Kategoriarkiv: Påske

Pip Gok Påskeplim

22. april, 2014

Plimplimmelim – så er påsken ovre, alt for hurtigt hvis man spørger mig – men en trøst er det da at da vi havde fri drønede solen afsted fra en (næsten) skyfri himmel og satte termometeret på himmelflugt (igen næsten) – nu hvor dagen har skulle foregå bag computerskærme og skrivebord, er himlen skyet til og solen kæmper for at komme igennem.

Påsken er blevet brugt i kolonihaven med byggeprojekt for gemalen, svoger og svigerfar, og lugning af hækkanter, opsætning af hegn og ikke mindst “projekt køkkenhave” der, før vi kan få den sået til, skal renses for skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter – de kan selvfølgelig godt spises, men vil ærligtalt hellere have gulerødder, ærter og kartofler.

“Projekt Køkkenhave” har stået på i flere dage, først med en kultivator og rive, derefter med skuffejern og rive og planen er til sidst med en greb og håndkraft. Mange mange trillebøre læs er kørt væk – og der mangler stadig nogle stykker. Vi slipper nok aldrig af med skvalderkålen – men vi giver ikke op uden kamp! Som en bonus kan jeg mærke at havearbejdet er godt for min “kontorkrop” – så det kan bare komme an det skvalderkål, kan det!

2014-04-18 17.55.09

 

En tur i “planteland” er det også blevet til – tomatplanter, krydderurter, squash og artiskok er indkøbt, diverse frø ligger klar til at blive sået – så vi håber på et godt udbytte. Vi gik igang med drivhuset, men er holdt lidt tilbage af at der står et helt gulv derinde, som lige skal lægges inde i huset, før vi rigtig kan få gjort drivhuset klar – men det hjælper da på det.

2014-04-20 14.49.27

 

Lidt påskehygge er det også blevet til – i går hold vi den årlige påskefrokost for vennerne. Vi rykkede dog frokosten til aften og startede sidst på eftermiddagen i kolonihaven med lidt “påskecupcakes” – gulerodskage med flødeostetopping – med lidt gul farve i for at gøre dem påskede – opskrift følger.

2014-04-21 14.18.46

 

Selve påskefrokosten var helt klassisk – det store kolde bord. Til at slutte af med fik vi lidt påskeæg med marcipan og nougat dybbet i 70% chokolade – mums! Jeg synes godt nok at det der med at lave konfekt er r**sygt – det smager bare så dælens godt… dum sammensætning – rigtig dum sammensætning.

2014-04-21 14.29.05

 

Som man kan se er de ikke sønderligt pæne – men de smagte da meget godt.

Også lige lidt påskestemning til at slutte af på.

2014-04-22 17.58.49 2014-04-22 17.59.16 2014-04-22 17.57.44 2014-04-22 17.57.31

 

Jeg håber I er kommet godt ind i den nye uge – den når jo knap at komme igang, før den er slut igen.

Påskeæg

27. marts, 2012

I fredags modtog jeg denne skønne pakke fra Odense marcipan

Fordi jeg er så opfindsom (hmmm) lavede jeg påskeæg ud af noget af det – det er jo snart påske.

Det blev til to typer, den helt (helt) klassiske marcipan og nougat og en med hyldeblomst og frysetørrende hindbær (som skrevet på facebook – min nye store kærlighed)

Marcipan æg, inden i kom i chokolade. Forrest er det nougat – bagerst hyldeblomst
Æg med chokolade og pynt
Marcipan-nougat sammensætningen behøver jeg vist ikke at skrive meget mere om, jeg trillede marcipanen til æg (hvilket ikke er nemt – hvis man spørger mig) lavede en fordybning, kom lidt nougat i, lukkede til og rettede på æggeformen. Tempereringen af chokoladen var ikke helt perfekt – den har fået det rette knæk (hvis jeg selv skal sige det) men overfladen er langt fra blank. Så for at skjule dette fik nougatæggene en ordenlig omgang gulddust for at skjule den.

Guldæg?

Hyldeblomst/hindbæræggene var inspireret af disse som også var i det lille hæfte jeg fik med i pakken. Jeg havde bare ikke noget hvid chokolade, selvom det kunne have været rigtig fint – så de blev også bare dækket med den mørke og så drysset med lidt frysetørrede hindbær på toppen. Jeg valgte at knuse hindbærene lidt, fordi de var meget store i forhold til mine fine små æg. Jeg valgte at lave “halve æg” af denne portion, fordi marcipanen var blevet meget sød med hyldeblomst saften i, så jeg tænkte at det hurtigt kunne blive lidt vammelt med et helt æg. Hinbærene hjælper på dette med deres syrlighed og det hele går nu op i en højere enhed :)

Selvom jeg elsker konfekt er jeg meget dårlig til at få det lavet, så det bliver nok ikke til flere påskeæg af resten af marcipanen – men så er der jo heldigvis mange andre anvendelses muligheder!