Kategoriarkiv: dessert

Chokolade macarons med appelsin

11. november, 2013

Jeg fik for noget tid siden, tilsendt to pakker af AMO’s nye macaronmix. En med chokolade og en med jordbær. Til at starte med var jeg egentlig rimelig positiv, på trods af min ringe tiltro til færdig blandinger. Meeeeen begejstringen fortog sig lidt da jeg arbejdede med dejen, jeg valgte – for forsøgets skyld – at følge opskriften til punkt og prikke, men massen blev meget bastant hvilket resulterede i at de faktisk ikke er blevet særlig pæne.

Smagen er fin, men når man alligevel skal stå og justere på massen vil jeg faktisk lige så gerne lave det fra bunden – så synes jeg at jeg har en bedre føling med det. Men nuvel – nemt det er det da, og jeg har jo kun lavet dem den ene gang. Jeg har lavet macaroons fra bunden to gange, hvor det gik godt den første gang og knap så godt den anden – så måske næste pakke går bedre.

Pakken består af to poser pulver og en sprøjtepose. Et pulver til dejen der skal blandes med 1/2 dl vand og et pulver til creme der skal blandes med 50 g blødt smør. Pulveret til cremen lod jeg ligge – jeg kan ikke lide smørcreme! Istedet lavede jeg en blød ganache med mørk chokolade og appelsin. Den bestod af:

100 g mørk chokolade
2,5 dl fløde
skal af 1 appelsin

Chokoladen hakkes og appelsinskallen skæres af med en kartoffelskræller, pas på ikke at få meget af den bitre hvide hinde med, men sørg for at lave store nok stykker til at du kan finde dem igen. Bland chokolade, appelsinskal og fløde i en lille gryde og varm det stille og roligt op, indtil chokoladen er smeltet helt ud i fløden – lad være med at give det for meget varme. Hæld det over i en skål, læg madfilm over (tryk det helt ned på overfladen af cremen så den ikke trækker skind) og sæt det køligt i min. 4 timer.
Der er alt for meget creme – men det kan jo sagtens bruges til andre formål.

Dommen? jah, de er blevet virkelig grimme og var ikke helt optimale at arbejde med. Smagen er fin, så hvis man gerne vil lave macaroons hvor arbejdstiden ligger inden for 15 minutter er det vejen frem – hvis man ikke har noget i mod at lægge tiden i det, så lav dem selv – jeg synes de bliver pænere, og blærefaktoren er langt større – hvilket man jo også lige skal huske at tænke på 🙂

Jeg har fået dette produkt gratis, men holdningerne er helt mine egne.

Små lækkerbiskner med rababer

21. juni, 2013

Livet skal gå videre – og lige nu arbejder jeg på at se fremad! Et lille tilbageblik er jeg dog nødt til at have med – billederne her har nemlig ligget i gemmerne så længe at jeg var begyndt at frygte at der ville gro mug på dem. (skriver hun med hun små griner lidt over sin egen virkelig dårlige joke…)

De små lækkerbiskner er ganske enkelt små rababertærter. Bunden er en rest mørdej – jeg plejer at bruge prices’ opskrift som er den bedste jeg indtil nu er faldet over.
Jeg har (igen igen) valgt at lave små portions størrelser, men det kan man jo gøre som man vil.

Dejen blev rullet ud og lagt i små, smurte, forme. Heri kom en kompot af rabarber og jordbær kogt med sukker og vanilje (cirka 75 % rabarber til 25% jordbær) giv det et godt drys sukker og smag så til når det er kogt til en tyk grød.

Kompotten kom i formene og oven på satte jeg en lille mørdejs rose lavet af de aller sidste rester dej. Tærterne blev bagt ved 200 grader i 20 – 30 minutter, min nye ovn giver for lidt varme (den gamle gav for meget) så bagetiden kan nok sagtens være kortere.

Da tærterne var kølet lidt af spiste gemalen og jeg en hver med et drys flormelis over og en klat clotted cream, hjembragt af min søster fra England (sammen med andre lækkerier.)

De sidste fire blev taget med ud til gemalens fætter om aftenen, hvor vi fik en pludselig invitation til grill – jeg tror de kunne dufte tærterne 🙂

Rigtig god weekend til jer alle derude, for mig står den i morgen på TV2 fri konkurrence på Sæby Havn – måske der er nogen der skal et smut forbi?

Bærtærte – så nem at det næsten er snyd

3. juni, 2013

Denne bærtærte er så nem og hurtig at lave jeg faktisk bare biksede den sammen en dag jeg kom hjem fra arbejde og virkelig trængte til noget sødt!

