Månedsarkiv: august 2017

Mens vi venter på arvingen

31. august, 2017

Utålmodigheden stiger og stiger… og STIGER! Arvingen der havde termin i mandags har stadig ikke meldt sin ankomst, og uanset hvor dygtig jeg egentlig havde været til at acceptere at selvfølgelig ville jeg gå over tiden, og at vi nok skulle ind i september før han ankommer, så fløj det hele sig da virkelig en tur da vi nåede terminsdatoen.

Tirsdag var vi til jordemoder og kunne tage hjem med vished om at alt er godt, fin størrelse og hjertelyd på ham og fint blodtryk på mig. Med i hånden ud, havde vi det her “opløftende” stykke papir…

… og med en dato for hvornår jeg skal ringe til fødeafdelingen for at få tid til forundersøgelse til en igangsætning (midt i næste uge)

Jeg vil så vidt muligt gerne undgå en medicinsk igangsætning, så jeg håber håber håber virkelig at arvingen beslutter sig for at komme ud inden. Vi har vendt om vi skulle tage kontakt til en zoneterapeut og prøve at få sat gang i det på den måde. Men er blevet enige om at lade være. Det eneste der taler for lige nu er vores utålmodighed – og det synes vi ikke rigtig er grund nok. Så længe han stadig har en chance for at komme helt af sig selv.

Sagen er nemlig også den, at på grund af fertilitetsbehandlingen, ved vi jo ret præcist hvad datoen for befrugtningen har været – og tager man den i betragtning, så er terminsdatoen reelt først på lørdag. Så han skal da lige have chancen.

Så indtil videre er der vist ikke andet for end at følge de gamle husmor-råd for at sætte fødslen igang, hvilket faktisk ikke er helt dårligt: Vi har foreløbig taget nogle lange gåture (hvilket ikke har givet noget til at sætte fødslen igang, men til vores eget velvære – en tur ud i skoven med gemalen og vuffen er bestemt ikke det dårligste man kan foretage sig), gemalen har aldrig været så ivrig for at give fodmassage som han er nu (heller ikke helt dårligt) og så har jeg indkøbt en ananas som “ugens frugt”, man skal vist reelt spise et sted mellem 7 og 17 ananas før det hjælper, men om ikke andet så smager den da godt.

Faktisk har jeg også kastet mig ud i at slå græs (for første gang i jeg ved ikke hvor mange år) men det hang mere sammen med at gemalen ikke kunne nå det, inden regnen vendte tilbage. Det hjalp heller ikke på “projekt-få-arvingen-ud” det er vores græsplæne vist for lille og vores plæneklipper for let til. Men nu er den da slået.

Ellers så prøver jeg bare at tage det stille og roligt, og lade batterierne op – det siges jo at man har brug for al den energi man kan samle sammen til sådan en fødsel.

Afslapning med vuffen

én uge til termin

21. august, 2017

… og utålmodigheden er for alvor begyndt at sætte ind, men nok mest i den henseende, at jeg synes det er træls at vente på noget man ikke helt ved hvornår sker. Det kan være i morgen, eller om 14 dage – vi går bare i en underlig venteposition hvor alt gerne skal være klar, men det kan sagtens tænkes at det først skal bruges om en 3 uger.

Samtidig er jeg efterhånden virkelig meget gravid, altså helt fuldstændig “tyk og tung” på den måde, hvor man føler sig som en skildpadde der er landet på skjoldet. Jeg er ret afhængig af gemalens hjælp til at spænde sandalerne, komme op af sofaen etc. (det sidste kan jeg godt selv, men det er bare langt mere besværligt.)

Plukkeveerne jeg ellers ikke har mærket så meget til, er for alvor sat ind, så lange gåture (herunder lufteture med vuffen) er suspenderet for en periode.
Jeg har det ikke hårdt, jeg glæder mig bare til at arvingen bliver lidt mere håndgribelig, kommer ud til os – og kan sparke til sin far og ikke kun mine ribben 😉

Men vi er ved at være klar, som i så klar som man nu kan blive. Værelset der indtil videre mest skal bruges til pusleplads er ordnet, tøjet vasket, barnevognen hentet, vuggen malet og står klar med ny madras, pude og dyne og skal bare flyttes i soveværelset og redes op når vi kommer hjem med ham. Sygehustasken er pakket, det samme er “tasken” til vuffen der skal passes mens vi er på sygehuset, diverse snacks er indkøbt til sygehusturen (gemalens opgave), der er indkøbt lager af tabs til opvaskemaskinen så al opvask kan klares let når han kommer, i fryseren er der portionsstørrelser af færdiglavet mad der bare skal varmes – og et lager af pasta og flåede tomater (til tomatsauce) bliver indkøbt i løbet af ugen fra gemalens butik.

Pusle station – der mangler en uro over puslebordet, den har min søster lovet at levere – så den venter vi (også) spændt på. Vi går ikke ind for pastelfarvet børneindretning, så puslepladsen er hverken blog- eller instagramvenlig 😉

Barnevognen og vuggen, står foreløbig “opmagasineret” på værelset

Toppen af det lille skab på væggen. Skabet har været min mormors – er restaureret af min farfar og nu pyntet med små bamser fra royal copenhagen (tror jeg nok) og en sprutte jeg har hæklet – den flytter dog plads til vuggen på et tidspunkt.

Sengetøj med min mormors, mors og nu mine initialer – klar til 3. generation

Så alt i alt kan han bare komme an, vi er SÅ klar! 😀

Man skal huske at lægge planer selvom man venter, så det har vi gjort – i dag stod på et besøg i Randers Regnskov, som vi havde et par fribilletter til (det var vaaaaarmt!) på onsdag skal bilen på værksted (det er så knap så spændende) og på torsdag får vi besøg af gemalens søster – så må vi se hvad vi skal lave af planer for næste uge, for at få tiden til at gå.

Til slut – lige et enkelt “mavebillede” fra i dag, kun en uge fra målet.

Ferie i det danske

15. august, 2017

Som tidligere beskrevet har vores ferie planer for i år, ændret sig på grund af arvingens ankomst. Det blev til den korte uge i Harzen i slutningen af juni, og så et par uger her i slutningen af juli, hvor gemalen havde ferie (og jeg barsel)

Den første uge, lånte vi mine forældres autocamper, til en tur mod vest. Planen var oprindeligt at starte omkring Hanstholm og så køre nedad og ende ved Bork Havn ved Ringkøbing Fjord. Planerne blev dog ændret undervejs, men det er friheden ved at være afsted i autocamper og ikke have nogen faste aftaler.

Vi lagde fra land her fra Langå søndag middag, da gemalen fik fri. Turen gik til Sæby til mine forældre, hvor vi pakkede fra vores bil over i camperen, og hyggede lidt med familien – de bød på aftensmad inden vi hen ad aften (i silende regn) lagde fra land og kørte mod Hanstholm, hvor vi fandt overnatning på en “mini-camping” ved en fiskesø.

Derefter kørte vi helt mod vest og ind i National Park Thy, og lavede små stop undervejs. Først ved Stenbjerg Landingsplads, derefter ved Lodbjerg Fyr (med en afstikker til Lodbjerg Kirke – for min skyld) og endelig en tur omkring Agger.

Stenbjerg Landingsplads

Den lille bitte Lodbjerg Kirke

Hen på eftermiddagen kørte vi til havnen på Jegindø, for at slå “lejr for natten” – her kunne vi holde med camperen helt ned til stranden, med udsigt over Limfjorden og den lille fine havn.

