2018/02/16

Syg mus

Så ramte det også os, sygt barn vel at mærke. Arvingen begyndte at være lidt mere pylret end han plejer i onsdags, men jeg tænkte ikke så meget over det – vi havde haft en begivenhedsrig dag i tirsdags, og det kunne bare være en reaktion på det. Desuden drillede maven også lidt, men den løste vi med lidt sveskesmoothie fra rema (arvingen var ikke imponeret og jeg kan ikke rigtig klandre ham for det)

Men efter han var kommet i seng til aften, begyndte han at hoste noget og det fortsatte hele natten, der stort set blev brugt i vores seng. Da vi stod op med gemalen klokken 6, startede arvingen med at kaste op ud over puslebordet, på grund af hosten – så i bad med ham og afsted på arbejde med gemalen. Arvingen og jeg satte os i sofaen og så flow tv om prins Henrik, mens der blev hostet og hostet. I løbet af formiddagen fik jeg en halv banan i ham, som han egentlig spiste med stor glæde – den kom så bare op igen kort tid efter, da vi tog en tur i barnevognen. Ind igen, hund ud af snor, tøjskifte, i hue og vanter igen, hund i snor, i barnevogn (altså barn, ikke hund) og afsted igen – så han kunne få sig en lille lur.

Mine forældre kom forbi på besøg, så det meste af dagen havde jeg søde hjælpere til den lille hostemus, han havde det egentlig ok, lidt mere træt end han plejer og han sov lidt kortere end han plejer om glad og smilende som vi kender ham. Der blev trillet med mormor, snakket og leget og drukket kaffe(dråber) med morfar.

Efter mine forældre var kørt og gemalen kom hjem gik det stille og roligt ned ad bakke med arvingen, hosten blev værre, temperaturen steg og humøret faldt drastisk. Da vi så også synes at vejrtrækningen blev noget mere besværet end vi var trygge ved, ringede vi til vagtlægen. Vi blev opfordret til at køre til Silkeborg fordi der ingen ventetid var der, mod 1 time i Randers – så afsted kørte vi. Vi havde bare ikke taget højde for småveje og snevejr, så det blev en lidt for spændende tur med langsom kørsel og udskridning på vejen. Men vi kom da til Silkeborg, arvingen havde sovet hele vejen, og da vi nåede frem var han glad og smilende og meget langt fra den dreng der var grund til at vi i det hele taget kørte afsted.

Træt og syg lille mus

Så vi undskyldte over for lægen med at der vist her virkelig var tale om førstegangsforældre, han var nu sød og beroligede os med et “hellere en gang for meget end en gang for lidt” han lyttede til arvingen og kunne berolige med at alt var ok, han skulle bare passes og plejes og ammes lidt oftere. Så vi trillede hjem igen, sneen var heldigvis holdt op, så turen var noget skønnere hjemad.

Jeg var nu glad for at vi lige fik ham tjekket, for han fik det meget dårligt i løbet af natten – så meget at havde vi ikke været afsted før, så var vi kørt til midnat – og hellere til vagtlægen klokken 20 end 24. Så natten gik med gråd, trøstning, forsøg på at få væske i arvingen (det være sig med æbeljuice i sutteflaske, æblejuice eller vand på sut og så lidt amning på en meget akavet måde, fordi arvingen ikke rigtig ville ligge i arm, men det tror da pokker hvis han havde høj feber.) Gemalen lagde sig op og sov på sofaen, så arvingen og jeg havde sengen at brede os i, han er blevet hjemme fra arbejde i dag, fordi vi i nat ikke var sikker på om hvad dagen ville bringe når nu han var så dårlig, og heldigt nok for det – for nu er gemalen selv ramt af virus i halsen…

Arvingen er stadig dårlig i dag, men hoster ikke så meget som i går, og temperaturen er næsten dalet til normalt niveau. Han er til gengæld blevet hæs, og hvis det ikke var fordi jeg vidste at det er generende og ubehageligt for ham, så lyder det faktisk lidt sjovt og lidt sødt med sådan en lille hæs mand.

Vi håber at han snart er tip top frisk igen, og at vi får en god weekend – ellers kender vi vejen til vagtlægen nu, mon ikke de ender med mange besøg inden arvingen er vokset op 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *