Kategoriarkiv: mine tanker

Lokalpatriotisme

21. september, 2015

I aften har tv2 præmiere på Norskov – og Frederikshavn bader (og svælger) sig i stjernestøvet. Mit tv flød over med frederikshavnsk dialægt da jeg kom hjem og som ved en anden bilulykke kunne jeg slet ikke kigge væk igen – selvom jeg egentlig synes at det var jammerligt kedeligt og en gang trækken i langdrag (med dårlig signal iøvrigt).

Men der kommer nok en anelse lokalpatriotisme op i mig, der der kommer noget fra “min by” – selvom jeg slet ikke bor i den. Så alt imens jeg sad og så go’ aften Danmark fra paradiskajen og kiggede lidt på den enorme borerig der indfandt sig i løbet af weekenden, kunne jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over nogle af de udtalelser der kom.

Den første fik mig til at smågrine lidt for mig selv, var da manuskriptforfatteren nævnte noget med at det virker til at man kender hele byen heroppe – noget jeg ofte har “mobbet” min svigermor med, om ikke andet at hun kender halvdelen, og kender hun dem ikke – så kender hun helt sikkert nogen der kender dem. Hun forklarer det med at hun jo har boet i byen hele sit liv – jeg tror i bund og grund det handler om at manuskriptforfatteren har ret – sådan er Frederikshavn bare (Sæby inklusiv) – det er det samme for mine gamle kollegaer og mine venner – ikke for mig, jeg er “bare” tilflytter og har nok ikke helt mentaliteten og interessen i at kende alle.

Det næste jeg bed mærke i var Anne Sofie Espersen der, bemærkede at hvis man manglede noget, så var der helt sikkert en eller anen der trådte til for at hjælpe – eller kendte en der nok kunne hjælpe der. Det genkender jeg tilgengæld fra mig selv – og stort set alle andre heroppe. Det er lidt sjovt at noget vi tager så naturligt, er noget der bliver bemærket af folk der kommer ude fra – måske andre dele af landet kunne lære noget af os i Vandkants Danmark på det punkt?

Så jeg vil i aften sidde og være lidt stolt af min hjemmebane. Når gemalen kommer hjem tror jeg vi skal have set første afsnit af Norskov – og jeg kan helt ærlig sige at det kun er fordi den er optaget i Frederikshavn, ellers er krimiserier ikke lige min store kop thé, men nu skal den have en chance – så kan jeg altid ignorerer broen 3 når den engang starter….

 

 

All by myseeeeelf

2. september, 2015

Gemalen er på kursus i Grenå den her uge, så herhjemme må vuffen nøjes med mig.

Jeg har faktisk aldrig boet alene, så det er en lidt uvant situation for mig – men altså det går jo nok, men jeg er da glad for at det kun er en uge før vi er to (og en hund) i hjemmet igen. Jeg bliver nok bare lidt mindre ambitiøs når det kun er mig selv der er hjemme – sætningen “jeg gider ikke rigtig lave mad til mig selv” passer vist svært godt til mig… så de sidste tre dage har min aftensmad bestået af kartoffel/blomkål  suppe (af hjemmedyrkede kartofler og dansk øko blomskål dog) – egentlig  var planen at den skulle stå på suppe mandag og i dag og så reste lasagne tirsdag, men dygtig som jeg er glemte beg at tage lasagnen op af fryseren i går – og tog en forkert bøtte op i dag. Nu er der så  ikke mere suppe tilbage,  heldigvis har jeg  tiltusket mig at spise hos min moster og onkel i morgen, hvor jeg skal  ned og aflevere vuffen i “familiepleje”.

Vi skal nemlig til Sønderjylland fredag til lørdag. Fredag efter arbejde kører jeg til Aarhus for at mødes med gemalen og køre videre derfra til Kongeådalens Efterskole, eller Kongeelvernes-ådal som gemalen har omdøbt den til (lidt nørd er der vist tilbage  i ham). Grunden til at vi skal derned er at vi skal være reserveforældre for mindstesøsteren til et familiearrangement istedet for mine forældre der er på ferie. Vi synes så det bliver en lidt for lang dag at køre helt til Nordjylland igen samme aften,  så vi tager en overnatning  i Møgeltønder og en tur over “æ græns” lørdag, inden vi sætter mindstesøsteren af ved brormand i Aarhus og selv kører hjemad.

image

Glæder mig svært meget til at se hende her igen

Det går rigtig godt med mit nye arbejde! Jeg er så glad for at kunne stå op hver dag og køre på arbejde, med spændende opgaver og skønne kolleger. Jeg er godt brugt om aftenen, men det bliver stadig bedre og jeg begynder at have ret meget overskud igen. I dag lykkedes det mig faktisk at få startet op på at træne – stort skridt! Jeg har meldt mig ind i loop, fordi jeg der kan få bevæget alle  muskelgrupperne og kan gøre det hurtigt og effektivt. Jeg træner ikke for at  tabe mig, men for at få noget bevægelse  ind i kontorkroppen. Men jeg må indrømme at jeg til morgen havde alle planer om at udskyde opstarten til næste uge – jeg fik nu taget mig selv i nakken og kom afsted. Uden at skulle lyde hellig så  var det bare så godt af mig, min krop har værket hele dagen  med ondt over det hele – men en halv time deroppe fik bugt med det meste. Jeg satser på at komme afsted tre gange om ugen, på vej hjem fra arbejde  i fremtiden – nu skal jeg bare holde det….

