2018/05/06

Udflugts-søndag

Dagen har stået i familiens navn. Vi var på udflugt med mormor og morfar, moster stor og moster lille og (næsten) onkel.

Turen gik til Gl. Estrup hvor gemalen og jeg har været et par gange før, der er bare så godt et sted! Herregårdsmuseum og landbrugsmuseum samme sted og med fantastiske omgivelser som kun blev bedre af det fine vejr i dag.

Arvingen klarede det i fint stil, tog en lur i bilen på vej derud så han var helt klar da han kom i bæreselen og med rundt på Herregården – han fik endda blå futter på, lige som os andre

Klar på sjov

I blå futter

Vi spiste vores medbragte mad i de fineste omgivelser – i gården med udsigt til herregården.

Bagefter tog arvingen en lur i barnevognen mens vi kiggede på det grønne museum, hvor der er fokus på landbrug og fødevarer – og er klart vores favorit derude. Nogle rigtig gode og formidlende udstillinger – jeg glæder mig til at arvingen er lidt større så skal vi klart derud igen. Det er også en fin måde at lære ham om hvor maden kommer fra, på en legende måde.

Mormor kunne fortælle om at hun havde været med sin far ude, da han kørte som mælkemand i Randers – det var dog i en lidt nyere model end den her vogn

Vi sluttede dagen derude med kaffe i det grønne, inden turen gik hjem til os og produktion af pizza i gemalens pizzaovn og spisning i haven. Vi fik ved damme lejlighed også lige samlet vores nye havebord af (næsten) onkel og moster lille (mindste søsteren) – så smart at have besøg af sådan et par unge htx’ere.

Nu er de andre kørt hjem til det nordjyske, arvingen er puttet i seng og vores ben er smækket op.

Til sidst vil jeg lige dele et billede jeg havde glædet mig til at få taget. Sidste år var gemalen og jeg agsted og tog et billede af gravide mig foran en Karoline ko. I går kunne vi så tage et med arvingen uden for maven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *