2018/02/23

Syg mus Vol. 2

Dem der har fulgt med på Instagram, vil vide at historien om Arvingens sygdom langt fra sluttede med sidste blogindlæg.

I løbet af fredag fik vores lille mus det værre og værre, og han begyndte at virke til at have ondt samt temperaturen steg. Vi ringede derfor (igen) til vagtlægen for at få “go” for at give ham lidt panodil, det var ok – og Gemalen ræsede til apoteket og fik købt en flaske panodil junior. Hjem igen og panodil i drengen. Han tog det overraskende pænt, det virkede oven i købet til at han synes det smagte godt, bagefter fik han lidt mælk og faldt i søvn i armen af mig. Så langt så godt, lige indtil “blaaaaah” opkast, ud over ham selv, mig og sofaen – Nå af med hans bodystocking, og paniktørring af sofaen og mig selv + telefonisk kontakt med mine forældre, havde han mon nået at optage noget af det? Det mente de nok, så vi slog koldt vand i blodet og Arvingen faldt i søvn igen, resten af dagen hyggede han sig i ble og strømper og var i fint humør. Natten gik fint, han fik lidt mere panodil midt på natten – og klog af skade satte jeg mig ind på gulvet på hans værelse, for ikke at få opkast i sengen, vi klarede den nu uden så vi kravlede i seng igen.

Lille syg mus hos far

Lørdag derimod var hård! Gemalen var syg og arvingen havde det virkelig dårligt. Det lykkedes mig at få ham puttet til nogenlunde normal tid, men allerede nogle timer senere vågnede han dybt ulykkelig, det blev dog klaret med lidt mælk og hygge hos mor, men efter han var faldet i søvn igen, lagde jeg mærke til at han trak vejret ret underligt, i små stød og med sænket brystkasse. Jeg fik Gemalen til at kigge på ham også, han mente også det så helt forkert ud – så, jeps I gættede det, endnu et opkald til vagtlægen – og afsted, denne gang til Aarhus, fordi der var helt fyldt op i både Randers og Silkeborg. (I det mindste sneede det ikke denne gang). Vi kom til Aarhus cirka 23.45 og omkring en time senere kom vi ind og snakke med en læge.

Vi fortalte at vi havde en svag mistanke om astmatisk bronkitis, gemalen havde det som barn og synes at kunne genkende hosten. Lægen gav os ret, og udskrev en recept til Arvingen, inden vi kørte hjem, fik han lige første portion af en sød sygeplejerske – der resulterede i lidt mere opkast, men heldigvis også bedre luft. Vi var hjemme i seng igen omkring 02.30.

Søndag morgen kørte vi på vagtapoteket og hentede Arvingens medicin, derefter satte vi ruten mod Nordjylland, vi var ved at være godt udslidte begge to, og oven i købet var jeg også ved at blive syg nu. Så vi kom i pleje ved mine forældre – ganske smart så kunne min far, der er apotekter, give os en gang privat “tjek på inhalationen”  istedet for at vi skulle på apoteket senere for at få det.
Vi blev hos mine forældre søndag og mandag, og det var skønt både lige at få lidt aflastning, så vi begge kunne få sovet lidt, at blive nusset om og ikke mindst at der var nogen andre der sørgede for alt det praktiske, såsom at der skulle mad på bordet.

Stor dreng med sin spacer, der bliver undersøgt nøje

Tirsdag formiddag stod den på læge igen, jeg havde besluttet mig i forvejen for at jeg ville ned og snakke med vores egen læge omkring det her astmatiske bronkitis og hvordan vi skulle forholde os til det, nødvendigheden blev så understreget af at arvingen to nætter i streg nu var vågnet meget ulykkelig op, og virkede til at have smerter, på trods af panodilen, så nu ville jeg også gerne have tjekket hans ører – oooooog ganske rigtigt, væske i begge mellemører og undertryk i det ene, så nu har vi en tid til om 5 uger til at komme og få ørerne tjekket igen.

Derefter er det begyndt at gå fremad. Arvingen er nu feberfri og er begyndt at ligne sig selv igen, glad, pludrende og smilende – han hoster stadig og er stadig lidt pylret, men det er skønt at se at vi er på vej mod levesiden igen. Han er også begyndt at få skemaden igen, han har ellers nægtet at indtage andet end modermælk.

Spaceren med medicinen er også så småt accepteret, og vi kan klare de fleste gange uden gråd. Nu er vi spændte på at se om det er en engangsfornøjelse, eller om det er noget han skal døje mere med, i det mindste ved vi nu hvad det er – istedet for at stå i usikkerheden igen.

En meget friskere dreng i leg

 

En tanke om "Syg mus Vol. 2"

  1. Pingback: Vuggestue-start - Hende den lille lyshårede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *