Månedsarkiv: oktober 2017

Arvingens store dag

15. oktober, 2017

I søndags blev arvingen døbt.

Datoen blev bestemt for længe siden, for at få det til at gå op med diverse weekendarbejdende familiemedlemmer (her i blandt gemalen) så det skulle bare være den dag. Det gjorde så også at han kun lige var en måned gammel da han blev døbt. Vi har hele tiden været helt sikre på at vi ville have ham døbt inden han blev for gammel, mest af alt fordi det er nemmere at stå med en lille baby end en på 3 måneder, fordi han nu ikke vil være helt så bevidst om at dagen er uden for den normale rytme og dermed måske bedre kunne klare den.

Vi havde bestemt os for at skulle have vores egen dåbskjole, i stedet for at bruge en af familiernes. Der var mange grunde, men den vigtigste var at vi havde lyst til at starte vores egen kjole, med vores egne traditioner i. Og man må sige kjolen blev helt vores egen. Den blev nemlig syet af elementer fra vores bryllup. Vi fik min mor til at sy gemalens skjorte fra brylluppet om til kjolen, og på den sætte mit slør og en knipling fra min kjole. Den blev simpelthen så fin, og selvom det var en kjole og med tylslør så synes jeg den passede så fint til vores lille dreng – uden at blive overpyntet og feminin.
Ud over kjolen, fik arvingen en kniplet kyse min farmor har lavet på, den var bare alt alt for stor, men så fik han da luft til ørene.

Arvingen i sit dåbsoutfit

Navn og dato blev broderet på kjolen

Slør og knipling

Selve dåben gik så fint, og arvingen opførte sig rimelig pænt i kirken, han var ret vågen med brokkede sig ikke over at få vand i håret. Han var dog lidt utilfreds med “fred være med dig” og valgte at fylde bleen højlydt under fadervor.

Vi endte med at få ham døbt i “min” gamle kirke, hvor jeg selv er døbt. Planen var egentlig at det skulle have været her i Langå, men netop den dag vi skulle have ham døbt, havde de planlagt en pilgrimsgudstjeneste hvor de skulle ud og gå under gudstjenesten, så en dåb var ikke rigtig muligt.

Inden dåben

Der gik lidt tilbageskuen i den alligevel, da jeg hoppede i min mormors brudekjole, som hun – efter brylluppet, kortede af og farvede lyserød. Ret heldigt passer den mig rent faktisk – og er, meget vigtigt, ammevenlig.
Jeg fik kjolen af hende for et par år siden, men har ikke brugt den, fordi der skulle en særlig lejlighed til synes jeg – og det synes jeg bestemt at arvingens dåb måtte være.

Efter dåben tog vi til til kroen her i Langå og fik frokost, helt stille og rolig klassisk frokost.
Vi ville gerne have en rolig dåb, hvor vi havde tid til at være sammen med vores gæster, og hvor der ikke skulle være stress på for at blive klar, for at overskue det og klare dagen med en baby. Så ud over at have “udliciteret” selve festen til kroen (en første gang for os, vi plejer ellers at lave alt selv, også maden) havde vi kun inviteret den aller nærmeste familie, så vi var bare 20 personer, inklusiv arvingen.

Det var så fin og hyggelig en dag, og arvingen klarede det fint. Lidt utilfreds, men endte med at falde til ro i en af sine mostres arme hvor han sov et godt stykke tid. Da vi kom hjem, fik han lidt at spise og så sov han ellers i 5 timer i streg (det plejer at være en 3 timer normalt)

Maden

Det fine gavebord

Jeg havde bagt kransekage, kun liiiidt skæv – men den smagte godt!

Alle arvingens fine gaver.

Arvingen fik så fine nogle gaver:

Et maleri af vores lille familie, lavet af mindstesøsteren
Et fødselsdagstog
Kay Bojesen Bjørnen, indgraveret med navn og dåbsdato
Sølvhalskæde med et lille kors
En architectmade duckling
Bestiksæt med bamse og kylling indgraveret med navn
Et glasbillede med kirken han blev døbt i
Sit helt eget fødselsdagsflag, med indgraveret fødselsoplysninger (vægt, dato, tid, længde)
En Kay Bojesen Sedan
En eventyrbog
De små synger, med kraftige sider til små børnefingre
Sigurd fortæller bibelhistorier

 

1 måned

6. oktober, 2017

I dag er arvingen 1 måned gammel.

Arvingen 6/9 og 6/10

Han vejer næsten 1 kg mere end da han blev født, er blevet 5 cm længere.

Han er gået en tøjstørrelse og blestørrelse op

Han sender os de fineste smil, og skaber øjenkontakt igen og igen.

Han fortæller historier til os, og især til sin bamse (vi tror han anmelder mælk og lurer)

Han elsker mad og at blive hoppe på på skødet af en af os.

barnevognen er et hit – når den kører, han vågner så snart den stopper – så ingen lang lur udenfor endnu.

Han er sin fars søn og smiler stort når han har fyldt bleen (igen igen) og falder bedst i søvn i mors eller fars arme.

Han sover i sin egen seng, men når natten bliver lidt for lang og utryg så er det bedste at komme over i mors og fars seng og holde i hånd eller ligge i arm.

