Kategoriarkiv: jul

En jul kom og gik

29. december, 2014

Nu hvor vi, så vel og rigeligt, er på den anden side af julen synes jeg det må være på tide med et lille indlæg herfra. Jeg har valgt ikke at prioritere bloggen hen over julen og i stedet nyde den skønne og hjertevarme tid vi er i.

Lige nu sidder jeg alene hjemme (med vuffen) mens gemalen er i biografen og se Hobitten – jeg har lidt opgivet de film, fordi jeg synes de har kommet unødvendig meget fyldstof ind i en ellers god historie, jeg elsker historien om Hobitten og synes den tager Ringenes Herre med mange point, derfor smerter det mit nørdede hjerte når man har synes at det var nødvendigt at lægge så meget ind over, istedet for at fokusere på den gode historie. Well, det var ikke mine nørdede holdninger det her skulle handle om, så vi springer straks videre.

Julen: Gemalen gik på ferie allerede den 18. så vi har haft god tid til at nyde hinanden over julen. Samme aften var i ude på landet og høre min lillesøster synge julekoncert sammen med andre sangelever fra musikskolen, det var hyggeligt – men som man nok kan forvente – af blandet kvalitet.

Den 20. havde min mor fødselsdag så det skulle selvfølgelig fejres og den 21. kom svigerinden og bagte pebernødder og kogte klejner med mig – en lille “tradition” vi startede sidste år.

Lillejuleaften fik jeg pyntet juletræet (det er stadig mit domæne, gemalen tør vist ikke rigtig at blande sig) vores træ var ikke så højt i år, men rigtig pænt synes jeg – og! ikke mindst, selvfældet for første gang.

2014-12-23 13.25.16

Til aften spise vi stjerneskud, som vi også indførte sidste år at vi vil gøre til vores ting, for at spise noget lidt andet, inden vi kaster os ud i julemaden. Sidste år var de hjemmelavede, i år “snød” vi og købte nogen.

Juleaften blev holdt hjemme hos os, for min familie. Det var en rigtig hyggelig aften, som juleaften jo plejer at være, vi har ingen små børn i familien, så der var god tid til at nyde maden og hygge sig inden den stod på gaveudpakning. Lidt stolt kunne jeg servere hjemmelavet kirsebærsauce til ris a la manden med kirsebær plukket i sommers i kolonihaveforeningen.

Gaveudbyttet var ganske godt i år, det smukkeste vintage smykke fra gemalen sammen med en creme fra Raunsborg som vi begge er kommet til at sværge til. Ikke mindre end 3 stegetermometer, 3 chokoladeforme og 2 citronpresser i glas blev det også til, stegetermometrene er nu blevet til 1 og chokoladeformene til 2, citronpresserne bliver fordelt til en herhjemme og en i kolonihaven, ud over “gengangerne” fik vi begge en del fine gaver, uden nødvendighed for det helt store bytte cirkus.

Jeg skal ikke begynde at remse op hvad vi har givet i gaver, men vil bare lige vise ham her frem jeg fandt på pinterest og straks tænkte at den måtte min lillesøster bare have, så hæklenålen kom i sving fik ham produceret ret hurtigt.

2014-12-07 16.09.35

Juledag gik med oprydning og afslapning, vuffen var godt træt og splattede fuldstændig ud i sofaen, vi andre fulgte efter. Til aften udnyttede vi anderesterne i en frisk wrap for at undgå mapspil i julen også.  2. juledag var vi en tur oppe ved svigermekanikken og spille det årlige pakkespil, hvor vi nåede at blive godt udstyret til nytår, hvad angår småting der kan “poppe” konfetti ud over det hele (og vi skal ikke holde nytår hjemme *evil laugh*)

Nu banker nytåret på døren, vi holder den sammen med det vennepar aftenen plejer at foregå sammen med, vi deler lidt om at lave noget mad, i år går vi ned på 3 retter frem for de 7 vi har gjort de sidste par år, men vi får helt sikkert en festlig aften alligevel. Vi “piger” kaster os ud i 50’er tema med vintage kjoler og højt år, vores kære mænd er nok lidt mere “kedelige” og “nøjes” med jakkesæt og butterfly – men jeg nyder at have en anden der også er pyntesyg og med en forkærlighed for vintagekjoler – så kan vi skeje lidt ud sammen.

Nu vil jeg lave mig en kop kakao, fiske lidt af julekonfektresterne frem og putte mig ind i sofaen med vuffen og se om jeg kan holde mig vågen til gemalen kommer hjem. I morgen står den på nedtagning af julepynt, koge fond til nytårsmaden og fremstilling af en is til nytårsdesserten. Håber I har en skøn aften derude.

Julegaveindpakning 2014

17. december, 2014

Julegavernes indpakning er blevet grafisk i år

2014-12-14 11.45.39

Ideen til dem startede med at jeg faldt over et billede på en anden blog (det er svedt helt ud hvor det var henne, fandt det i starten af efteråret nemlig) hvor der var et gavemærke med “Open Me” tekst på – det synes jeg var så fint, at jeg det simpelthen måtte være det der skulle på vores gaver i år. Så jeg satte mig til at lave tre forskellige designs, som så er printet og limet på et stykke pap.

Jeg synes gavemærkerne lagde op til en grafisk indpakning, og da jeg så i Søstrene Grene faldt over det her papir med kobbertryk på, var det jo oplagt. Jeg kunne dog ikke helt holde mig fra at gøre dem lidt hyggelige/romantiske med en lille pynte serviet på, også fra Grene.