Jeg havde jordbær og brombær i fryseren så de udgjorde grundlaget for fyldet og så var det jo ellers bare at piske en dej sammen og hælde over.

Dejen består af:

2 æg
160 g sukker
1 tsk vaniljesukker
100 g mel

Æg, sukker og vanilje piskes godt sammen til det er lyst og luftigt. Herefter vendes melen forsigtigt i.

Bærene (cirka 300 g) blev lagt i bunden af en smurt tærteform. Fordi jordbærene var så store valgte jeg at dele dem i fire, men ellers kan man bare vælte dem ud som de er.

Tilsidst hældes dejen over og rettes til så det dækker bærene. Tærten bages ved 180 grader i 20 – 30 minutters tid – sådan cirka. Og så skal man så lige lade være med, som mig, at blive snydt af at overfladen er helt sprød – den var nemlig slet ikke bagt indenunder. Så tjek lige om den er bagt inden du har sat den til at køle af og tænker – uhm, NU skal jeg have et stykke – det er så bittert at skulle vente endnu længere tid på at tærten bliver færdig.

Som skrevet – den er simpelthen så nem at det næsten er snyd og kan varieres i det uendelige – alt efter hvad der er dine yndlings bær/frugt eller efter hvad du lige har liggende i fryseren. Tænker den er god at have i baghånden hvis der kommer uventede gæster.

Tærten er i øvrigt bedst lun og på dagen, men kan sagtens holde et par dage mere, den bliver bare “blød” i overfladen istedet for at være sprød.

Nu vil jeg sætte mig til rette og se på at gemalen laver noget mad til mig – jeg er lidt heldig 🙂 I dag gik dagen med arbejde ind til klokken tre, hvor jeg så skulle mødes med min lillebror der lige havde været til skriftlig fysik eksamen (han bliver student i år) så vi havde besluttet os for at afprøve Frederikshavns nye café/kaffeshop. Gemalen stødte til så vi nød en kop kaffe (ok chai-latte for mit vedkommende) i solen mens der blev snakket planer for at flytte hjemmefra, håb om lejlighed og at der nu bare er tre eksamener tilbage inden lillebror kan få huen på hovedet.

Nogen der har en hule jeg kan gemme mig i?

4. januar, 2013

Stress stress stress – lige nu føler jeg at det er det eneste der findes i mit liv. Min afgang fra arkitetkskolen nærmer sig sin afslutning, bare 20 dage endnu og jeg bør kunne kalde mig arkitekt (skal ikke jinxe noget som helst her, kan slet ikke overskue hvad jeg gør hvis jeg ikke består…) Men inden den 24. januar kommer med den endelige kritik og bedømmelse er der lige to andre deadlines der skal overholdes. Først skal der afleveres redegørelse over det sidste halve års arbejde, på onsdag – den skal printes ude i byen og skal derfor afleveres til trykkeriet allerede på mandag, og derefter skal præsentationsplancherne afleveres den 17.  de skal afleveres til print næste mandag så det begynder at være meget tæt på og dog stadig så uendelig langt væk… Jeg glæder mig til at blive færdig, færdig med livet som studerende, færdig med arkitektskolen, færdig med projektet og færdig med at bo i Aarhus – den sidste del er jeg dog lidt ambivalent med, men det vender jeg nok tilbage til…

Lige nu bliver redegørelsen oploadet til dropboksen, sådan at den er sikret 96 A4 sider, det må da også siges at være en slat – godt jeg ikke er de stakkels censorer der skal læse alt det igennem.

Jul blev der ikke meget af for mig i år. Jeg holdt fri den 24. og den 25. der blev tilbragt henholdsvis med min familie, gemalens og et par gode venner. Den 26. gik jeg igang med at arbejde igen og blev så egentlig mere eller mindre ved frem til den 31. Det var meningen at vi skulle have holdt nytår i Frederikshavn med venneflokken som vi plejer, men da mit stressniveau udløste som minimum en tudetur dagligt, tog gemalen beslutningen om at vi kørte hjem den 28. sådan at jeg kunne få lidt fred. Ikke fordi nogen deroppe forstyrrede mig, men fordi jeg selv havde svært ved at forlige mig med situationen i at jeg ikke kunne være så social som jeg gerne ville, se de mennesker jeg plejer at være sammen med mellem jul og nytår, skulle sige nej til alt muligt og være ved at gå i stykker hver gang jeg havde tænkt “det kan jeg da sagtens nå” og så ikke havde overskud alligevel.

Med en hjemtur den 28. kom en nytårsaften i selskab med gemalen og vuffen – det er ikke for at lyde utaknemmelig over deres selskab, for vi havde virkelig en hyggelig nytårsaften, men jeg tog det nok lidt som et nederlag at jeg ikke bare kunne (undskyld udtrykket) nosse mig sammen og arbejde igennem i Nordjylland, men vi havde en god og hyggelig nytårsaften – omend den falder noget tilbage i forhold til hvad vi plejer.

Vi valgte kun at spise to retter, hovedret og dessert – kransekagen blev købt (og nui hvor var den ikke specielt god) og vi nøjedes med hvidvin til maden og en cava til midnat (som i øvrigt heller ikke var særlig god)

Lidt festligt skulle det dog være, så jeg gav mig i kast ud i servietfoldningens kunst – noget jeg måske skal øve mig lidt på, men hvis man ved det, kan man da godt ane svanen i det

Borddækningen havde præg af at vi oven i det hele står i flytterod og at vores pyntegenstande blev pakket ned da julepynten kom op. Så lysestagerne var nogle af de metalforme jeg bruger til små tærter, med fyrfadslys i – det var nu egentlig meget hyggeligt når det kom til stykket.

Til hovedret lavede gemalen en gang kylling med en lækker, lækker tomatsovs og frisk pasta til – måske ikke så nytårsagtigt når man ellers ser på nytårsmenuer der består meget af oksemørbrad. Men det var bare så lækkert og lige det vi havde brug for efter en jul med massere af svinekød og fed mad.

Store mængder parmasan hørte der sig naturligvis til!
Desserten stod jeg for, jeg var i december med mine forældre og søstre i den gamle by hvor der gik stor indkøb af kræmmerhusforme i den, vi endte med at købe tre – en til mig, en til min storesøster og en til mine forældre. Så fordi jeg ville holde det enkelt og fordi 2 uger med en ny ting uden at bruge den bare er for længe, bestemte jeg mig for at lave kræmmerhuse til os.
Opskriften på selve kræmmerhuset var efter Mette Blomsterbergs dog uden kanel. Det tog et par forsøg inden jeg fandt den rigtige tykkelse og teknik, men derefter fungerede det egentlig ret godt
Fyldet var flødeskum med vanilje og en blåbær kompot med et par hele bær i. Lidt svære at spise, men de smagte i hvert fald godt!
Resten af aftenen foregik i sofaen med hende her
Der bestemt ikke synes det der fyrværkeri var nogen særlig god idé, så vi besluttede os for at sætte os der hvor hun har det bedst, sådan at hun kunne være mest mulig tryg. Noget hun egentlig først blev til midnat, hvor der var mulighed for at tigge kransekage, så betød larm og lysglimt ikke så meget – kan vi sige madglad hund?
Vi sluttede nytåret af som man skal med kransekage og bobler – kransekagen var klæg og boblerne sure, heldigvis gentager vi snart denne sammensætning, når jeg (forhåbentlig) bliver færdig, så hedder den lækker champagne og mors hjemmebagte kransekage. Glæder mig!
Godt nytår til jer alle!

Små æbletærter

16. oktober, 2012

Et lille forslag til en lille dessert – hvor det igen er muligt at få brugt nogle rester. Jeg har endnu engang brugt en rest mørdej, ligesom jeg også har gjort her og her. Denne gang blev det med tanke på alle de nedfaldsæbler der ligger rundt omkring som der igennem stop spild af mad sættes fokus på. Det er selvfølgelig ikke de store mængder af æbler der bliver brugt her, men lidt har jo også ret.

Til 6 små tærter skal der bruges:

en rest af din yndlinds mørdej
1 æble
en rest marciapan (cirka 50 gram – men mindre kan klart også gøre det)
ca. 1 spsk sukker – afhænger af æbles surhed og din sukkertrang
et drys kanel, ingefær og kardemomme.

Mørdejen rulles ud så den passer til formene, som skal være smurt godt (jeg har givet efter og købt en fedtspray.) Æblet skrælles og skæres i tern, som lægges i tærterne. Sukker blandes med krydderierne og drysses over æblerne. Til sidst fyldes op med revet marcipan og tærter toppes af med et låg af mørdejen og der skæres lufthuller i – evt. i et fint mønster. Låget kan undværet hvis der ikke er mørdej nok, men det får mere karakter af en æbletærte med låget på synes jeg.

Tærterne bages ved 200 grader i 10 minutters tid. Befries ret hurtigt fra formene og serveres lune med lidt cremefraiche rørt med vaniljesukker.

Jeg har fået en svaghed for at lave de her små tærter, både fordi jeg synes det er en ret god måde at få brugt den mørdej jeg stort set altid har til rest fra større projekter, men også fordi jeg synes det er en ret fin måde at anrette en dessert eller kage til en god kop the(/kaffe) til, istedet for bare at sætte en stor tærte på midten af bordet.