Han er bare vores lille mirakel, og jeg kan slet ikke forstå at der allerede er gået en måned.

 

På søndag skal han døbes og blive fejret af sine olde- og bedsteforældre, bedstemoster, onkler, mostre og faster. Vi har valgt at gå imod strømmen og bare holde en lille, intim barnedåb med den aller nærmeste familie. Så vi bliver bare 19 personer (og arvingen) jeg glæder mig, det bliver så hyggeligt.

 

Barselsboblen

2. oktober, 2017

Barselsboblen fortsætter. Jeg har stadig ikke helt kommet ind i rytmen med at blive vækket flere gange om natten, så trætheden trænger sig på ofte på – og jeg må mange mange gange fortælle mig selv, at det er okay at sidde huller i sofaen og se rigtig meget fjernsyn.

Arvingen er stadig en sød lille dreng, der alt taget i betragtning, faktisk giver sine forældre ret meget ro – men når man kun er knap 4 uger gammel, så skal man altså bare ligge rigtig meget i arm, og spise rigtig mange gange i løbet af dagen. Når han så sover for sig selv, er det en afvejning om jeg skal: tage en lur, ordne noget praktisk – eller bare nyde at armene er fri og læne mig tilbage i sofaen.

Arvingen, der er ved at være en stor dreng på 58 cm og 4400 g

Gemalen er startet på arbejde igen efter sine 14 dages barsel, og vi er stille og roligt ved at få en hverdag op at køre herhjemme, arvingen, vuffen og jeg. Vuffen har taget rigtig godt imod sin “lillebror” – hun er meget beskyttende over for ham, og vi arbejder på at få hende til at forstå at det altså ikke er nødvendigt. Det trækker lidt tænder ud, når man skal gøes af hver gang man kigger til barnet og de kombineret med søvnmanglen gør at tålmodigheden ikke altid rækker. Heldigvis virker det til at hun begynde at slappe lidt af omkring ham nu. Det bliver godt, når han er lidt ældre, og både kan lege lidt med hende, og ikke er helt så udsat for når hun gerne vil slikke på hans hænder mv.

På søndag skal arvingen døbes, så i fredags var han og jeg på besøg ved præsten og få styr på det praktiske. Dåben skal foregå i “min” gamle kirke, fra da jeg boede i Randers som barn og bagefter tager vi på kroen her i Langå og spiser frokost med vores nærmeste familie. Det er første gang at vi har “udliciteret” en fest på denne måde, vi plejer at stå for alting selv, men jeg kan mærke at det er godt nok at vi ikke skal koncentrere os om så meget op til dåben, men bare møde op, spise, hygge og så gå igen. selvom det føles lidt underligt, ikke at forberede bordpynt, lys, blomster, menu mv. i stor stil, som jeg ellers plejer. Efter nogen overvejelse nåede jeg frem til at jeg ikke ville lave noget bordpynt, men nøjes med den opdækning de laver på kroen. Så kan jeg nøjes med at koncentrere mig om at passe barn (og mig selv.)
Så kunne man jo vente med at få ham døbt til han er lidt ældre. De fleste er vist omkring en 3 måneder inden de bliver døbt. Men vi vil for det første gerne have ham døbt tidligt, blandt andet fordi han er lettere at stå med til dåben og ikke er helt så bevist om at der sker underlige ting (med kjole og vand i håret) men også fordi vi så lige pludselig rammer ind i juletravlheden, hvor det at få passet en dåb ind kan blive lidt udfordrende.

Og så holdt den ikke helt alligevel, den med ikke at skulle gøre noget selv op til dåben – jeg skal liiiiige have bagt et kransekagetårn. Jeg havde lyst til at gå “retro” og skippe fondant-/marcipanovertrukket dåbskage og istedet lave et helt klassisk kransekagetårn – for, hvem elsker ikke kransekage? og hvornår får man efterhånden et tårn ud over til nytår?
Jeg har så valgt lige at gøre det lidt udfordrende idet jeg laver marcipanen selv. Min farfar er glutenallergiker og kan ikke tåle så meget som antydningen af gluten, hvilket betyder at selvom marcipan må angives som glutenfri fordi indholdet er meget meget lavt (pga. glukosesirup der er lavet på hvede) så kan han blive syg af det, og det er bare ikke til at opdrive glutenfri marcipan for tiden og det er bare vigtigt for mig at vi kan spise det samme, så derfor – marcipan fra bunden – kryds gerne fingre for mig 😉

Ud over produktion af marcipan + kransekage, står ugen på første gang til babysalmesang i morgen, i samme kirke som arvingen skal døbes i og besøg af min mor og storesøster på onsdag. Min mor kommer både for at se sit barnebarn (og måske også en lille smule mig) men også for at aflevere dåbskjolen hun har været så sød at sy for os. En rigtig “restekjole” lavet af den skjorte gemalen havde på til vores bryllup, mit slør og en knipling der sad på min brudekjole.
Min storesøster der bor i København skal se sin nevø “live” for første gang, så når hun også lige det inden hun skal stå fadder for ham på søndag.

Ellers står resten af ugen på babypasning, fjernsynskigning, trilleturer og fjernsynskigning.