Gavebåndet havde jeg liggende fra tidligere, men det var jo bare perfekt i farven dertil. Alt i alt tror jeg gaveindpakningen har kostet mig omkring 30 kr. – så er det til at leve med at være lidt ocd-agtig og hysterisk  når det kommer til julegaveindpakningen.2014-12-17 12.53.15

Kagefigurer vol 2.

14. december, 2014

2014-12-03 17.19.47

 

Jeg har igen i år forsøgt mig med en ny udgave af kagefigurer, jeg har åbenbart lidt svært ved at blive tilfreds. Sidste år var det de her i år blev det til dem her, jeg tror faktisk at den kan bruges fremadrettet også.

Opskriften er lavet ud fra en jeg har prøvet før, og så tilrettet så den bliver lidt mere julet.

  • 200 g sukker
  • 200 g blødt smør
  • 1 helt æg
  • 1 æggeblomme (gem hviden til glasur)
  • 400 g mel
  • 1 spsk vaniljesukker
  • saft og skal af 1/2 appelsin

Smulder smørret sammen med melet. Tilsæt sukker, vanilje og appelsinskal og bland sammen. Tilsæt appelsinsaft og æg og sammel dejen hurtigt. Hvis den har svært ved at hænge sammen så tilsæt evt. lidt mere æg eller en smule mælk. Pak dejen ind i madfilm og læg den på køl i en times tid.

Rul dejen ud og begynd at stikke kagerne ud, hvis man som jeg ikke bager med børn så kan jeg anbefale en fremgangsmåde med at placere alle udstikkerformene helt tæt på dejen og så flytte dem enkeltvis, på den måde får man mindst muligt “spilddej” og altså færre genudrulninger så man undgår at få arbejdet for meget mel ind i det sidste.

2014-12-03 14.37.02

Kagerne bages ved 200 grader i 8-10 minutter og køles godt af, inden den indre pyntejørgen kan gå amok med royal iceing (æggehvider+flormelis) og diverse typer krymmel eller farver, alt efter hvad man er til.

Jeg har ikke fået blogget så meget på det sidste, som jeg skrev på facebook så skyldes det blandt andet at wordpress og jeg ikke har været helt gode venner på det sidste, men lidt teknisk assistance skulle gerne have rettet op på vores forhold, så det kan blive til lidt mere inden vi når til jul. Håber jeg… Jeg takker i hvert fald for hjælpen.

Ugen her har for mig, blandt andet stået på barselsbesøg ved en gammel kollega, der har fået en dejlig lille dreng og en weekend med min lillesøster, der har stået på hygge, lampedesign (se instagram) og julekagebagning.

Decemberstart

2. december, 2014

Så ramte december os, og som altid nyder jeg det. Jeg kan blive  med at kigge på facebook og instagram billeder af julepynt,  tage en omvej gennem byen  for at se på julebelysningen, nå ja også nyde vores egen julepynt herhjemme.

Den kom op i søndags, det var lidt en udfordring, et nyt hjem og udskiftning af flere møbler gør at ingenting har sin “faste plads” så det tog lidt tid at få overblik over al pynten og hvor det skulle placeres, men det er jo lidt hyggeligt og det meste fik sig en ny plads.

image

Vores adventskrans som jeg lavede da jeg var på raku-workshop – inspireret af firm-livings, men alligevel med et helt helt andet udtryk.

image

Stigen som jeg fandt på loftet da vi flyttede ind er blevet pakket godt ind i lys, og så har nissen min farmor strikkede til min første jul fået sig en plads.

image

I køkkenet er kasserne pyntet op. Den lille nissepige-julekalender fandt jeg i den gamle by. En reproduktion fra 50’erne og ret så sød synes jeg.

image

Vores snemand passer på julegaverne – mere om dem senere.

Nu lurer december foran os, der skal bages og brases og laves en eller anden form for konfekt,  så vi er helt sikre på ikke at tabe os i løbet af december.

Forskud på julen

24. november, 2014

I lørdags oprendt dagen for en længe ventet julehygge tur i Aarhus, med min lillesøster. Vi aftalte den allerede i sommers så den har virkelig været længe ventet.

Da vi boede i Aarhus, var en tur gennem Den Gamle By til jul obligatorisk,  sidste år kom jeg ikke afsted, så det var et glædeligt gensyn i år. Ved samme lejlighed fik jeg jo så også mulighed for at skimme den nye 70’er del, igennem menneskemylderet. Rigtig fin udstilling, dog var jeg lidt skuffet over juleoppyntningen i den del, den levede slet ikke op til hyggen i den gamle – måske var folk ikke så julede i 70’erne?

image

Nå men selvfølgelig var byen hyggelig som altid, og det absolutte højdepunkt var den nye udstilling de har lavet om DR’s julekalendere gennem årene, med kostumer og rekvisitter derfra. Som julekalender entusiaster var det som en lille bid af himlen, især da vi kom til Jul på Slottet og prinsesse Miamajas kjole var der – det er jo altså bare yndlings julekalenderen over dem alle.

image

Efter menneskemylderet i Den Gamle By fortsatte vi ned i menneskemylderet på Strøget til lidt hyggeshopping. På besøg i nogle af de butikker jeg savner heroppe i det nordlige og ikke mindst en tur på Barasso efter den obligatoriske Chai Latte – hvor det lykkedes mig at spolere lillesøster til også at elske den :)

image

Efter ben og fødder var ved at være slidt op, gik turen  hjem ad i den lille hvide, til tonerne af julekalender sange, som der blev sunget højt og meget med på. Alt i alt en virkelig hyggelig dag, som vi helt sikkert skal gentage, nu må vi se om det kan lade sig gøre til næste år, der er der nemlig en ung dame der skal på efterskole,  ellers må det blive næste år igen.