Kategoriarkiv: hverdagslivet

En ny hverdag

14. april, 2018

Der er sket lidt siden sidst. Vi har havde en dejlig påske, hjemme de første dage, og så en tur til Nordjylland fra torsdag til søndag. Vi skulle egentlig have lånt svingerforældrenes sommerhus, men med de kuldegrader der blev lovet i påsken, var det ellers hyggelige sommerhus ikke så attraktivt, slet ikke med en lille dreng der sidder på gulvet. Istedet lånte vi mine forældres hus i Sæby, mens de selv var på ferie.

Efter påske stod den jo på en ny hverdag for os, jeg startede op på arbejde efter barsel, på nedsat tid, 30 timer om ugen, de sidste 7 timer er barsel og udløser en ugentlig fridag. Gemalen startede derimod på barsel, for at få arvingen kørt ordentlig ind i vuggestuen – det lykkedes jo desværre ikke inden påske, som planen ellers var.

Første dag tilbage på job var skøn. Lige som jeg skulle sige farvel til gemalen og arvingen og ikke vidste om arvingen stadig ville mene at det der vuggestue var forfærdeligt var lidt hårdt, og udløste måske en enkelt eller to tårer. Men ankommet på jobbet, til flag på skrivebordet og velkomst knus fra gode kollegaer var det helt tydeligt hvor rigtigt det var for mig at starte op igen allerede. Samtidig sendte gemalen updates hjemmefra, hvor alt var godt.

Og hvad så med det der vuggestue? En veninde omtalte gemalen som magisk, og jeg vil gerne give hende HELT ret. Ingen gråd, en glad dreng og i løbet af en uge, lange dage i vuggestuen. bom bom bom – som om indkøring skulle være svært, når man er far altså, og har nogle helt særlige evner åbenbart.

sjov og leg i vuggestuen

Tanken om hvad jeg gjorde galt har da været der, men jeg tror faktisk ikke at det er min skyld at det ikke ville lykkes tidligere. Det kan hænge sammen med et tigerspring, hvor fremmede bare er det værste, eller også har han bare fået tid til at finde ud af, at de faktisk er helt okay derover. En kollega sagde at det var lidt som låget på marmeladeglasset man bare ikke kan få af, og så kommer manden og tager det af uden problemer. Altså i de situationer har man jo helt sikkert gjort det “blødt” for ham, så det var nemmere – så det er vel bare det jeg har gjort med arvingen… ikke? 😉

med på legepladsen

Nu er gemalens barsel slut, så på mandag starter der en ny hverdag, med to forældre på arbejde og en arving der for alvor er i vuggestue. Men der skal ikke herske nogen tvivl om at det var super godt for mine to drenge at have sådan en 14 dage sammen bare de to, det er helt fantastisk at se på som de har fundet hinanden, og jeg begynder så småt at kunne have aftaler om aftenen ind i mellem, uden at det er forbundet med udfordring omkring hvordan arvingen vil tage det.  Foreløbig har vi dog planlagt det sådan, at skal jeg noget om aftenen, så holder jeg min barselsdag den dag, så kan jeg holde arvingen hjemme fra vuggestue.

Håber I nyder weekenden derude. I morgen tager vi til økodag sammen med arvingens mødregruppebuddy (og hans forældre) vi skal se på køer, klappe kalve, hygge og (ikke mindst) spise hotdogs og is.

 

 

ps. til dem der er nysgerrige, så fik gemalen sin pizzaovn, ikke noget  dumt køb, når det byder på lækre nybagte pizzaer på altanen.

Vuggestue-start

21. marts, 2018

Der har været stille herinde ret længe.. Det skyldes slet og ret at overskuddet ikke rigtighar været der. Arvingen er startet i vuggestue og det går bare ikke særlig godt.

Det var fint de første to dage hvor jeg var med, og første dag (time) alene var også helt okay, men derfra har den bare stået på gråd, gråd, gråd – ikke når jeg går, men efter jeg er gået – han bliver sur over at jeg ikke er der og så græder han. Vi har prøvet på alle mulige måder, han har de fleste dage kun været der en halv time, han har sin barnevogn, nussekanin, yndlings legetøjet og majssnacks med, men intet er godt nok, før mor kommer tilbage.

Det er heldigvis ved at gå bedre, forstået på den måde at han nu kan have pauser i gråden og nogle dage stort set ikke græder, men jeg synes godt nok der er lang vej igen, og jeg starter på arbejde efter påske…

Vi havde ellers afsat god tid synes vi, lidt over 3 uger til at køre ham ind burde være ret godt, men altså ikke i vores tilfælde. Det kan jo være svært at vide på forhånd. Så vi har måtte finde en løsning, der er blevet til at jeg starter på arbejde som planlagt (jeg glæder mig meget til at komme tilbage) og så tager gemalen 14 dages barsel efter påske – og så håber vi at det vil lykkes.

Men det har taget ret hårdt på mig hele det her forløb, hvilket forklarer det manglende overskud. At sidde hver dag med en knugende fornemmelse fordi ens lille dreng er ked af det og at han er ked af det fordi jeg ikke er der, og at det er på grund af mit valg at det skal ske nu. Det er jo mig der har valgt at jeg ville tidligt tilbage på arbejde og at han derfor skal passes ude – men jeg tror stadig på at det er den bedste løsning for os alle, vi skal bare lige over opstarts vanskelighederne.
Jeg kan også mærke nu, at den følsomme førstegangsmor er ved at vige pladsen for den noget mere resolutte og viljefaste mor vi godt vidste at jeg i bund og grund vil være, er ved at vinde frem – det er frygteligt at han er så ked af det – men det hjælper tydeligvis ikke noget at jeg bliver ved med at komme efter en halv time, så nu er tiden sat op – vi skal have det her til at fungere. Så må jeg tude lidt i det skjulte over den dårlige samvittighed.

Barnevognen er nu en god ting.

Nu ser vi frem mod påsken hvor vi alle tre har fri. Påsken står på sommerhustur i det nordjyske, hele 3 fødselsdage (en af dem fejring af gemalen) og så lige et lægebesøg for at få tjekket op på arvingens øre, efter hans sygdom.

Efter påske, ser jeg frem til at starte på arbejde igen og gemalen til at have lidt barsel til at hygge med arvingen. Og så selvfølgelig gemalens fødselsdag – onsdag efter påske. Lige nu er problemet lidt hvad han skal have i gave, han drømmer om en pizzaovn til terrassen som den her, om et ur og om en weekendtur – det kunne godt være jeg skal til at beslutte mig for hvad han skal have, eller om det skal være noget helt fjerde jeg skal finde på.

Flytte flytte flytte

31. marts, 2017

Nå – der blev stille igen, på trods af alle mine gode intentioner, så blev bloggen forsømt igen…

Grunden til det er, at kort efter at jeg kunne offentliggøre vores store glæde i form af en familieforøgelse skete der endnu en stor omvæltning i vores liv.

Gemalen, der blev udlært som butiksassistent i COOP i slutningen af januar, har nemlig fået nyt job – i nærheden af Randers. På under 1,5 måned blev vi enige om at vi var klar til at flytte til Randersområdet – gemalen fik jobbet – vi fandt et nyt sted at bo – fik arrangeret flytning – flyttede og gemalen startede på det nye job. Det er gået stærkt, det er livsomvæltende, det er lidt vildt – men det er samtidig også helt rigtigt for os.

Vuffen fik en forkærlighed for at ligge på flyttekasserne

Vi har længe vidst at Sæby ikke var der vi kom til at bo for altid – efter jeg fik et job som gav en pendlertur på 110 km hver vej, lå det ligesom i kortene at vi, på et tidspunkt, skulle flytte længere nedad i landet – vi skulle bare lige have gemalens uddannelse afsluttet først. Men det gjorde at vi gik i flyttetanker i 1,5 år – med løbende søgen efter hvor vi kunne tænke os at bo.

Da det så endelig lykkedes at blive gravid, blev alle flyttetanker lagt på hylden – i cirka en måned, for så kom jobtilbuddet, og så rykkede vi hurtigt – så nu bor vi i Langå (i ved, den der med banegården… Det var cirka den viden jeg havde om byen inden vi flyttede hertil)

Det er dejligt at være flyttet, selvom at en flytning kombineret med fuldtidsjobs + en graviditet ikke er det letteste i verden, har det givet en ro på som vi har savnet længe. NU bor vi HER og her skal vi blive boende et godt stykke tid endnu.
Samtidig har jeg fået cirka en times mindre transport om dagen og ikke mindst har gemalen fået arbejdstimer der gør at han har fri om aftenen og en del flere weekender end vi har været vant til. Det betyder at vi lige pludselig ser hinanden langt mere end vi plejer og hverdagen kan køre på en helt anden måde end hvad den har gjort længe – og det er uvurderligt!

Men flytningen var hård. Der var ikke lang tid til at få pakket i kasser, graviditeten har medført tabte kræfter og en frygteligt træthed til mig, så jeg kan slet ikke holde til hvad jeg plejer, jeg må ikke løfte på den tunge kasser og var derfor hele tiden afhængig af gemalen (og af gode venner og familie under flytningen) hvilket ingen brokkede over – bort set fra mig. Det er det eneste rigtige, men jeg hader at være hjælpeløs og ikke lige kunne klare tingene selv. Samtidig blev jeg frygtelig syg ugen op til flytningen og lå i sengen i flere dage (og levede af nutellamadder) hvilket lagde en dæmper på at få styr på de sidste ting – så selve flyttedagen var med stor frustration for mit vedkommende – der foretrækker at være helt tjekket og klappet og klar, især når man er afhængig af andres hjælp.

Vuffen tog flytningen med ophøjet ro.

Men som sagt, så er vi velsignet med gode og hjælpsomme venner og familie. Et par gode (stærke) venner og gemalens søskende hjalp med flytningen, og mine forældre tog sig af hele rengøringen af vores gamle lejlighed.

Min fornemmeste opgave blev at have overblik og sørge for mad i løbet af dagen- så det prøvede jeg på. Maden var der i hvert fald.

Flyttelæs på vej ud

Og nu bor vi så i Langå – og det er vi faktisk ret glade for. Vi har fundet et rigtig godt sted at bo virker det til, en slags rækkehus i en boligforening, med rolige naboer og den smukkeste udsigt til Langå sø

Ikke vores udsigt, men dog Langå sø

Vi har fået have igen og der er plads til os alle, gemal og mig, vuffen og ikke mindst parasitten når han/hun melder sin ankomst (forklaring på kaldenavn kommer senere)

Det at flytte til Randersområdet var egentlig ikke det værste valg vi kunne træffe. Via gemalens kurser under uddannelsen som salgsassistent, har vi fået nogle gode venner i området hernede. Jeg selv kommer (helt oprindeligt) fra Randers – og finder det indtilvidere ret hyggeligt at være flyttet tilbage til området, og kunne genkende byen og stederne omkring – måske ikke nødvendigvis finde rundt, men dog have en ret god idé om hvad vi skal hvor henne. Samtidig har jeg også et par gamle venskaber jeg håber at kunne genoptage og ikke mindst har jeg lidt familie tilbage i Randers. Så vi føler på ingen måde at vi starter fra bunden – som en flytning ellers meget vel kunne have medført for os.

Perlehøns som vi ofte møder når vuffen bliver luftet

Så alt i alt er vi glade, selvom omvæltningen har været stor, det tager tid at komme på plads og vi stadig har flyttekasser der mangler at blive tømt. Men det skal nok komme alt sammen, og nu ser vi frem til foråret for alvor sætter ind, med havearbejde, mere og mere lys og varme og ikke mindst gemalens fødselsdag på tirsdag og 20 ugers scanning på torsdag – der gerne skulle afsløre om børneværelset skal være lyserødt eller lyseblåt.

En efterårsweekend

1. november, 2015

Vi har taget os en dejlig afslutning på en lidt skør uge, med en gemal i Grenå og småsyg frue og en vuffer der kom i familiepleje hos mine forældre, som var så søde at tilbyde at passe hende, så jeg slap for tidlige morgenlufteture inden arbejde.

Fredag kom gemalen hjem, og lørdag kørte vi en tur i kolonihaven hvor vi fik forberedt den lidt til vinteren, sat tulipaner og konstateret at georginerne godt kan stå lidt endnu, så det bliver i hvert fald en tur mere derop inden vinteren for alvor sætter ind – så kan vi også få de sidste ting med hjem der ikke skal overvintre i et ikke isoleret hus med muserisiko.

Efterårsklargøring er der også blevet gjort herhjemme – med et par krukker der er kommet lidt nyt fyld i, efter at planterne har stået og ventet lidt for længe nu. Til jul skal der lys i og til foråret kan det blive plantet ud i kolonihaven – så det er langtids holdbar pynt vi er ude i her.

Efterårskrukker på altanen.

I dag vendte bilsnuden den anden vej da vi havde besluttet os for at køre en tur til Rold Skov. Ingen af os kunne huske hvornår vi sidst havde været der, så vuffen blev pakket i bilen og gummistøvler taget på.

Vuffen i troldeskoven.

En god tur rundt i skoven og beundre de smukke gamle træer, og en energisk vuffer – hvis energi niveau var helt nede da vi kom hjem. Resten af dagen er for hendes vedkommende blevet brugt i sofaen, det er den for den sag skyld også for vores – stort set. Lidt kedelige pligter som oprydning i køkkenet og vasketøj er der da også blevet tid til.

Tiden flyver

16. oktober, 2015

Tiden flyver – og det er godt nok ved at være længe siden jeg har fået blogget noget.

Vi har haft ret meget at give os til her på det sidste, det har været sjovt og hyggeligt det hele, men det overlader ikke så meget tid til ret meget andet når man også prioriterer bare at være sammen uden en hel masse anden indblanding.

Det praktiserede vi for et par uger siden, hvor vi tog et afbræk i hverdagen og tog 2 overnatninger i Hobro – intet at tænke på andet end at møde op til måltiderne og så ellers nyde livet. Det var en fødselsdagsgave fra gemalen og den bedste gave jeg kunne få!

Ikke langt fra hotellet fandt vi denne skønne udsigt.

Hverdage er der ikke mange af hjemme – jeg elsker mit nye arbejde, men man kan godt se på vores hjem at jeg ikke har den samme tid til at rydde op og gøre rent! Heldigvis fik vi taget en ordentlig tur i sidste uge og nu prøver vi at sætte det lidt i system… (jeg eeeeeelsker systemer og lister)

Ellers har vi bare nydt at efteråret er kommet til landet – jeg elsker årstidernes skiften og efteråret oser bare af hygge, levende lys, simre mad og nybagte boller.

Efterårsstemning i skoven

Selvom man skulle tro det ville være hårdt at stå op og køre på arbejde i mørke, så nyder jeg det faktisk – indtil videre. Det er lidt svært at forklare hvorfor – jeg er ikke engang sikker på jeg selv forstår det, men måske det har noget at gøre med at jeg kører så tidligt, at landet stadig “sover” og der er en vis ro i at suse ned af motorvejen i mørket…

Lidt “skovarbejde” er det også blevet til, her er det gemalen, svogeren og svigerfaren der er igang.

Gemalen ordner brænde i vildskab – han saver og kløver, slæber og jeg stabler. Brændet er også allerede kommet i brug, men ild i brændeovnen er også ekstra hyggeligt her i efteråret.

Noget af al gemalens brænde

Forberedelser til julen er også så småt begyndt – nu her honning til honningkagerne skrevet på indkøbssedlen, så får jeg forhåbentlig lavet fordejen i næste uge – det er liiidt for sent, men mon ikke det går.

I sidste uge købte vi det fineste lille grantræ til at stå på altanen, til jul skal der lys i – nu hygger det bare, sammen med de sidste rester af min “altan-tomat” der faktisk har givet lidt tomater, selvom jeg ikke troede det kunne lade sig gøre – det tror jeg at jeg vil prøve igen næste år. Snart skal den tages op og smides ud, istedet tænker jeg at der skal et par lyngplanter og lidt enebær i krukken til lidt mere efterårsstemning på altanen.

De sidste tomater fra altanen.

Nu må vi se hvornår jeg får blogget igen – de næste tre weekends er fuldt optaget, men så ser november lidt lysere ud, jeg er dog allerede ved at booke den op også – ved ikke hvorfor, men vores efterårsweekender forsvinder næsten altid alt for hurtigt.

God weekend derude – håber I nyder den!