Kategoriarkiv: Den lille familie

Det er svært at blive storesøster

15. januar, 2018

… også når man har fire poter og en snude.

Lige fra første dag vuffen mødte arvingen har hun elsket ham, ingen tvivl om det. Hun ville – hvis hun fik lov – allerhelst slikke ham i hele hovedet (især munden) og er opmærksom på så snart han siger en lyd når han ligger og sover.

Men det er nu altså svært, det der når der kommer en lille ny og tager opmærksomheden, og underligt som det lyder, så oplever vi en gevaldig søskende jalousi fra vores hund. Før jul blev hun fræk som en slagterhund, og stjal mad til den store guldmedalje – nok har hun altid været madglad, men ikke i den grad som vi oplevede der.

Om natten er hun nu begyndt på at lægge sig midt på min dyne (ja ja vi har hunden i sengen) hver gang jeg ammer arvingen, det virker lidt som et “det-er-MIN-mor” statement hun er igang med.

Men der er heller ikke noget at sige til det, hun var 6 måneder gammel da vi hentede hende og her i februar bliver hun 10 år. Hun har været vant til at være ene-hund i rigtig mange år, og pludselig kommer der en ny lille en som tager al vores opmærksomhed. Hun har aldrig været en egentlig “kælehund” der vil nusses hele tiden, men det påvirker åbenbart at vores opmærksomhed går meget til arvingen, og at hun får skæld ud for at gø i vildskab når arvingen er ved at vågne op og hun derved vækker ham endnu mere.

Vi giver hende selvfølgelig opmærksomhed og rose hende når hun er dygtig (som vi altid har gjort) men hun skal nok også finde sig til rette i vores nye liv. Men det er heller ikke nemt at være en gammel hund.

New year new me…

12. januar, 2018

Eller næh – overhovedet ikke, igen i år har jeg ikke lavet nogen nytårsforsæt, det kan ligesom ikke rigtig svare sig.

Der har været stille herinde siden jul, tiden mellem jul og nytår blev brugt på hygge, både med familien i Nordjylland og især med gemalen, vuffen og arvingen herhjemme.

Nytårsaften blev som tidligere fortalt i Nordjylland, med vores gode venner – men den endte lidt tidligt, da vi kørte hjem (til svigerforældrene hvor vi overnattede) klokken 23.30. Arvingen nægtede at sove, og blev mere og mere overtræt, til sidst kunne hans mor simpelthen ikke mere, mest fordi jeg vidste så snart han kom i bilen i trygge rammer ville han falde i søvn – og ganske rigtigt, han snorkboblede inden vi var ude af indkørslen. Sådan er det nok at være småbørnsforældre.
Ud over det, havde vi nu en god og hygggelig nytårsaften.

Nytårs smart

Nytårsselfie af vores lille familie

Siden vi kom hjem, har arvingen været i galoperende tigerspring, det her omkring de 4 måneder kan tage op til 5 uger, så vi er cirka halvvejs nu.

Han er heldigvis ikke så slem når det kommer til de tigerspring, men det kan da mærkes at han er lidt mere pylret og ikke sover så godt som han plejer. Men på en måde bliver det også en hverdag, der er bare andre ting der bliver nedprioriteret. Jeg skal dog gerne indrømme at øjnene har været tunge, efter nogle lange nætter hvor han vågner meget.

Men 4 måneders alderen har også bragt andet med sig end tigerspring – arvingen er begyndt på grød, han udviste efterhånden så stor interesse for vores mad og jeg begyndte at have svært ved at følge med i mælkeproduktionen at vi blev enige om at prøve – bare en skefuld om dagen så han kan vende sig til smagen og maven kan vende sig til nyt indhold.

Første møde med grød

Han fik første portion i søndags, og var lidt skeptisk over hvad det var der blev stoppet i hovedet af ham, men der gik ikke mange dage før han genkendte smagen som noget godt, og nu er han helt spændt når han kan se skeen nærmer sig. Han får stadig bare små portioner ca. 50 ml, så han får en rolig start men det lover godt.

Har spist helt op

Grøden koger jeg selv. Foreløbig er det sådan her: (portionen bliver indtilvidere delt i 5)

2 dl vand
1,5 spsk majsmel
modermælkserstatning (jeg kan ikke følge med i mælkeproduktionen selv)

vand og majsmel koges igennem i 5-10 minutter, og fordeles derefter i 5 portioner, de 4 ryger i køleskabet til de kommende dage og den 5 køler af, inden der røres modermælkserstatning i.

senere regner jeg med at tilføje en smule olie dertil, når grøden kommer til rent faktisk at gøre det ud for et måltid, så regner jeg med at opskriften svarer til 1 portion.

Jeg synes det er noget af det hyggeligste at skulle lave grød til ham, så jeg koger det gerne fra bunden, selvom der findes fine færdiglavede alternativer.

Til sidst får I lige det nyeste billede, taget her for et par timer siden.

God weekend derude 🙂

1 år siden…

22. december, 2017

I dag er det 1 år siden at jeg fik det mest livsomvæltende opkald nogensinde. I dag for præcis et år siden, ringede de nemlig fra fertilitetsklinikken og fortalte at svaret på den blodprøve jeg havde fået taget tidligere på dagen, var noget så fint positivt.

Jeg har ikke det obligatoriske billede af en positiv graviditetstest at fremvise, til gengæld står dagen, den 22. december helt klar i min hukommelse: Opkaldet fra fertilitetsklinikken, uplanlagt at fortælle nyheden til min kollega der kom ind på kontoret lige bagefter, opkaldet til gemalen der også var på arbejde, den boblende glæde i kroppen og det underlige i at komme hjem til gemalen og vide at nu var det virkeligt…

Det vi mere eller mindre helt havde opgivet var nu en realitet, vi skulle være forældre – det havde rent faktisk virket. Det var en helt ny virkelighed for os, en virkelighed vi knap havde turde drømme om, men virkelig det var den – og det blev den ved med at være.

Nu et år efter, ligger vores lille “julemirakel” og sover i sin barnevogn uden for vinduet, og lige om lidt skal vi fejre hans første jul.

Der findes vist ikke ord for hvor stor glæde han har bragt med sig, og hvor særlig en dag, den 22. december 2016 er for os.

Vores lille julemirakel

På juletur

28. november, 2017

Den (efterhånden) så traditionsrige juletur til Aarhus med mindstesøsteren blev afholdt i søndags.

Dog i en lidt formindsket udgave, fordi arvingen i år sneg sig med på et ‘wildcard’ vi plejer ellers at holde på at det er vores tur, uden kæreste, mand, andre søskende eller forældre. Men i og med at jeg er eneste fødekilde for arvingen, måtte han altså have lov i år. Derfor blev turen forkortet til et halv-dags arrangement, hvor vi kun tog i Den Gamle By og skippede turen ind til byen. Næste år tager vi revanche og efterlader arvingen hjemme hos gemalen.

Den Gamle Bys jule udstilling er og bliver bare den hyggeligste form for julestemning. Selvom vi har set den igen og igen, så er den bare noget særligt. De sidste år har vi fokuseret mest på den nye del med 1974’er kvarteret, så i år gik vi tilbage til de gamle udstillinger som ikke er blevet studeret så nøje i nogle år nu.

Juletræ på torvet

Turen er bundet meget op på traditioner, der blev skabt på vores første tur. Derfor står frokosten hvert år på hjemmebagte pølsehorn, vi plejer at spise dem i det lille madpakkehus – men i år avancerede vi op til julestuen – hvilket også var meget rart når nu vi havde arvingen med, der også skulle bespises – der var lidt varmere – og ikke mindst super hyggeligt.

Julestue – med plads til frokost, for store og små

Vi tog tidligt afsted i år, så vi var der allerede en halv time efter de åbnede, hvilket gjorde det dejlig nemt at finde parkering og komme igennem indgangen – og i starten med fin plads i husene. Stille og roligt kom der flere til, og da vi skulle til at køre hjemad var parkeringskaoset begyndt.

Det var hyggeligt at have arvingen med, men jeg må også indrømme at det er noget nemmere at være afsted uden baby. Vi havde taget ham i bæreselen, frem for barnevognen fordi det bare var langt lettere, og så var planen at vi kunne skiftes lidt til at gå med ham. Men da mindstesøsteren tog ham efter frokost blev han så dybt ulykkelig at det kun var mor der duede. Det hang nok sammen med at han var træt og der var mange indtryk at forholde sig til. Så tilbage på mors mave, og så tog han en lille lur der. Til sidst var han dog så utilfreds at vi blev enige om at tage hjem. Med et pitstop på vejen hvor han fik liiidt mere at spise.

Det fineste lille juletræ ved boghandleren

Julepynt i den nye bilforhandler

På trods af arvingens utilfredshed til sidst, og en lettere presset mor – det blev lidt træt af bebrejdende øjne når han græd (synes ellers det var tydeligt at jeg forsøgte at trøste ham…) så var turen lige så god og hyggelig som den plejer, og til næste år tager vi den sædvanlige lange tur.

Morboblen lever i bedste velgående

22. november, 2017

Det er godt nok ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet noget herinde. Arvingen er en sød lille dreng, men han er svært glad for mors arme, og vil helst tilbringe sin dag der. Eksempelvis ser en morgen/formiddag nogenlunde sådan her ud for os:

Stå op
Ren ble og tøj på (arvingen, ikke mig)
Lave thé og morgenmad til mig
Give arvingen morgenmad mens jeg drikker min thé
Hyggesnak i sofaen, mens jeg får min morgenmad
Lidt mere mad til arvingen
Morgenlur til arvingen, i mine arme
Vågne op, ren ble og i varmt tøj (inklusiv mig selv)
Lufte vuffen, for det meste med arvingen i bæresele
Hyggesnakke lidt i sofaen
Formiddags lur til arvingen (igen i mine arme)
Mad til arvingen
Leg på legetæppet, gerne med underholdning fra mig
Middagslur og så endelig frokost og mulig for at lave lidt andet for mig

og så var klokken omkring 13:30 og som regel kalder vasketøj, opvaskemaskine eller andre ting højere end computer og blog. Samtidig har jeg også tilgangen at jeg har barsel til at passe mit barn, så derfor skal han også have al den opmærksomhed han har brug for – selvom jeg får lange arme (og andre kropsdele… 😉 )

Nå men NU skal det altså være, computeren skulle igang alligevel  – der skulle bestilles nyt dankort til gemalen, der var så uheldig at få stjålet det andet. Arvingen tager sin middagslur og nu må vi se hvor meget jeg når inden han vågner.

Siden sidst er der sket ting og sager i det lille hjem. Ikke bare har arvingen udviklet sig med lynets hast (som alle babyer jo gør) og kan nu holde sit eget hoved i et stykke tid, inden det bliver lidt for tungt. Smiler, griner og snakker i et væk og er som det nyeste så småt begyndt at række ud efter ting og forsøge at få dem i munden. Hænderne er opdaget og bliver gumlet godt på, det samme gør vores hænder, og stroppen på bæreselen når han kan se sit snit til det.

Ud over arvingens udvikling, er der også sket noget nyt og spændende for gemalen, der har fået nyt job som han starter på til 1. december, så lige om lidt faktisk.
Gemalen er oprindelig uddannet E-konceptudvikler og kastede sin kærlighed på SEO (søgemaskine optimering) men der var jo desværre ikke det store udvalg i form af arbejde inden for det område i den nordlige del af landet, og derfor valgte han at skifte spor og fik sig sin elevuddannelse fra COOP.
Efter vi er flyttet til det østjyske igen, begyndte tanken om at genoptage den gamle kærlighed til SEO at blomstre i hovedet af ham, der er lidt flere jobs inden for den branche hernede. Så da der dukkede et op i Aarhus, besluttede han sig for at prøve at søge det. Vi tænkte egentlig ikke at der var de store chancer for at han fik det, han har trods alt ikke arbejdet professionelt med det i 3 år – men prøves det skulle det da. Og først blev han kaldt til første samtale, derefter anden og endelig, den 31. oktober fik han opkaldet – jobbet var hans hvis han ville have det.
Så nu glæder vi os til at han skal starte, måske især gemalen. Butikslivet har ikke været dårligt, og han er købmand langt ind i hjertet – men der er jo en grund til at han tog den anden uddannelse først, det er bare første prioriteten.
Derudover giver det også bonus på lønkontoen og ikke mindst (hvilket er vigtigst) kan vi nu se frem til at have fri sammen i weekender, helligdage og mellem jul og nytår – som bare er endnu vigtigere nu hvor arvingen er kommet til – og vi er flyttet væk fra familien igen. Så er det rart at have en anden frihed til at tage på/få besøg.

Lidt mindre begivenhedsfyldt er jeg. Det hele drejer sig meget om baby lige nu – men som sagt, er det jo også det jeg har fri for. Vi er begyndt i mødregruppe her i starten af november og det er bare så skønt, vi svinger godt og hygger os når vi er sammen – og så har vi jo bare de lækreste babyer i verden 😉
Jeg har planer om snart at starte til babysvømning, så arvingen og jeg kan pjaske lidt rundt i noget vand sammen.
Og så tæller jeg ellers ned til jul, december er lige rundt om hjørnet og jeg glæder mig til at skulle nusse rundt og hygge herhjemme sammen med arvingen og gemalen. Der skal ses julekalendere og bages julekager (i samarbejde med gemalen i år) spises konfekt og tændes lys – og måske jeg skulle prøve at få blogget lidt mere ind i mellem også.

Rigtig god onsdag derude!