Tirsdag besluttede vi, at istedet for at køre længere syd på, ville vi hellere en tur til Mors. Her tog vi en tur til Ejerslev Havn på den nordlige del af Mors, hvor gravning efter Moler har skabt en Lagune lige ved havnen. Et fint udgangspunkt for en gåtur, i en længde jeg også kunne være med på.

Vi kunne selvfølgelig ikke nære os og skulle lige kigge efter lidt mulige fossiler i leret, gemalen satte jagten ind efter en skildpadde som det mindste. Vi havde dog ikke heldet med os.

Vuffen tager en pause i skyggen, selvfølgelig ved siden af det tæppe vi havde lagt ud til hende – ved slet ikke hvorfor vi prøver.

Lagunen ved Ejerslev havn

Denne ferie blev igen meget rolig, i forhold til hvad vi plejer – så der blev læst bøger, taget middagslure og hygget med vuffen.

Onsdag kørte vi til Thise, for lige at besøge ostebutikken på mejeriet der, for så at tage færgen over til Hvalpsund og køre derfra til Rebild. Et par venner var på camping med deres drenge i Rebild og vi blev enige om at det kunne være hyggeligt, hvis vi sluttede os til dem for et par dage.

Inden vi ramte campingpladsen, blev der dog lige tid til en tur i Thingbæk Kalkminer. Onsdag og torsdag blev til afslapning og hygge med vennerne på campingpladsen, med et par småture ud i skoven og Rebild Bakker. Inden vi fredag vendte autocamperen mod nord og kørte op og afleverede den til mine forældre igen.

Ved Thise mejeri

I kalkminen

På tur i skoven

Et par af de mange får i Rebild Bakker – de var dog ikke så imponerede over vuffen

Efter at have afleveret camperen, kørte vi til mine svigerforældres sommerhus, nord for Frederikshavn. Vi have fået lov at låne det i en uges tid, så ferie afslapningen kunne fortsætte kombineret med muligheden for at se familie og venner.

Lørdag satte gemalen mig af hjemme hos mine svigerforældre, min svigerinde havde arrangeret et lille hyggeligt babyshower for mig, med et par af mine veninder, min mor, moster, mindstesøsteren og svigermor.
Jeg havde allerede i starten af graviditeten sagt at jeg ikke var interesseret i et babyshower og sagt til gemalen at hvis nogen skulle få den idé skulle han lukke den ned med det samme. Han hørte så tydeligvis ikke efter, for han havde været med på at få det arrangeret. De havde dog fanget hvilken del af babyshoweret jeg ikke er fan af – det her alt for amerikaniserede med underlige lege og alt for dyre gaver, alt sammen i en sky af lyseblåt (eller lyserødt til en pige) – så det var skåret helt væk, og det var til gengæld en hyggelig eftermiddag med kaffe, kage og massere af snak. Så alt var tilgivet – og jeg var virkelig taknemmelig over at de ville arrangere det for mig 🙂

Resten af ugen gik stille og roligt, tirsdag var vi en tur i Hjørring, for at lænse kontoen og dermed afhente “ekvipagen” til arvingen. Indkøb af barnevognen blev foretaget i Hjørring fordi vores gamle underbo arbejder der, og det gav sådan en dejlig rabat 🙂 Det gjorde så også at vi godt kunne se det krævede en ekstra tur til hjem, for sådan en vogn (+ de øvrige indkøb) fylder alligevel en del – oven i ferieoppakningen. Heldigvis passede det sammen med at vi onsdag havde fødselsforberedelse i Randers og at jeg derfor havde lagt et besøg ved lægen ind samme dag. Så det blev lidt ekstra kørsel med en tur til Randers og tilbage til Nordjylland igen, men vi ville lige vride det sidste ud af ferien – og samtidig kunne vi på den måde nå at fejre min fars fødselsdag om fredagen, inden vi kørte hjem samme aften.

Alt i alt en hyggelig og afslappende ferie – ikke så indholds- og oplevelsesrig som de plejer, men efter omstændighederne rigtig dejlig. Og så er vi dybt taknemmelige over at være så heldige at have forældre der vil udlåne autocamper/sommerhus til os!

Nu går vi bare og tæller dagende, snart kan de tælles på fingrene, til termin her den 28. så er det bare spændende hvornår arvingen melder sin ankomst – vi venter i spænding.

Nyt fra barselsboblen

7. august, 2017

Det er ved at være længe siden at jeg både har været herinde, og at jeg gik på barsel. Så mon ikke det er ved at være på plads med en lille update.

Jeg har jo det pivilegie at være have en overenskomst der gør at jeg kunne gå fra på barsel 8 uger før termin. Det betød at jeg havde sidste arbejdsdag den 3. juli og derefter kunne slappe af og nyde tiden frem til fødslen.

Det var godt at gå på barsel, og det var fantastisk at kunne gå fra så tidligt. En kombination af meget lidt søvn, tidlige morgener pga. pendlerliv og et bækken der bestemt ikke syntes at kontorarbejde med stillesiddende arbejde var lykken gjorde at barslen var meget velkommen.

Men hvor kroppen var helt med på det der barselsliv, så var hovedet bestemt ikke med. Jeg brugte meget af den første tid i barslen på at være rastløs, og på ikke rigtig at kunne acceptere at det “frie valg” til at gøre hvad jeg havde lyst til, ikke længere var styret af min egen beslutsomhed, men af min krops formåen. Den dag jeg forsøgte at ignorerer kroppens signaler og bare klø på, betalte jeg for det med 2 dage med ømhed og ubehag i hele kroppen.

Jeg havde haft mange planer for hvad der skulle ske i mine 8 ugers “for-barsel” – ud over det helt oplagte – at blive klar til arvingens ankomst, havde jeg et håb om at komme ud at se på området, genopdage Randers, se (og gense) kirker og herregårde i området. Det er bare ikke blevet til så meget – projekt “bliv klar til arvingen” er ved at være ordnet, men resten er blevet forskubbet i en accept af at energien ikke er til det.

Jeg har ikke en kompliceret graviditet, men jeg er bestemt heller ikke en af de kvinder der svæver igennem graviditeten uden at kunne mærke noget til den. Så væske i kroppen og et blodtryk der er så fint og lavt at det indimellem bliver for lavt, og derved medfører svimmelhed og kvalme – er ret definerende for min hverdag for tiden, hvilket medfører ret meget manglende søvn og ret mange inaktive timer i løbet af dagen, hvor de lægeordinerede drikke-/hvilepauser bliver opretholdt.
Heldigvis er hovedet efterhånden nået til at acceptere at det er sådan det er, så rastløsheden er ved at være forsvundet.

2 ugers ferie med gemalen har også hjulpet på den side af sagen. Først en uges tid afsted i mine forældres autocamper og der efter en uge i mine svigerforældres sommerhus, hvilket gav mulighed for at se familie og venner gav et dejligt og tiltrængt afbræk fra barselsboblen – og en glæde ved at vende tilbage til “hverdagen” igen. Hverdagen er startet i dag, hvor gemalen er taget på arbejde igen og jeg foreløbig har klaret:

  • Kun at sove cirka 4 timer i nat
  • Spise morgenmad
  • Se 2 afsnit af Downton Abbey
  • Lufte vuffen
  • Tømme halvdelen af opvaskemaskinen
  • Skrive dette blogindlæg mens jeg har drukket thé

Nu vil jeg kaste mig ud i at tømme den anden halvdel af opvaskemaskinen 😉 og så må det være på høje tid med en formiddagssnack, inden turen går på biblioteket og ud for at foretage de ugentlige indkøb. Hvis jeg er rigtig god kan det være jeg også får kigget på noget vasketøj – og, hvem ved, måske oven i købet gjort noget ved det.
Og så er det nok også ved at være tid til endnu en pause 😉