Kategoriarkiv: ferie

Babynoon i Harzen

24. juni, 2017

Vi er netop hjemvendt fra en kort uges ferie i Harzen. Harzen har ikke det mest hippe image, men som en kombination af et godt tilbud på hotel, at vi aldrig har været der, at køreturen burde være overskuelig og at området kombinerer vores foretrukne ferieform (fin gammel arkitektur og bjerge) sprang vi ud i det i år.

Vores plan var oprindelig at skulle til Norge og bestige nogle fjelde, men den plan blev lagt i venteposition da arvingen meldte sin ankomst, bjergbestigning og stor mave er en halv dårlig kombination… Istedet blev det jo så hotelferie i Harzen.

Vi fandt et godt tilbud på 5 overnatninger og halvpension på et fint lille hotel i Hahnenklee, hvor vi kunne se at der blev lagt vægt på kvaliteten af maden, hvilket vi finder ret vigtigt når vi trods alt skulle spise der hver morgen og aften.

Ferien startede allerede fredag, da vi havde fået fri fra arbejde. Der blev bilen pakket og kørt til svigerforældrenes sommerhus nord for Frederikshavn. Vuffen skulle nemlig afleveres ved mine forældre hvor hun skulle være i “familiepleje” mens vi var på ferie. Vi tog en enkelt overnatning i sommerhuset og afleverede vuffen lørdag. Derefter gik turen hjem igen, for at få pakket til den “rigtige” ferie.

Den “rigtige” ferie kørte vi afsted på søndag morgen, tidligt op og afsted med morgenmaden pakket i bilen. Turen skulle tage omkring 6 timer, så vi havde planlagt en rolig tur med massere af plads til pauser. Den første tog vi på restepladsen ved Ejer Baunehøj, hvor vi spiste vores medbragte morgenmad inden turen gik videre syd på. Vi nåede bare ikke så langt – da vi ramte Horsens, begyndte advarselslampen for motorfejl at lyse (i den gule udgave, så vi stadig kunne køre)… Vi skyndte os at køre af motorvejen, og så sad vi så der – hvad skulle vi lige gøre? En ting var sikkert, vi ville ikke kører til Harzen med en motorfejl, men samtidig var det søndag formiddag og vi kunne lige se hele feriebudgettet ryge i værkstedsregning.

Gemalen prøvede at ringe til vores lokale mekaniker i samme by som han arbejder, og vi var heldige – han var på værkstedet hele dagen og kunne fint finde tid til at kigge på bilen, så vi kørte tilbage igen (ad landeveje) med nervøse trækninger – i bekymring over hvor slemt det kunne være. Vores gode mekaniker fandt hurtigt ud af at det var et ubetydeligt problem, som vi sagtens ville kunne køre med. Så han nulstillede fejlen og vi aftalte at vi vender tilbage efter ferien engang for at få det rettet. Bedst af det hele, han ville slet ikke have betaling for at lave fejlsøgningen – der er bare visse fordele ved at gemalen arbejder i brugsen i en lille by, han får hurtigt nogle gode kontakter.

NÅ – afsted igen, alt var fint i Danmark og et stykke over grænsen, og så startede trafikproblemerne, kombineret med en gps der vil gøre alt for at spare os tid… Jeg skal ikke kunne sige hvor meget tid vi ville have brugt hvis vi var kørt den direkte vej, men med kø og omveje endte vi med at bruge knap 10 timer på den tur der skulle have taget 6 (med meget få pauser og plus den tid vi brugte på motorproblemer.) Så vi landede på hotellet lidt over syv om aftenen, og kunne lige nå at få lidt at spise inden vi drattede om.

Ferietrafik…

Vi indgik aftale om at mandag skulle være totalt bilfri, så vi brugte dagen på at opdage Hahnenklee. Det viste sig at være lidt af en “hotel by” og meget baseret på vinterturisme. Men med en rigtig fin Stavkirke (efter norsk forbillede) og en ret fin sø. Jeg er ikke super mobil længere, så en del af dagen gik også bare med afslapning på hotellet.

Stavkirken i Hahnenklee

Udsigt over søen til vores hotel (den hvide bygning)

Tirsdag gik turen til Goslar, en virkelig fin by, tæt på vores udgangspunkt. Vi fik beundret gamle bygninger, fantastisk træskærearbejde, klokkespil, købt lidt tøj til arvingen – faktisk den eneste “souvenir” fra turen og (for gemalens vedkommende) øl fra det lokale bryggeri.

Kirketårn og fint bindingsværk

Når arkitekten beundrer bygninger

Vi brugte formiddagen i Goslar, og købte noget brød og pålæg med tilbage til Hahnenklee, som vi spiste til frokost ved søbredden. Efter et middagshvil (der er visse “glæder” ved at være på ferie med en gravid…) besluttede vi os for en tur op på den lokale bjergtop, Bocksberg (ikke at forveksle med Bloksbjerg, der på tysk hedder Bocken – men dog ligger i Harzen) der var to måder at komme op på toppen: at gå (ikke en mulighed for mig før efter arvingen er kommet ud) eller at tage en svævebane derop. Valget var ikke så svært, så mod svævebanen gik det – gemalen var dog ikke helt overbevist om at skulle moses ind i en sardindåse og hænge flere meter over jorden, men vi overlevede og kom til toppen. Turen ned var kun på 2,5 km – så den kastede vi os ud i, og satsede på at kroppen ville være med til det. Det gik også helt fint, selvom vi holdt nogle flere pauser end vi normalt ville have gjort. Heldigvis var det så praktisk at stien ned, var en del en længere sti i området, med “kærlighedsbænke” så der var mange muligheder for at sidde og nyde udsigten – og få vejret.

Udsigten fra en af kærlighedsbænkene

Onsdag tog vi til en anden fin gammel by, Quedlingburg cirka 60 km fra Hahnenklee. Byen er fyldt af bindingsværkshuse fra flere årtier – og det var himlen(!) for restaureringsarkitekten, gemalen er heldigvis blevet indoktrineret så meget at han også kan nyde turen igennem sådan en by, og gider at høre på mine “fun facts” om forstellige stilarter mv. (eller også faker han bare rigtig godt.)
Det blev  dog ikke kun en tur for arkitekten, noget af det aller første vi gjorde var at gå ind på et lokalt bryghus og bestilte en øl til gemalen (og en appelsinjuice til mig…) der var så hyggeligt derinde, lige stilbilledet på et tysk bryghus med udsigt til produktionen i baggrunden.

Lüdde bryghuset

Derefter gik vi en tur igennem byen: nød husene, detaljerene og det faktum at man virkelig har gjort noget for at bevare bygningerne og detaljerne (byen er også på UNESCOS verdens arvsliste, hvilket jo tit hjælper en del.) Vi spiste frokost på en café på torvet hvor der både var torvemarked og musikfestival, inden vi gik tilbage mod bilen og på vejen gik omkring slottet i byen.

Bindingsværk i Quedlingburg

Slottet i Quedlingburg

Torsdag var feriens sidste dag, inden turen gik hjemad igen fredag. Vi havde egentlig besluttet at besøge naboby til Hahnenklee, som i følge beskrivelser skulle være lidt interessant på sin egen måde – og desuden have et “farmers marked” om torsdagen. Men en kombination af ikke helt kunne finde rundt, vejarbejde, parkering og en den tidligere omtalte krop der ikke vil det samme som den plejer – endte vi med at opgive – efter at have gået op og op og op med udsigt til at gå længere op. Kroppen strejkede, arvingen gav sit besyv med og alt i alt blev det bare for meget.

Så vi kørte tilbage til hotellet og tog en pause. Derefter blev vi enige om at pakke frokosten i tasten, springe ind i “sardindåsen” igen og tage endnu en tur til toppen af bjerget, og spise frokost på vej ned.

“Sardindåsen”

Hele ugen har vi haft det fineste vejr, mellem 26 og 30 grader. Torsdag aften trak tordenvejret ind over os, og gråvejret holdt ved hele natten og næste dag med, men det gjorde ikke så meget – tværdigtmod var det lidt rart når nu vi skulle køre hjemad.
Turen hjem gik noget mere smertefrit end turen ned, en lille smule langsom kørsel omkring Hamborg – og så kø i Aalborg…
Vi valgte at køre direkte til Nordjylland, hvor vi startede med at holde Sankt Hans sammen med vores venner deroppe, overnattede i sommerhuset og spiste morgenmad med svigerforældrene, inden vi hentet en lykkelig hund og kørte hjem til det Østjyske.

