2018/07/06

Farvel til vuggestuen

Arvingen havde sidste dag i vuggestuen i dag, nu står den på 3 ugers ferie og så starter han hos den sødeste dagpleje her i byen – og vi glæder os!

Klar til sidste dag i vuggestuen

Vi har bare været et rigtig dårligt match med vuggestuen. Det hele startede med den dårligste indkøring man kunne forestille dig. Efterfulgt af en lang periode hvor han græd når vi afleverede ham og græd når vi hentede ham.

Derudover har vi tit haft opfattelsen af at det faktisk var lidt for besværligt at skulle have ham der, fordi han ikke var ældre. Ligesom de nu ikke bare én men to gange har ringet mig hjem fordi han var pylret og pjevset – begge gange fordi han havde tænder der var ved at bryde frem… Altså ingen feber eller noget, men en pylret dreng.. jamen altså!! Godt at jeg har en overværende arbejdsplads.

Så er der alle småtingene i hverdagen. Vi bruger hver weekend på at rette op på en rød mås fordi han ret sikkert ikke bliver skiftet ofte nok derover. Vi leverer selv bleer og på 4 måneder har de knap brugt 2,5 pakke – på samme tid har jeg slet ikke tal på hvor mange vi har brugt herhjemme. Vi har henter ham på legepladsen på en kold dag uden jakke og hue på (gæt hvem der var forkølet få dage efter) og på legepladsen i høj sol uden solhat på…

Men det der slog hovedet på det sidste søm i ligkisten som fik bægeret til at flyde over, var da vi gennemgik et forløb med en sådan hetz at vi følte det var på vej over i chikane. Arvingen har været forkølet nærmest non-stop siden han startede i vuggestuen, det følger ligesom bare med. Men pædagogerne derover bestemte sig på et tidspunkt for, at han nok var meget plaget af væske i ørene. Noget med at han ikke sov så godt derover og at han en dag drattede om mens han sad på gulvet, så de mente at hans balance ikke var så god. Så de mente at han skulle have lagt dræn. På en 7 måneder gammel dreng…

Nå men vi tog det nu meget roligt med det væske i ørene. Han sov fint derhjemme og at balancen ikke var god nok var noget pjat – sammenlignet med hans alder. Desuden havde vi været i dialog med vores læge om det allerede, som havde sagt at så længe han ikke var generet af det og han stadig var forkølet skulle vi ikke gøre mere. Efter sommeren skulle vi komme igen, eller om der skulle gøres mere.

Det fortalte vi pædagogerne, og så skulle man tro at det var det. Men nej, i 1,5 uge kørte de på, hver dag når han blev hentet – én dag ringede de sågar til gemalen og fortalte ham hvad han bare skulle sige til ørelægen (læs: lyve) for at få lov til at få lagt dræn. Da gemalen var ved at være kørt træt i at blive talt ned til på den måde lovede jeg at tage over. Så da jeg hentede ham inden weekenden fortalte jeg dem igen hvordan det hang sammen og at vi lige havde snakket med lægen dagen før som gav os ret. Og SÅ skulle man tro at den sag var ovre.

Først skulle jeg også lige tales ned til. Derefter fortsatte det om mandagen. Da jeg afleverede ham fortalte jeg at hans første tand var ved at bryde igennem og jeg ikke vidste hvordan han ville reagere. Måske kom der feber, måske ikke – men at de måtte ringe hvis det var. Jeg kørte på arbejde (1 times transport) og nåede at være der i én time da de så ringede – han var pylret om jeg ville hente ham. Lige inden vi lagde på blev der sagt: “jeg ved jo ikke om det er tanden, eller det væske i ørene der driller”… Jeg rasede hele vejen hjem i bilen, en times raseri uden at jeg fik raset ud. Da jeg henter ham sidder han i en højstol og græder….

Jeg fortæller dem så at de godt kan pakke deres teori om de øre langt langt væk. I weekenden havde han begge dage sovet 3 timer i streg til middag, uden en lyd = han er ikke generet af ørene og han sov fint om natten. Så skulle jeg ellers stå skoleret og få læst og påskrevet af to pædagoger der angreb fra hver sin side og ikke bare spillede på deres erfaring som pædagoger, men nej også deres erfaring som mødre som jo LANGT overgik min erfaring… Jeg sydede af raseri da jeg kørte derfra, da jeg kom hjem skrev jeg straks til vores kommende dagpleje og spurgte om hun havde plads – og nu starter han om bare 3 uger 😊

Havde det ikke været for den oplevelse, havde vi nok levet med de andre ting og bare brokket os over de dårlige normeringer i institutionerne. Men det der kunne vi simpelthen ikke leve med at skulle igennem igen – det er også tydeligt at vi nu er “stemplede” som “de der forældre”. Misforstå mig ikke – vi vil meget gerne have råd og vejledning, deres observationer og tanker delt. Men vi forventer også at når vi siger vi har styr på det, uanset om de er enige eller ej – så respekterer de også at det er vores barn og at vi faktisk er voksne ansvarlige mennesker, selvom vi er førstegangs forældre 😉

Indrømmet skal det siges at det er gået bedre på det sidste, han er gladere for at være der og en ny pædagog har hjulpet meget. Men det bliver bare aldrig helt godt og nu er beslutningen taget – og vi er helt sikre på at det er til det bedre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *