Kategoriarkiv: havedrømme

Egenproduktion

26. juli, 2015

Kolonihaven er begyndt at give lidt høst af sig.

I går blev der plukket en skøn lille buket blomster med hjem

2015-07-25 19.20.32

og i dag kunne jeg få gravet kartofler op og trukket rababer til aftensmaden. Derudover blev det til en pæn lille portion solbær fra vores to små buske. Jeg havde tænkt at det var for lidt til at jeg gad at gå i gang med at lave syltetøj af dem, men de blev ikke rigtig ordentlig søde i år (mangel på sol og varme) så det blev til en lille portion syltetøj alligevel.

2015-07-26 14.46.16

275 g solbær blev det til, som blev kogt med 1 dl vand og 275 g sukker.

Jeg bruger ikke konserveringsmiddel, fordi jeg er blevet lidt af en økoflipperhippie som foretrækker at undvære. Når det kommer kogende i skoldelede glas som lukkes med det samme, er risikoen for bakterie udvikling ret lille – og jeg vil hellere risikere at skulle smide lidt ud, end at komme konservering i, når nu jeg har friheden til at undgå det.

Deler man ikke mine holdninger til konserveringsmiddel i egenproduktion, vil jeg tro at 1/2 flydende konserveringsmiddel burde være passende – men husk at syltetøjet ikke må være kogende så.

2015-07-26 15.10.01

2 små glas blev det til – jeg biksede hurtigt nogle etiketter sammen, som bare bliver printet på almindeligt papir og sat på glasset med en limstift, det fungerer ret fint faktisk.

Etiketterne er lavet sådan at der bare står “Kolonihavens” og “2015” på, så kan jeg i hånden skrive på hvad det er – så skal jeg nemlig ikke printe etiketter hver gang jeg propper noget mere på glas.

En backup plan

22. juli, 2015

Vores planlagte tur til Sverige gik jo lidt i fisk. Så vi tog en backup plan i brug istedet for i går.

Første stop på turen var på Galleri Birkegaarden lidt uden for Brønderslev – et ret fint sted, med et godt udvalg i kunstgenstande, til virkelig rimelige priser. Galleriet drives på frivillig basis og er klart et besøg værd.

Den hyggelige indgang til galleriet.

Den hyggelige indgang til galleriet.

Den her lille sag fik lov til at komme med os hjem - vi kunne ikke rigtig stå for den.

Den her lille rakubrændte-sag fik lov til at komme med os hjem – vi kunne ikke rigtig stå for den.

Herefter gik turen til Hune for at se Anne Justs Have (Haven i Hune) der er en spændende have at gå igennem, med mange snørklede stier og interessante planter. Det var lidt svært at komme rundt, på de smalle stier med mange mennesker der stoppede op hele tiden, men det må man vel tage med som en del af oplevelsen. Vi er alle haveejere, vores venner er “nye” haveejere som er ved at anlægge deres have, så der blev samlet inspiration til smukke blomster og snor lige hække.

Rundt om i haven var flere mindre huse, værkstedet her var klart min favorit.

Rundt om i haven var flere mindre huse, værkstedet her var klart min favorit.

Jeg har vist bare en svaghed for roser.

Jeg har vist bare en svaghed for roser.

Endnu en rose.

Endnu en rose.

Et alternativt andehus.

Et alternativt andehus.

Gemalens drøm af en snor-lige hæk.

Gemalens drøm af en snor-lige hæk.

2015-07-21 14.45.35

Frokosten indtog vi i Blokhus, med en efterfølgende tur rundt i byen og ned på stranden.

Blokhus strand med sømærke og badehuse.

Blokhus strand med sømærke og badehuse.

Dagen blev afsluttet med grillning hos vennerne, inden vi tog hjem og væltede om på sofaen – det er utroligt så træt man kan blive af sådan en dag. Men den var SÅ hyggelig, og en værdig arvtager, når nu de oprindelige planer gik i vasken.

 

Havevandring

11. juli, 2015

20150711_153652

Det er vist ved at være noget siden at jeg har delt noget fra kolonihaven – så her er en lille “havevandring” fra i dag. Vi havde næsten perfekt havevejr, kun liiiidt for varmt – så der blev luget, slået græs og vandet køkkenhave – med hjem er salat og radiser til aftensmaden.

Vores roser er vist lidt bagud i forhold til andres, men nu er de endelig ved at springe ud - og de kommer godt i år - de har vist haft gavn af at være blevet passet ordentligt det sidste års tid.

Vores roser er vist lidt bagud i forhold til andres, men nu er de endelig ved at springe ud – og de kommer godt i år – de har vist haft gavn af at være blevet passet ordentligt det sidste års tid.

Et styk nyluget bed.

Et styk nyluget bed.

Lavendelhæk "in the making" - planterne blev sat her i foråret - så håber den bliver mere hækagtig til næste år.

Lavendelhæk “in the making” – planterne blev sat her i foråret – så håber den bliver mere hækagtig til næste år.

En anden rose - aner ikke hvad de hedder, hvilket er lidt ærgerligt - så hvis nogen skulle have bud modtager jeg gerne!

En anden rose – aner ikke hvad de hedder, hvilket er lidt ærgerligt – så hvis nogen skulle have bud modtager jeg gerne!

Seneste indkøb til haven er et loppefund af en yndig hæklet dug der bare skreg kolonihave - og kun kostede 30 kr. - men nogen spørger har jeg selvføøøøølgelig lavet den helt selv.

Seneste indkøb til haven er et loppefund af en yndig hæklet dug der bare skreg kolonihave – og så til sølle 30 kroner.

De første tomater er på vej.

De første tomater er på vej.

Drivhuset er lidt bagefter - det skulle lige udvides før jeg kunne få noget sat derind, men det begynder da at ligne noget.

Drivhuset er lidt bagefter – det skulle lige udvides før jeg kunne få noget sat derind, men det begynder da at ligne noget.

Køkkenhaven trænger til at blive luget (igen) men i dag stod den på gennem vanding, så må lugning komme en anden dag.

Køkkenhaven trænger til at blive luget (igen) men i dag stod den på gennem vanding, så må lugning komme en anden dag.

Vi har valgt lillabælgede ærter i år - som også er begyndt at titte frem, nu skal de bare blive lidt større.

Vi har valgt lillabælgede ærter i år – som også er begyndt at titte frem, nu skal de bare blive lidt større.

Solbærene er ikke langt fra at være modne - det bliver vist ikke den store portion solbærmarmelade i år eller, så mon ikke de bare skal nydes friske.

Solbærene er ikke langt fra at være modne – det bliver vist ikke den store portion solbærmarmelade i år eller, så mon ikke de bare skal nydes friske.

Vores smukke træ er afblomstret - istedet er mine hjemmekreationer i hamaperler kommet op.

Vores smukke træ er afblomstret – istedet er mine hjemmekreationer i hamaperler kommet op.

Den gode gemal har skaffet mig den her fine reol til drivhuset, til alle mine potter mv. den kom på plads i dag så nu bliver den nok snart fyldt.

Den gode gemal har skaffet mig den her fine reol til drivhuset, til alle mine potter mv. den kom på plads i dag så nu bliver den nok snart fyldt.

I pinse solens dans

26. maj, 2015

Egentlig har jeg aldrig helt fundet ud af hvad det der med at pinse solen danser går ud på – men solen skinnede i pinsen og det er egentlig godt nok for mig.

Vi udnyttede solskinnet til at tage et godt nap i haven blandt andet med udplantning af georginer og udnyttelse af den første høst rabarber. Vi har to planter, den ene blev sat i efteråret og den anden her midt i foråret – så de er lidt små endnu og udbyttet var lille, men delikat.

Rabarberne blev spist i haven – kogt til en kompot over gasblusset, og lagt på den medbragte marengsbund jeg havde bagt fredag og til sidst toppet op med letpisket fløde – sat med en ske, fordi sprøjtepose og tyller ikke er noget vi har i kolonihaven.

2015-05-23 15.05.34

Det meste havearbejde blev udført lørdag, søndag tog vi en lille tur derud, mest for at nyde solen lidt og så for at hente krydderurter og blomster til aften. Der fik vi nemlig besøg af et par venner til en rundtosset kylling, aspargessuppe af nyplukkede asparges og ikke mindst mit første forsøg på en Gateau Marcel. Ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har lavet sådan en før, det er ret nemt og den er ret så lækker. Jeg lavede rysteribs af ribs fra fryseren fra sidste år, og en rabarberkompot (mere) til, for at give lidt syrlighed til den ellers fuldfede kage.

2. pinsedag gik en tur til Hals, af østkystvejen her fra Sæby, og ellers på langs på sofaen med Game of Thrones og en film, nem aftensmad og bare afslapning.

2015-05-23 14.49.28

Vores smukke træ lige midt i haven der viser sig fra sin skønneste side lige i denne tid

Projekt tomatplanter

22. maj, 2015

Vi besluttede os i år for selv at så tomatplanter, fordi vi gerne ville have alle mulige underlige sorter – alle med forskellige farver og former.

Vi kom nok lidt sent igang, og så gik væksten lidt i stå fordi jeg gik og ventede på at de skulle blive bare lidt større inden jeg plantede dem om, det ironiske var så at det blev de først da jeg gav op og plantede dem om. Så ved jeg da det til næste år.

Så nu begynder der at ske noget, og jeg er sikker på at vi nok skal få tomater i år

2015-05-22 12.43.21

Røde, gule, grønne og sorte tomater er der til her, runde, ovale og pæreformede – det skal nok blive godt.

Har også rigeligt, så skal nok have fundet nogle aftagere til dem. De første 3 planter allerede givet væk, og flere er lovet ud.

Jeg har også fået tomatplanter – af min farmor, der er lidt mere rå til det der med at få dem dyrket frem, så de er allerede ret store nu.

2015-05-22 12.43.41

Jeg ser frem til en sommer fyldt af velsmagende tomater – også selvom de måske bliver lidt forsinkede for mit vedkommende i år.