Kategoriarkiv: puslerier

Doiley-dug

6. juni, 2014

Jeg har syntes at kreaprojekterne har haltet bagud her på det sidste – og jeg har mange mange mange liggende endnu, men det er jo altid rart at have mange ideer og ting at tage sig til. Nu er et af dem blevet færdig og der kan sættes kryds ved det – hvis altså jeg havde haft en liste, hvilket jeg utrolig nok ikke har…

Projektet er denne fine lille dug ud til kolonihavehuset, der – har jeg bestemt mig for – skal holdes i de lyseblå toner (har vist en lille blå periode for tiden)

 

Ideen til denne lille dug er som sådan fostret i mit hoved – opskriften på doileys har jeg snuppet herfra og hæklet i det lækreste bomuld fra isager. Den er ikke så stor, da den bare er lavet med de tre nøgler garn jeg havde, men jeg synes egentlig ikke det gør noget – den ligger fint og pynter. Bordpladen har jeg i øvrigt selv banket sammen af nogle overskydende gulvbrædder (= meget stolt lille dame der sidder bag skærmen).

Jeg nyder stadig min ferie – det har virkelig givet et boost at holde fri fra arbejde i lidt over en uge nu, og der er stadig tre dage tilbage endnu – de skal nok gå i kolonihaven, hvis vejret bliver som de lover. Vi troede vi skulle derover i dag, men det ændrede en gang heldagsregn da godt nok lige på. Vi er så småt begyndt at kunne høste lidt derfra – i de sidste par dage har vi spist af det salat vi har fjernet for at tynde ud i rækkerne, og i går spiste vi de to første minisquash, lige små nok endnu tror jeg, de næste skal lige have lov at blive lidt større.

Sprutterutte

18. januar, 2014

 

Den her lille flok tager snart på rejse til Hjørring sygehus, hvor de forhåbentlig kan glæde de små for tidlig fødte babyer.

Og hvorfor nu det? Det gør de fordi jeg i efteråret bestemte mig for at blive “sprutte-hækler” for spruttegruppen.

Spruttegruppen er et initiativ, der går ud at frivillige rundt om i landet donerer hæklede blæksprutter til landets neonatalafdelinger. De for tidlig fødte har nemlig stadig en fornemmelse af at være inde i mors mave og søger derfor efter navlestrengen. Sprutternes snoede arme giver en erstatning for dette og giver derfor tryghed i kurvøsen.

Jeg hørte for første gang om spruttegruppen for lidt over et år siden, hvor jeg synes det var et fantastisk initiativ – desværre manglede min tid og overskud lidt, idet det faldt sammen med afgangsprojektet. Så projektet blev lagt lidt i baghovedet, indtil jeg i efteråret fik taget mig sammen. Det var en blanding af at kunne gøre noget godt for andre, holde mig selv beskæftiget og ikke mindst bruge det som en vej ud af mit eget mismod over vores tab – det er lidt svært at forklare hvordan jeg synes det kunne hjælpe, men det gjorde det – og det må jo siges at være det vigtigste.

Så nu hækler jeg små sprutter af diverse garnrester – nogle jeg selv har liggende, venner og bekendte har, hvad min mor falder over i genbrugsbutikker osv. Jeg håber at mine små nørklerier kan komme til glæde og gavn for nogle små nye børn og deres forældre.

Kunne du selv tænke dig at være med i projektet kan du tilmelde dig indsamlingen, du finder kontaktoplysninger på den her side bare skriv en mail til den ambassadør der står for den afdeling du vil sende sprutter til.

Sprutterne er nemme at hækle så alle kan være med, udsmykningen er op til en selv – børnene er ligeglade med om deres sprutte har hat og sløjfe på, det vigtigste er at den er der.

Nu det snart jul

16. november, 2013

Alt sådan næsten .. Men forberedelserne er så småt gået igang. I går sad jeg og puslede med lidt ideer til julekort, tror de godt kunne gå hen og blive ret grafiske i år, i dag fik jeg en utrolig stor lyst til at tage fat på knipleriet igen – det havde jeg egentlig bestemt mig for at det ikke blev til i år, men når lysten er der – så skal man også rykke på det!

Starten på et julehjerte

At kniple er et gammelt håndværk som egentlig ikke er særlig udbredt – men jeg synes det er lige som om der er flere og flere der hopper med på bølgen. Jeg synes det er fantastisk, fordi man kan få nogle super fine og elegante ting ud af lidt tråd og noget tid. Oven i det er det faktisk ret nemt. Da jeg skulle lære det var det med ordene – “kan du tælle til 4? Jamen så kan du lære at kniple!”

Jeg har lært det af min mor og farmor og har gjort god brug af det som studerende til julegaver – jeg tror snart min svigermor drukner i kniplinger.

