsker at arvingen er blevet ældre, ikke mindst fordi der begynder at komme mere “tilbage” små tegn på kærlighed – som når de små fingre bliver boret ind i kinderne (ørene, øjnene, munden eller håret…) og man får et ordentligt snaskekys af ham (uanset at det gør lidt ondt med de skarpe negle). Når han lyser op af glæde når jeg kommer hen til ham, eller når gemalen kommer hjem fra arbejde – eller når han om morgenen skraldgriner over i vuggen, fordi han ved at nu er det tid til at komme over i sengen og hygge mens vi vågner op – det er fantastisk, og jeg bliver aldrig træt af det.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *