2018/07/26

Sommerferie i Norge

Udsigt over fjeld og sø

Sidste år havde vi snakket om at sommerferien skulle gå til Norge. Gemalen havde aldrig været der og ville rigtig gerne se landet. Jeg har set Norge på kryds og tværs (og langs) – men det er ved at være mange år siden så et besøg var ved at være på plads.

Men så meldte arvingen sin ankomst, og vi blev enige om at udskyde Norge. Fjeldtur med en gravid er lidt for trist. Men i år kunne slæbet af arvingen deles mellem os, så nu skulle det være. Det blev selvfølgelig ferie i roligt tempo, det bliver helt automatisk sat ned når der lige skal beregnes 1 – 2 lurer hver dag.

Venter på færgen

Vi havde købt et samlet tilbud igennem Color Line, hytte og overfart. Ved at rejse tirsdag frem for lørdag sparede vi et par tusinde, så det gjorde vi da klart. 4700 kr for en uge var lige til at leve med at betale. Så kan man godt leve med de høje priser i Norge (ok især fordi vi havde planlagt og pakket mad med hjemmefra)

Ferien startede faktisk allerede mandag. Der kørte vi til Nordjylland og overnattede hos mine forældre. De var på ferie, så det var kun mindstesøsteren og hendes kæreste der var hjemme – så vi hyggede med dem. De havde lovet at passe vuffen som vi ikke ville have med til Norge.

Tirsdag formiddag vendte vi bilsnuden mod Hirtshals. Vi kørte i god tid og det viste sig at være en god idé. Færgen var proppet til randen, men vi kom tidligt på og fik en god plads. Det gav lidt ventetid på havnen, men det klarede vi med et tæppe, lidt vand og kiks.

Arvingen klarede færgeturen i fin stil, charmerede de andre og tog en god lur. Fra Larvik kørte vi mod Rauland, en køretur på cirka 3 timer. Men først var vi cirka en time forsinkede fra færgen. ID kontrol på havnen gav kææææmpe kø… og efter lidt omkørsel først fordi gps’en mente der var en tilkørsel til motorvejen der ikke var der, og derefter pga vejarbejde – var far, mor og arving godt trætte i hovederne. Vi tog en pause på en parkeringsplads hvor arvingen kunne få sin godnatmælk. Imens gemalen fandt de bedste hindbær vi længe har fået. Pausen var kun lige omkring 10 minutter, men de var givet godt ud – efter lidt godnat sang, sov arvingen de sidste 2 timer op til hytten.

Vores hytte havde den smukkeste udsigt (se det øverste billede) så når nu vi havde de stille stunder når arvingen sov var det bestemt ikke den dårligste at se på.

Skøn norsk natur

When in Norway

Når man er I Norge så skylder man sig selv at komme ud i naturen! Jeg er vokset op med bjergvandring, men det ee mange år siden… Det er en forholdsvis ny disciplin for gemalen der indtil denne ferie har gået i 2 bjerge (med mig, de sidste 2 år) og med en arving der skulle bæres skulle vi ikke ud på dagsrejser. Heldigvis er det også til at finde mindre og lettere ture, så dem prøvede vi nogle stykker af. Indimellem blev vi testet lidt (grundformen kunne måske have været bedre) men for syn som det her, så var det helt okay – og man føler sig pænt sprød bagefter!

Udsigt over Hardangervidda fra Falkenuten

Arvingen blev båret på ryggen, i en bærestol (mere om den i et senere indlæg) vi skiftedes til det. Arvingen har rundet de 10 kg og stolen vejer også lidt, så det var en væsentlig ekstra vægt man lige spændte på ryggen der.

Men arvingen havde en fest på ryggen af os. Han “gyng-gangede”, aede vores hår, spiste blåbær og multebær (og efterspurgte dem gerne, han lurede hurtigt at der var lækkerier på de små grønne buske) og smilede, grinede og vinkede til alle vi mødte.

Mor og arving i højt humør

Ikke alle dage foregik i fjeldet. Én dag tog vi en køretur ind over Hadangervidda mod Rjukan og gjorde holdt ved Møsvatn, hvor vi så på dæmning og smed sten i vandet. Eller det var planen, arvingen ville hellere spise dem…

Ikke alt mad blev medbragt hjemmefra, de lokale “specialiteter” blev indkøbt og spist. Mine barndomsminder indeholder myseost (den brune gedeost), lefser med smør og sukker, Gjendekiks og Henning Olsen is i 2 liters bøtter. Det hele blev prøvet igen og introduceret til gemalen og arvingen. Arvingen er altædende og spiste af det hele. Især Gjendekiks og myseost var et hit. Osten blev spist uden brød og efterspurgt så snart han kunne se den

Mum mum mum

Tirsdag da vi skulle hjem igen havde vi god tid, vi skulle være tjekket ud senest klokken 11 men skulle først sejle 17.30 så vi tog det stille og roligt nedad med gode pauser på nogle af de fine rastepladser. Da vi kom til Larvik kørte vi ned til en lille lystbådehavn som viste sig at ligge lige ved en strandpark og en hyggelig lille café i historiske omgivelser, hvor overskuddet gik til at istandsætte og vedligeholde huset den lå i – Tollerodden. Det kunne jo ikke være bedre for arkitekten. Vi spiste rømmevafler (arvingen har udviklet en stor glæde over marmelade, så han spiste marmelade med vaffel) og hyggede der indtil vi kørte til færgen, i god tid for at være sikre på at få en god plads igen.

Den viste sig så at være en time forsinket, så det blev til næsten 3 timer på Larvik havn. Heldigvis fandt vi en skyggeplads hvor vi kunne ligge tæppet ud, med snacks og legetøj til at klare ventetiden. Desværre skred tidsplanen og arvingen endte med at blive noget for træt og trist og havde svært ved at finde ro. Til sidst fik gemalen ham til at sove de sidste par timer inden vi ramte Danmark. Vi var af færgen 23.30,det skulle have været 21.15, så vi var meget glade for kun at skulle til Sæby hvor vi alle tre gik på hovedet i seng.

 

Bortset fra hjemrejsen har vi haft en skøn ferie. Gemalen er blevet helt bidt af Norge og jeg nød gensynet. Det bliver nok til mange mange turer derop i fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *