Kategoriarkiv: stop spild af mad

Selvplukkede blåmuslinger i godt selskab

5. juni, 2014

Ahhh – ferie, er der noget skønnere? Har holdt ferie i en uges tid nu, der indebar en “roadtrip” langs vestkysten sammen med gemalen og vuffen, og nu kan jeg sidde i sengen og blogge lidt og vide at hverdagen først starter igen på tirsdag – efter en (lover de) pinse med vejr lige til at gå i haven i.

Inden ferien begyndte var jeg på Sæby havn med gemalen og en ven fra HTX-tiden, for at fiske lidt (ups, der slap det ud – jeg er en lille smule lystfisker) fiskene gad nu ikke rigtig at bide (jeg tror ærligtalt ikke de var der overhovedet) så i stedet gik jeg i bedste River Cottage stil bevæbnet med en lille fiskekniv og en murespand igang med at samle nogle af alle de lækre blåmuslinger der viste sig at være der. Med stor stolthed fik jeg samlet lige omkring 900 gram – perfekt portion til to, og da gemalen ikke er til muslinger tog jeg dem dagen efter med over gaden over en til veninde hvor vi fik fremtryllet en lækker lækker ret, ud fra princippet – hvad har vi?

2014-05-24 21.22.57Retten bestod af

  • Ca. 900 g selvplukkede og rensede blåmuslinger
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 2 stængler selleri
  • 1 forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • Lidt smør
  • 2-3 dlvand med ca. 1 spsk hvidvinseddike i
  • 2,5 dl fløde
  • Persille
  • Dild
  • Salt

2014-05-25 18.31.27

Start altid med at tjekke muslingerne, de skal være lukkede, eller lukke sig når man banker dem mod køkkenbordet, er du tvivl så kasser dem, dårlige skaldyr er ikke at spøge med.
Grøntsagerne snittes fint og svitses af i smør, herefter er det bare at hælde muslingerne i og hælde vandet over. Helt rigtigt skal det være hvidvin, men vand med en lille smule syre i kan sagtens gøre det, hvis man spørger mig.

Kom et låg på og lad muslingerne dampe til de har åbnet sig. Herefter kommes fløden i, sammen med hakket dild og persille og endelig lidt salt hvis man synes den mangler.

Så er det ellers bare at skovle lidt – hvis en musling ikke har åbnet sig skal den kasseres, så er den nemlig også dårlig.

2014-05-25 19.11.26Jeg elsker muslinger og det er simpelthen så nemt at lave noget, der smager så helt igennem fantastisk at det bare er at kaste sig ud i det. Det der næsten var det bedste ved denne ret var at vide at muslingerne var samlet kun 20 timer før vi spiste dem, på den mest miljørigtige måde, hvor kun dem der skulle bruges blev taget.

Det vil bestemt ikke være sidste gang at jeg – bevæbnet med kniv og spand, går på muslinge jagt!

Glædelig grundlovsdag til jer derude – jeg troede at vores skulle foregå i kolonihaven, men vejret er vist ikke helt med os – så måske man istedet skulle bage sig en kage – det er ved at være lang tid siden jeg gjorde det sidst.

 

 

 

Hyldeblomst og vandmelon i en kølig sammenblanding

23. juli, 2013

Her i sommervarmen mår det være på sin plads at få blogget om noget is – og hvor heldigt er det så ikke lige at jeg rent faktisk har lavet noget is at blogge om? Hele to slags endda.

Hyldeblomst is:

Det er vidst ved at være på det sidste med hyldeblomster, men mon ikke man stadig lige kan nå det – de blomstre i hvert fald stadig heroppe i det nordjyske.

2 æggeblommer
90 g sukker (brug evt. rørsukker for at give isen lidt farve)
1 stang vanilje
2 dl fløde
2 dl mælk
2 blade husblas
ca. 5 skærme hyldeblomster

Husblassen lægges til at bløde op i koldt vand. æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestangen piskes sammen til det er lyst og luftigt. Imens koges fløde, mælk og den tomme vaniljestang op til det lige netop koger, husblassen vrides for vand og tilsættes – sørg for at den er smeltet helt ud. Herefter tilføres væsken stille og roligt til æggemassen mens der piskes godt. Det hele hældes tilbage i gryden og varmes lige så forsigtigt op til det begynder at tykne – det må endelig ikke koge.

I en skål kommes hyldeblomsterne, iscremen hældes over og massen sættes på køl. Når den er kølet helt af, sigtes hyldeblomster og vaniljestangen fra og kommes i en ismaskine og fryses ind.

Husblassen er et trick jeg opdagede da jeg sad og så Puk og Herman en fredag aften, det skulle gøre at isen ikke smelter lige så hurtigt – det virker ret godt, min is plejer ellers at være hurtig til at smelte, så det var da super at man sådan lige kan få lidt anvendelige tips en fredag aften.

Den anden is, er sådan set en sorbet.

Den kom sig af at jeg havde købt en vandmelon som var meget trist at spise, smagen var fin, men kødet var melet og slasket (hvis det giver nogen mening – den var i hvert fald ikke så lækker som en vandmelon kan være.) Da det går mig frygteligt imod at smide mad væk, besluttede jeg mig for at prøve at lave den til sorbet – kølig og læskende, er det ikke hvad man har brug for på en varm julidag? som sagt så gjort, det var et forsøg og så var det ellers bare at håbe på at det kunne lykkes.

Vandmelon sorbet:

½ l vand
250 g sukker
lidt over en halv vandmelon

vand og sukker koges sammen til alt sukkeret er opløst (og så lidt længere for at koge lidt vand af) som sættes til at køle af. Når siruppen er kølet helt af, befries vandmelonen for skræl og kerner og kommes i en blender, siruppen hældes over og det hele blendes.
Herefter kommes saften i et klæde sådan at alle urenheder bliver fjernet. Tilbage står man med en hel fin rød saft med stor smag af vandmelon.
Saften hældes på en ismaskine og fryses ind.

Nemt og enkelt – og smagen blev virkelig god, især i sammenhæng med hyldeblomstisen er er noget mere fed i smagen.

Det er ellers lidt af en udfordring at lave is i de her dage for mig. Min “ismaskine” er jo bare en isskål til kitchenaiden så den er ikke super effetektiv, men egentlig fin til vores behov. Men den har jo altså det problem at når det er virkelig varmt, så tør den for hurtigt op og så bliver det en lidt slatten is man får ud af den. I vores køkken, der hænger sammen med stuen, er der virkelig varmt – der er store vinduespartier hele vejen rundt og vi rammer nemt 35 grader i disse dage – så når der skal laves is, må jeg afmontere køkkenmaskinen, bærer den neden under – hvor der er noget mere lukket af og ikke helt så varmt, finde en placering i nærheden af en stikkontakt – hvor hunden ikke kan få snuden i den og så lave is derfra. Eneste fordel jeg har fundet er at så skal man i det mindste ikke høre på den mens den kører – man må jo finde de lyse sider i alt :)

Hurtig pasta – med et drys "stop spild af mad"

13. februar, 2013

Den anden dag var sulten ikke så stor – og udvalget endnu mindre. Så efter at have kigget hjælpeløst ind i køleskabet et par minutter med tanken “jeg gider ikke spise rugbrød til aften!” snurrende i hovedet, faldt jeg over en pakke frisk pasta der havde forputtet sig inde bagerst på en hylde.

Fluks blev den revet ud og i samme håndelag en rest fløde, lidt broccoli, en halv pakke bacontern og en lidt sølle udseende rød snack peber. Op af fryseren blev der taget 4 portionskugler spinat op, det hele blev lagt på bordet og så var det ellers bare at gå igang.

Spinaten blev smidt på en kold pande der blev sat til at varme lige så stille op. Imens satte jeg en gryde med lidt vand igang med at koge og trimmede broccolien til små buketter.
Da vandet kogte fik det lidt salt og broccolien blev smidt i. Da spinaten var ved at være optøet kom baconen på – det blev ikke rigtig stegt sprødt, så det kunne måske være en fordel at gøre det i omvendt rækkefølge, men det smagte nu fint nok.

Imens blev snackpeberen skåret i tynde skiver. Da broccolien havde kogt et par minutter hældte jeg vandet fra og satte det til side.
Da baconen nåede til et punkt hvor jeg tænkte “nu er det vist fint” satte jeg en gryde med vand til pastaen til at koge. Herefter hældte jeg broccoli og peber på panden med en god sjat fløde, 1 – 1½ dl vil jeg tro. Retten fik lidt salt, peber og citron og fik lov til at koge lige så stille ind.

Da pastaen var kogt, blev den næsten drænet for vand og vendt i fløde blandingen på panden og så var det ellers klar til servering. –

Til retten blandede vi lidt hjertesalat og noget rucola sammen med en dressing lavet af

koldpresset rapsolie
lidt grov sød sennep
En sjat citron
salt og peber

Man er nødt til at smage sig lidt frem – man skal kunne smage alle elementer på en gang for at den er i top. Når man smager på dressingen er den lidt fed pga. olien, men det ændre sig når den bliver vendt i salaten.

På maks 10 minutter havde vi en lækker let ret lavet ud fra små sjatter og rester rundt omkring – helt sikkert noget vi skal lave igen!

Jeg er begyndt at se fordelen af at have en pose hakket spinat liggende i fryseren – mon ikke der skulle købes noget frisk når den kommer i sæson igen som kan hakkes og proppes i fryseren – det kan godt nok peppe en hel del mad op.

Claufotis med æble, kirsebær og marcipan

6. november, 2012

Her kommer lige endnu et indlæg med indhold af ældre dato – denne lavede jeg i efterårsferien, så den er ved at have nogle uger på bagen.

Jeg valgte jo at holde ferie i min efterårsferie, på trods af at mange af mine med-afgangs-studerende valgte at arbejde videre. Men jeg havde brug for at holde fri så det blev til en skøn uge med afslapning, bbc-serie og lidt bagværk.

Nu er det så bare lige det der, når man skal finde på hvad man skal bage. Tit har jeg gået og tænkt over det længe, at nu kunne jeg godt tænke mig at prøve at bage …. men i ferien havde jeg ikke lige en god idé. Da jeg havde været på æblerov i nabolaget var det ikke så svært at bestemme sig for at det skulle være noget med æbler så med lidt søgning endte jeg inde på Odense marcipans side, hvor jeg faldt over denne opskrift. Da jeg ikke har prøvet at bage en clafotis før fulgte jeg opskriften ret nøje – bortset fra at jeg tilføjede nogle  kirsebær jeg har kogt for noget tid siden til.

Altså blev min opskrift sådan her (den opmærksomme læser vil se at jeg ikke har ændret særlig meget i den)

5 æbler
25 g smør
1 stang vanilje

3 æg
100 g sukker
150 g marcipan
50 g hvedemel
3 dl mælk

2-3 spsk kirsebær med sauce – alternativt til det hjemmelavede en gang købt kirsebærsauce.

Æblerne blev udkernet (eller hvad det nu hedder) med et æble-udkerner værktøj – ok det hedder det helt sikkert ikke! Men I ved, det er sådan et af de her cylinderformede jern, man lige kan stikke ned igennem æblet og fjerne stilk og kernehus. Herefter blev æblerne skåret i skiver af cirka ½ cm tykkelse, sådan at det blev fine runde skiver med et hul i midten. Sauter æblerne i smør og vanilje indtil de er blevet halvmøre – de må ikke blive helt møre, da de så for let går i stykker når de kommes i skålen.

Imens æblerne snurrer, piskes æg og sukker lyst og luftigt. Riv marcipanen og bland den med melen, inden den vendes i æggemassen, tilsæt mælk og bland godt.

Kom æblerne i et smurt, ovnfast fad sammen med et par skefulde kirsebær og lidt af væden derfra. Hæld dejen over og bag kagen ved 160 grader.

 Bagetiden kan variere mellem 30 og 60 minutter – jeg fik bagt min for lidt og var derfor nødt til at give en en ekstra tur, efter at have smagt den første gang.

Inden servering drysses kagen med et lag flormelis, hvorefter den spises med flødeskum eller cremefraiche til.
Jeg drysser ikke selve kagen, da den skulle holde et par dage – istedet dryssede jeg lidt ud over hver portion.

Små æbletærter

16. oktober, 2012

Et lille forslag til en lille dessert – hvor det igen er muligt at få brugt nogle rester. Jeg har endnu engang brugt en rest mørdej, ligesom jeg også har gjort her og her. Denne gang blev det med tanke på alle de nedfaldsæbler der ligger rundt omkring som der igennem stop spild af mad sættes fokus på. Det er selvfølgelig ikke de store mængder af æbler der bliver brugt her, men lidt har jo også ret.

Til 6 små tærter skal der bruges:

en rest af din yndlinds mørdej
1 æble
en rest marciapan (cirka 50 gram – men mindre kan klart også gøre det)
ca. 1 spsk sukker – afhænger af æbles surhed og din sukkertrang
et drys kanel, ingefær og kardemomme.

Mørdejen rulles ud så den passer til formene, som skal være smurt godt (jeg har givet efter og købt en fedtspray.) Æblet skrælles og skæres i tern, som lægges i tærterne. Sukker blandes med krydderierne og drysses over æblerne. Til sidst fyldes op med revet marcipan og tærter toppes af med et låg af mørdejen og der skæres lufthuller i – evt. i et fint mønster. Låget kan undværet hvis der ikke er mørdej nok, men det får mere karakter af en æbletærte med låget på synes jeg.

Tærterne bages ved 200 grader i 10 minutters tid. Befries ret hurtigt fra formene og serveres lune med lidt cremefraiche rørt med vaniljesukker.

Jeg har fået en svaghed for at lave de her små tærter, både fordi jeg synes det er en ret god måde at få brugt den mørdej jeg stort set altid har til rest fra større projekter, men også fordi jeg synes det er en ret fin måde at anrette en dessert eller kage til en god kop the(/kaffe) til, istedet for bare at sætte en stor tærte på midten af bordet.