Alt i alt en virkelig dejlig ferie og “babynoon” for os. Ikke det samme tempo for ferie som vi plejer, men nu er vi helt udhvilede og klar til at angribe hverdagen igen. For mit vedkommende står det på 6 arbejdsdage – mandag den 3. juli er min sidste dag inden barsel, så det er lige til at overskue.

En afslappet påske

19. april, 2017

Glædelig “bagpåske” (hedder det det?)

Efter en veloverstået påske, tænker jeg at det er på sin plads med et lille recap af hvad vi fik højtiden til at gå med.

Mandag og tirsdag var almindelige arbejdsdage for både gemalen og mig. Onsdag havde gemalen fri, og jeg tog derfor en halv hjemmearbejdsdag / halv fridag. Da dagens sidste sag var færdig og computeren klappet i, vendte vi næsen mod Gl. Estrup til lidt kulturel påskehygge. Vi var der også for et par år siden, så det var ikke så meget en “ny” oplevelse, men det er nu bare meget hyggeligt at gå rundt og kigge/summe/snakke og nyde. Og Gl. Estrup sammenbringer på fineste vis vores fælles interesse for mad/fødevarer (via landbrugsmuseet) min passion for arkitekturhistorien (via herregårdsmuseet) og gemalens fascination af barokke haveanlæg (også via herregårdsmuseet).

Efter Gl. Estrup tog vi en sen frokost i Ebeltoft, med udsigt til Fregatten Jylland og lyden af feriestemte mennesker omkring os. På vej til Ebeltoft kørte vi forbi Friland, og blev hurtige enige om at en tur derud bestemt skal på sommerplanen.

Karoline, parasitten og mig 🙂

Torsdag stod dagen på påskefrokost med nogle venner nordfra, som ved samme lejlighed kunne se hvor vi bor nu. En stille og rolig eftermiddag med helt klassisk frokost og kage. Altså så stille og rolig som en eftermiddag nu kan blive med en livlig knap 1 årig der har fået helt styr på det der med at kravle – hvoraf vi kunne konstatere at vores hjem bestemt ikke er babysikkert… Men hva’ der går trods alt noget tid inden parasitten bliver så mobil – så mon ikke vi når at babysikre inden.

Resten af dagen havde vi en træt hund – vuffen synes små børn er noget af det mest spændende, lige indtil de der farlige hænder begynder at gribe fast i pelsen. Så eftermiddagen gik med at gå over til babyen og skynde sig væk når han begyndte at vise interesse.

Fredag gik totalt i afslapning – benene op og ellers ikke foretage sig alt for meget (tiltrængt!!)

Lødag tog gemalen på arbejde (meeeeget tidligt) heldigvis gør det også at han havde tidligt fri, inden han kom hjem – fik jeg hentet mindstesøsteren ved toget, hun tog lidt af påskeferien nede hos os.  Lørdag gik hovedsageligt også med hjemmehygge – lige med en afstikker ud for at hente et puslebord – vi er så småt begyndt at samle lidt sammen til parasittens ankomst.

Søndag tog gemalen på arbejde igen, mindstesøsteren og jeg kørte forbi og besøgte ham i butikken, så hun også lige kunne se hvor han arbejder. Derefter kørte vi til energimuseet uden for Bjerringbro. Vi havde egentlig snakket om Randers Regnskov, men blev enige om at udsætte det til en dag hvor det ikke var påske og regnvejr, vi gættede på at der nok ville være mange derinde.

Så energimuseet blev det, jeg var der en del gange som barn hvor vi boede i Randers og huskede det som helt fantastisk… Det kan godt være at hvis jeg havde været barn at det stadig var ganske udemærket, men jeg var noget skuffet over at alt virkede ret nedslidt, og trist.. Desuden var der hysterisk koldt i bygningerne og jeg frøs mere eller mindre resten af dagen. Så der tager vi ikke hen igen foreløbig.

Dog skal det siges at bygningen til Tangeværket er utrolig fin og det er fascinerende at stå og se på det store anlæg derinde.

Indvendigt i Tangeværket

Mandag havde gemalen fri igen, og vi startede dagen med en tur til Fussingø uden for Randers, til en lille tur i skoven til vores og ikke mindst vuffens store glæde – der var meget sjappet og mudret og utroligt nok så synes hunden – der hader vand – at mudder åbenbart er fantastisk.

Hen på eftermiddagen kom mine forældre forbi, på vej hjem fra deres ferie. Både for at fejre gemalen der havde fødselsdag i starten af april og for at tage mindstesøsteren med hjem.
Det blev til lidt kaffe, kage og nybagte boller med dem, inden de satte turen videre nordpå.

 

Påsken var en tiltrængt pause – måske især for mig. Jeg er enormt træt for tiden (åbenbart ikke en af de gravide der får enormt meget energi i 2 trimester…) så en pause fra hverdagen og tidlige morgener var tiltrængt. Nu er energien lidt bedre til at passe arbejdet igen.

Jeg håber i alle har haft en god påske derude.

Vuffen var helt nede med det der påskeafslapning

Livø rundt

1. oktober, 2016

Torsdag til fredag var jeg med arbejdet på Livø til kombineret fagligt/socialt arrangement.

Livø er, for dem der ikke liiiige kender til den, en lille ø (cirka 333 ha) i Limfjorden. Øen blev fra 1911 frem til 1960’erne anvendt af de Kellerske anstalter, hvor Livø afdelingen var til udviklingshæmmede (og som regel kriminelle) mænd. Her kunne de holdes til fange og deltage i det isolerede samfund, hvor der blev drevet landbrug mv. blandt andet mejeri, skovbrug og lignende. Øen var på dette tidspunkt stort set selvforsynende med alt fra mad og tøj til el fra en vindmølle.

Husene på øen er opført til den Kellerkse anstalt

Øen er i dag ejet af Naturstyrelsen, og har i mange år fungeret som et sted til lejrskoler. De er begyndt at udvikle øen til et lidt andet publikum – lejrskoler i køjesenge med fri adgang til naturen er åbenbart ikke så meget på mode længere.

Så man er gået igang med at renovere nogle af husene til “luksus” overnatning. Samtidig er der sat gang i et projekt for at gøre øen selvforsynende med energi.

Kløvergræsmark med udsigt til vand

Ud over feriecenteret bliver øen drevet som økologisk landbrug. Vi blev vist rundt på øen af landmanden him-self, hvilket selvfølgelig gør turen rundt endnu mere interessant – en vildt passioneret mand med gode holdninger (synes jeg) og mit lille økohjerte var ved at springe af glæde ind i mellem over at høre en så passioneret mand tale.

Udsigt fra vestøen – i massere af blæst!

Vi gik stort set hele øen rundt, så på marker, skov, køer og vand. Alt sammen i en frygtelig blæst som tilføjede en ekstra dimension til turen. Dog ikke en jeg var super begejstret for da vi skulle sejle over – i modvind. Klarede det dog, ved at sidde helt stille – udenfor, og blive blæst igennem!

De seneste år er de begyndt at eksperimentere med glutenfrie afgrøder – blandt andet quinoa som det første sted i Danmark. Ikke med udpræget succes, men i år var der rent faktisk en lille høst, og jeg var så heldig at få en pose med hjem – så nu må vi se om det er noget for os.

Den fineste lille købmand på øen

Øen er bilfri, og kun beboet af 10 personer – ud over gæster og der er bare en helt utrolig ro derover, omgivet af marker, natur og vand. Desværre er øen også hundefri, hvilket lægger en lille dæmper på mine planer for en weekend tur, men en oplagt mulighed for at tage en dagstur derover på et tidspunkt og nyde naturen og freden.

En mindre opsamling

16. marts, 2016

Bloggen har været nede i et stykke tid, men nu har min søde mand fået den til at virke igen, så lad os tage en lille opsamling på hvad der er sket siden sidst.

I bund og grund har der bare været travlt travlt travlt – jeg har haft rigtig travlt på arbejdet og gemalen, ja han har bare arbejdet – hele tiden føles det som. Så der har ikke været tid/overskud til så meget andet. Men nu titter foråret frem, med blomster, sol, påske og – håber jeg – bedre tid og overskud.

Men der er da også blevet tid til andre ting. Vi havde en uges ferie i februar, som vi startede herhjemme blandt andet med en tur til stranden i Tversted

Sidst på ugen kom vuffen i pleje ved mine forældre og vi satte kursen mod Schwerin i Tyskland til en forlænget weekend.

Byen står rigtig fint dernede, med flere smukke bygninger – bygningen over dem alle var naturligvis slottet – som desværre var lukket pga. ombygning, men vi kunne da nyde skønheden udefra.

Man bliver nok aldrig for gammel til at “bestige” store træstuppe

Vi havde det smukkeste vejr til at gå rundt i byen i.

Et sandt eventyrslot

Fra slotsparken

I starten af marts var vi til gallafest ved min moster der fyldte rundt og endelig kunne jeg komme i min smukke vintagekjole og blive dresset helt op med stort hår og bling-bling smykker

Til festen havde jeg kreeret kager – men dem tror jeg at jeg vil lave et særskilt indlæg om.

I sidste uge var jeg til åbning af Skagen Museum og By og Egnsmuseets udstilling og Skagens arkitekturhistorie – Sort, Gul, Rød.

De har i forbindelse med udstillingen udgivet en bog, hvortil jeg har skrevet en artikel – jeg kan garantere for at jeg er ikke så lidt stolt over at være blevet spurgt om jeg ville dette og ikke mindst at være “udgivet” nu. Gemalen havde desværre ikke mulighed for at komme med, så vi må en tur på museum til sommer, så han også kan få set udstillingen. Så er der også lidt bedre tid til at se hele deres udstilling efter museet er genåbnet efter til- og ombygning.

Lørdag gik turen til Aarhus og (en længe ventet) koncert med Annika Aakjær – vi købte billetterne allerede i november. Vi er ikke særlig store koncertgængere, men vi har udviklet en fælles forkærlighed for Annika Aakjær, så da hun annoncerede en forårs tour var der ingen tvivl om at vi var nødt til at komme med.

Lidt gamle er vi jo, så vi besluttede os for at vi ikke gad at køre hjem fra Aarhus samme aften, så vi bookede os ind på et hotel og lavede en tur ud af det, blandt andet med alt for lækker mad på Frederiksgade 42, så vi måske blev liiiidt for mætte inden koncerten, men pyt – det var en skøn skøn tur. Imens blev vuffen passet hos vores venner, et døgn på landet var bare lykken for en lille hund der snork boblede på sofaen med os resten af søndagen.

I dag var jeg en tur omkring Vitskøl Kloster til reception på en ny bog om klosteret, jeg har et dejligt alsidigt arbejde der byder på lidt af hvert – og altså også bogreceptioner.

Den nærmeste fremtid byder på en påske med en gemal der skal arbejde, og så satser vi på at få tid til at komme lidt i haven og kort tid derefter en uges ferie hvori gemalens runde fødselsdag skal fejres.

 

En backup plan

22. juli, 2015

Vores planlagte tur til Sverige gik jo lidt i fisk. Så vi tog en backup plan i brug istedet for i går.

Første stop på turen var på Galleri Birkegaarden lidt uden for Brønderslev – et ret fint sted, med et godt udvalg i kunstgenstande, til virkelig rimelige priser. Galleriet drives på frivillig basis og er klart et besøg værd.

Den hyggelige indgang til galleriet.

Den her lille rakubrændte-sag fik lov til at komme med os hjem – vi kunne ikke rigtig stå for den.

Herefter gik turen til Hune for at se Anne Justs Have (Haven i Hune) der er en spændende have at gå igennem, med mange snørklede stier og interessante planter. Det var lidt svært at komme rundt, på de smalle stier med mange mennesker der stoppede op hele tiden, men det må man vel tage med som en del af oplevelsen. Vi er alle haveejere, vores venner er “nye” haveejere som er ved at anlægge deres have, så der blev samlet inspiration til smukke blomster og snor lige hække.

Rundt om i haven var flere mindre huse, værkstedet her var klart min favorit.

Jeg har vist bare en svaghed for roser.

Endnu en rose.

Et alternativt andehus.

Gemalens drøm af en snor-lige hæk.

Frokosten indtog vi i Blokhus, med en efterfølgende tur rundt i byen og ned på stranden.

Blokhus strand med sømærke og badehuse.

Dagen blev afsluttet med grillning hos vennerne, inden vi tog hjem og væltede om på sofaen – det er utroligt så træt man kan blive af sådan en dag. Men den var SÅ hyggelig, og en værdig arvtager, når nu de oprindelige planer gik i vasken.