Nu vil jeg snart finde min seng og lidt netflix serie, vækkeuret ringer ubarmhjertigt  klokken halv seks i morgen, til hundeluftning og madpakke smørring – det er hårdt at være alene 😉

En uge endnu

27. juli, 2015

Om bare en uge starter jeg på mit nye arbejde.

Det er spændende og lidt surealistisk – nu har jeg vidst i lidt over 2 måneder at jeg har et helt rigtigt arbejde til august, men det har jo ligget langt ude i fremtiden, det gør det bare ikke længere – kun en uge længere frem.  Det slog mig for alvor da jeg i mit “mandagsritual” gik ind og tjekkede jobnet og der så ikke stod nogen dato for hvornår jeg skulle tjekke igen.

Det bliver rart (og hårdt) at komme igang med en hverdag igen, efter at have været ledig i næsten et år – Et år der i øvrigt stort set er forsvundet som dug for solen, jeg har egentlig ikke kedet mig som sådan, på en eller anden måde har jeg fundet noget at give mig til. Men jeg glæder mig nu til, at mine input til samtalen ved aftensmaden, kan indeholde andre ting end – “jamen så støvsugede jeg lige hele huset” eller “så strøg jeg lige alt vores vasketøj”  etc….

Jeg glæder mig til at kunne svare “Jeg er byggesagsbehandler” når folk spørger hvad jeg laver, istedet for “Jeg er arkitekt, men ledig lige nu… nej nej det er ikke så galt, mange arkitekter er jo ledige og jeg er åben over for de fleste jobs – jeg skal nok finde noget” (imens tankerne har svirret omkring hvad f¤#&%n jeg skulle gøre hvis jeg stadig var ledig efter 1½ år)

Og ikke mindst glæder jeg mig til at kunne bruge min viden og faglighed til noget, til at kunne gå på arbejde hver dag og til at samarbejde med spændende personer og fagligheder.
Jeg er SÅ lykkelig over at kunne få lov til at arbejde med det jeg rent faktisk har uddannet mig til, er SÅ glad for at jeg kan komme til arbejde kommunalt (som har været mit ønske siden jeg stadig læste) og ikke skal gå på kompromi eller efteruddanne mig til noget andet.

Nu skal den her uge så bare lige gå – det sker nok hurtigt, synes jeg har mange hængepartier der liiiige skal ordnes inden kalenderen siger august og 37 timers arbejdsuge + transport.

Et tankskib kom på tværs

21. juli, 2015

Man kan ikke planlægge sig ud af alt, vi havde for en måneds tid siden aftalt med et par venner at vi skulle en en-dags tur til Göteborg her i juli. Det blev til at skulle være i dag, pga. ferie og fridage havde et fint sammenfald der. Vi blev dog enige om lige at vente med at bestille billetter til vi kendte vejrudsigten (alt for meget vind og mig ombord på en færge er ikke en god sammenblanding)

Lørdag blev vi enige om at vejret så fornuftigt nok ud til tirsdag, så jeg fik bestilt billetter til os og alt var klappet og klart. Indtil søndag morgen hvor vi så ser at det her er sket. Vi gik lidt afventende i løbet af søndagen for at finde ud af om de fandt en hurtig løsning, eller om vi skulle reagere på det. Men søndag aften var færgen aflyst resten af ugen og mandag morgen frem til 2. august.

Så en nødplan blev sat i værk, og jeg gik igang med at prøve at komme igennem til Stena for at se om vi kunne få pengene retur. Efter en del forgæves opkald lykkedes det at få hul igennem. Jeg har set mange reaktioner på nettet over folk der er sure over at systemet ikke har kunne klare belastningen og det var svært at komme igennem + meget ventetid når man så gjorde. Brok over at Stena Line ikke var gearet til det osv osv.

Jeg vil så bare sige at jeg var yderst tilfreds – selvfølgelig var det træls at ringe forgæves op så mange gange, men det er også rigtig mange mennesker der forsøger at ringe ind hele tiden, og da jeg kom igennem sad jeg “kun” i kø i 10-15 minutter. Jeg fik den bedste venlige og kompetente service, ingen problemer med at betale pengene og alt gik hurtigt. Imens jeg var i telefonen kunne jeg høre hvordan der var en konstant summen i baggrunden af stemmer, og jeg kunne ikke lade være med at have lidt ondt af de stakkels mennesker der lige nu arbejder i overdrive for at få ombooket passagerer og samtidig garanteret skal høre på meget brok og urimelig skæld ud over noget de slet ikke har været herrer over.

Så lad det her indlæg være en imaginær high five til Stena for at håndterer situationen godt! og en løftet pegefinger til alle de urimelige mennesker der tillader sig at være sure på et rederi over at der er sket en ulykke med et af deres færger.

 

Og hvad blev vores backup plan så? Vores venner forslog et besøg til et galleri nær Brønderslev samt en tur til Haven i Hune, og så grill i aften – så der går turen snart hen for vores vedkommende. Nu håber jeg bare vejret klarer op snart.