Jeg har nu sat et lille kniplet julehjerte igang, om det bliver til gave eller til mig selv ved jeg ikke endnu – der skulle bare ske noget og så begynder det at dufte lidt af jul.

 

Nu vil jeg pakke mig ind i 20 lag tøj og springe på stranden med vuffen og gemalen, man skal ikke glemme efterårets glæder bare fordi julen banker på døren!

Krydderurteposer

13. november, 2012

For efterhånden et stykke tid siden var vi til fødselsdag ved en god veninde som samtidig lige var flyttet så ud over en fødseldagsgave skulle hun og manden da selvfølgelig også have en indflyttergave. Nu er vores budget ikke særlig stort for tiden, for ud over de sædvanelige jule- og fødselsdagsgaver på denne tid af året, har vi også lige 2 x afsluttende opgaver der skal betales print af og derefter en flytning til den anden ende af landet efter nytår. Så må man jo tænke lidt kreativt.

Gemalen vidste at min venindes mand (hans barndoms ven) meget gerne ville have nogle krydderurter så det var jo meget oplagt at købe det til dem. Men da jeg synes det var lidt for tamt at komme med 5 krydderuter i plastik satte jeg mig til at sy nogle poser til at komme dem i.

Stoffet er en rest fra da jeg ombetrak vores spisebordstole som blev klippet ud sådan at de i bredden kunne passe med en 4L frysepose + 1 cm sømrum på hver side. Stoffet er bare klippet i en lang rektangel, foldet på midten og syet i siderne (ret mod ret.)
Herefter vendte jeg poserne og kom en frysepose inden i, som så blev klippet af så den passer til længden af stofposen. Så vendte jeg kanten ned over fryseposen og syede det sammen, sådan at afslutningen blev pæn og fryseposen dækket af + at fryseposen blev syet fast.

På denne måde kan krydderuterne vandes i posen uden at stoffet bliver ulækkert og skulle fryseposen gå i stykker/blive for snasket kan den nemt skiftes ud.

Jeg har desværre ikke en symaskine så det hele blev syet i hånden – tror jeg vil have lavet nogen til os selv også, men det må vente til jeg kan komme op og nasse på min mors maskine og nok også til efter jeg har afleveret min afgangsopgave og er flyttet.

Syltede lys

14. oktober, 2012

Vi er, hvis nogen ikke skulle have opdaget det, gået ind i den mørke tid. Jeg elsker årstidernes skiften og dermed også efteråret, med det smukke løv, bunker af nedfaldne blade, den tunge regn, muligheden for igen af finde de varme jakker frem (har en svaghed for vinterjakker) og ikke mindst de mørke aftener.

Noget af det bedste ved mørket, er “nødvendigheden” af at tænde lys – en aften i sofaen, med hjemmebagte boller, en god kop the og et rum stedvist oplyst af sterinlys er noget af det bedste jeg kan komme i tanke om på denne tid af året.

Derfor er det også altid rart når man kan forny sine lysestager og her er min nyeste tilføjelse

Disse sylteglas fik jeg min mor til at købe for mig i Kirkens Korshær i Sæby, efter jeg selv havde efterladt dem og derefter fortrudt. De kom med gemalen hjem i fredags sammen med to andre sylteglas, der modsat disse havde låg med.

De to her uden låg havde jeg lidt svært ved at finde anvendelse for i køkkenet, for lave at sætte køkken redskaber i og ikke så anvendelige når man ikke kan lukke for dem. Så de fik sig en lille sløjfe på, et bloklys ned i og en placering i stuen – hvor jeg kan sidde og nyde det lysspil der kommer når de er tændt.

Det er måske ikke nyskabende at komme lys i glas, men synes det var så fine at de fortjente at blive delt. Glassene har kostet bare 8 kr. stykket og båndet var fra en rulle fra søsterne grene til næsten ingen ting. Så alt i alt en gang su venlig pynt.

Nu står den næste uge for mig i feriens tegn, eller det vil sige – ikke helt ferie. Har lidt ting til skolen jeg vil have lavet – men kan mærke at jeg trænger til ferie tror jeg har kørt mig selv lidt for hårdt det sidste stykke tid. Det plejer at vise sig, når jeg næsten ikke kan komme op om morgenen. Jeg er ikke normal storbruger af “snooze” funktionen på vækkeuret men den har været brugt dagligt den sidste uges tid. Så nu står den på en uge uden store planer andet end et besøg af en dejlig veninde fredag med et besøg i stof og stil (som jeg næsten er nabo med) en masse the, snak og hygge! Og så selvfølgelig lige de der skole ting der, men det er der jo ingen grund til at dvæle ved – det kan heldigvis foregå som hjemmearbejde, så det ikke helt så hårdt 🙂