2018/04/26

Det der med at sove i sin egen seng

Jeg har altid sagt at arvingen skal sove i sin egen seng, samsovning er ikke noget vi efterstræber. Jeg har samtidig også hele tiden sagt at der altid skal være plads til ham i vores seng, hvis natten skulle blive lidt for lang.

Det mærker vi så til lige for tiden, i de sidste par uger har arvingen nemlig foretrukket mors og fars seng over sin egen – i hvert fald når vi er gået i seng. Han bliver puttet og sover i sin egen seng, sidst på aftenen/først på natten. Så bliver han ulykkelig og kommer over og sover i arm hos mig. Det er allerede blevet en vane, det ender såmænd nok med at jeg slet ikke kan sove uden ham i armene til sidst.

Splattet ud i egen seng

Men det er nu ikke planen at det skal blive en vane – vi sover altså bedre alle sammen når han sover i sin egen seng og ikke i vores. Vi ligger helt ubevidst i nogle sære stillinger for at han kan være der, og han vågner mere både fordi han ligger på min arm, får der varmt og i øvrigt ligger med næsen lige op imod maden, og så vågner man bare oftere for at ville spise.

Så nu må vi se hvor længe der går før natten igen kan tages i egen seng. En ting er i hvert fald helt sikker – han skal selv være klar til det, ellers deler vi seng lidt længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *