2018/08/08

Fart på..

Vi har haft fart på siden ferien.

På mange måder – efter vi kom hjem fra Norge startede arvingen i dagpleje, en lille uges indkøring og så gik det bare. Han har den sødeste dagplejemor der giver kærlighed og nærhed men også lærer børnene at de godt kan selv, at de rydder op efter sig og ikke behøver at sidde på arm hele tiden.

Arvingen har desværre udviklet en gang seperationsangst, så der bliver hængt meget på mor og far når vi kommer hjem, men det må vi så tage med… Det er vel bare en fase.

Et andet sted der er fart på handler også om arvingen. Han er langt om længe begyndt at kravle! Pludselig mandag aften i Norge, kravlede han hen over køkkengulvet – for at komme over og rode i en køkkenskuffe 😂 og siden da har vi virkelig fundet ud af hvad det vil sige at et barn der kan bevæge sig rundt. Hundemaden skal flyttes, skufferne sikres og kogebøgerne i Magasinholderen er udskiftet til pegebøger i pap.

Men hvor er det skønt at se på den lille mand når han  sætter turbo på og drøner hen over gulvet (mens han gnækker af grin (over at komme over til vuffens mad- og vandskål)

Nu skal jeg selvfølgelig ikke sige at det er vuggestuen der har bremset ham. Men det er da værd at tænke over, at efter 14 dage hjemme havde hans motoriske udvikling taget et kæmpe skridt. Han kan kravle, han kan sætte sig op ved egen hjælp, han kan klappe og han kan begynde at rejse sig op ad møbler…

Kravlet hen til køkkenskabet

Og nå ja så det sidste sted der har været fart på. Så står vi og er ved at købe et hus. Langt om længe fandt vi lige det hus som skulle være vores – så lige nu står vi midt i bankpapirer, Advokatrådet og planlægning af hvad der skal ske.

Vi skal overtage til 1.december, så der skal nok komme meget (meget) mere om det

2 tanker om "Fart på.."

  1. Birthe Jeppesen

    Så skønt at høre om 😀 På billedet ligner Lillemand da virkelig sin onkel der også tømte køkkenskabene lige så hurtigt som vi kunne lægge tingene ind igen 😂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *