Kategoriarkiv: is

Kirsebæris med (lidt) bedre samvittighed

6. juli, 2012

Mine forældre har flottet sig og købt en ny fryser – hvilket måske er ok taget i betragtning at jeg ikke kan huske at have haft andre frysere end den de nu har skiftet ud, så det var nok hvad man ville kalde “på tide.” Den nye fryser er dog ikke så stor som den gamle, så der skulle ryddes noget ud i den. Som den gode, kærlige og hjælpsomme datter jeg er (host-host) – tilbød jeg at tage deres lager af bær, sådan at de ikke skulle døje med at finde plads til det. Da min mor mente at hun ikke fik dem brugt alligevel, vendte vi hjem med en bærepose fyldt af forskellige lækre bær – uhm!

I blandt alle disse bær var en god stor pose med kirsebær, jeg synes det var lidt for kedeligt bare at gemme dem til kirsebærsauce til jul – så meget risalamande står jeg heller ikke for at lave. Men vejret taget i betragtning tænkte jeg at en is ville være oplagt – især fordi jeg på det sidste har haft planer om at prøve at lave en is bare på (sød)mælk istedet for min sædvanlige blanding af mælk og fløde.

Da min dejlige veninde så kom forbi i onsdags tænkte jeg at det var en oplagt mulighed for at få det prøvet af – med håb om at hun ville tilgive mig hvis det ikke virkede.

Jeg glemte fuldstændig at få vejet af hvor meget jeg brugte af kirsebærene, men det er i og for sig heller ikke så vigtigt, da jeg langt fra brugte det hele.

Jeg tog lidt under halvdelen af de optøede bær og smed dem i en gryde med saften der var løbet fra bærene da de tøede op. Deri kom der en god slat sukker og en (tom) stang vanilje – kornene kom i ismassen. Det blev kogt godt igennem og derefter blendet (husk så lige at tjekke om der er sten i bærene inden de koges det er meget varmt at tage dem ud bagefter – av av) lad det køle godt af!

Ismassen bestod af

4 dl sødmælk
2 past. æggeblommer
90 g sukker
Korn af 1 stang vanilje (alternativt 1 tsk vaniljesukker)

Sødmælken koges op, imens æg, sukker og vanilje piskes godt sammen (til det er lyst og luftigt) herefter tilsættes den varme mælk til æggemassen lidt af gangen imens der piskes godt.
Bagefter varmes massen ganske forsigtigt op igen til den bare lige begynder at tykne en lille smule – uden at koge!
Massen kommes i en skål og sættes koldt et par timer.

Herefter skal den bare røres på ismaskinen, ismassen først til den er blev lidt indfrossen, derefter tilsættes 3 spsk af kirsebærsaucen og en håndfuld groft hakkede bær. Når det er rørt færdigt kommes det i en bøtte og sættes i fryseren et par timer – eller spises med det samme som softice (hvis man bare ikke kan vente)

Jeg kunne forstille mig at en helt almindelig købt kirsebær sauce vil kunne gøre det samme – jeg vil nok stadig blende et par af bærene med saucen for at give den lidt mere pondus.

Normalt giver sådan en portion her omkring 1 liter frossen is, men jeg tror at det er fordi fedtprocenten er så meget lavere end når jeg laver den med halv fløde/halv mælk så kan der ikke piskes nok luft i når maskinen rører den sammen – tilgengæld kan man spise den med lidt bedre samvittighed 🙂

Portionen på billedet var bare en lille mundsmag jeg lavede til mig selv for at muntre op på regnvejeret – der har jeg toppet af med en smule letpisket fløde og et drys frysetørrede hindbær – lidt af samvittigheden ryger der, men det smager nu altså ret godt. Da min veninde var her, spise vi den bare med et par friskbagte touilles til – efter Mette Blomsterbergs opskrift

Og hvad skal man så mene om is lavet på sødmælk – skal jeg ud og købe en is vil jeg altid vælge den hvor der er brugt fløde, men egentlig synes jeg det fungerede rigtig godt – isen smagte “som den plejer” måske ikke helt så luftig, men jeg fandt ikke at jeg savnede fedmen i den – og skal jeg være ærlig så tiltaler det mig da en del at det jeg laver isen på har en fedtprocent på 3,5 istedet for 38 (eller 19 da jeg jo blander den med skummetmælk normalt) – om ikke andet, så fordi jeg kan spise det med den før omtalte gode samvittighed. Eneste “problem” er at jeg nu har 6 dl sødmælk stående, så jeg må hellere lave noget mere is inden den bliver dårlig – æv æv, hvordan skal jeg dog komme over den udfordring 🙂

Nogen gode ideer til hvad en ny isvariant skal indeholde? Kom frisk – kan være jeg tilbyder en smagsprøve 😉

Den resterende kirsebærmasse kogte jeg i øvrigt op igen, kom de sidste (udstenede) bær i og slukkede for varmen, mens jeg skoldede og atamonskyllede et glas at komme det i – så har man altid lige en god base for en ny is, eller som en sauce til en anden dessert.

Hvidvinsgranité med hyldeblomst

5. juli, 2012

Så bliver det vist sidste hyldeblomst indlæg i denne omgang – tror jeg, skal jo ikke love for meget.

Tanken er at det er en let lille ih-hvor-har-jeg-det-altså-varmt ting – så hvis bare vejret vil give mig lidt varme så jeg kan spise lidt mere af det. Det er super nemt at lave og fryseren gør det meste af arbejdet for dig.
Jeg lavede mest denne portion fordi vi havde en slat hvidvin stående som vi ikke rigtig ville få drukket (vi er ikke verdens største vindrikkere, nyder det når det er der – men får det sjældent drukket når vi kun er os to)

1 dl sukker
2 dl vand
2 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
saft af ½ citron
2 dl hvidvin

Sukker og vand koges op til sukkeret er opløst, herefter tilsættes hyldeblomstsaft, citron og vin. Når det er kølet ned kommes det i en bøtte (genbrugs isbøtte kan anbefales) og det sættes i fryseren. Her skal det noget stå i hvert fald en fire timer og gerne længere. Når det er helt indfrosset er det klar til at blive spist.

Her rives det med en gaffel så det nærmest bliver en “is-smulder” man får ud af det. Jeg puttede lidt mynteblade på, men den kan også sagtens spises ren.

Dejlig lille nem, forfriskende, læskende og sofistikeret sommersnack.

Uden hyldeblomst kan den bruges som en mundfrisker mellem retterne, hvilket vi gjorde til vores nytårs måltid

Citronsorbet

18. april, 2012

I weekenden fandt jeg dybt nede i grøntsagskuffen en citron som var blevet lidt vel trist at se på – og da jeg ikke lige havde planer om rejemadder de næste par dage bestemte jeg mig for at finde et andet formål med til den – inden den blev dårligt. Resultatet kom helt tilfældigt da jeg sad og hyggekiggede i Mette Blomsterbergs søde sager – citron sorbet

Jeg havde ikke mere end den ene citron, så derfor blev saftmængden i den afgørende for hvor stor en portion det blev til.
Citronen gav ½dl saft – så selvom skallen var lidt trist manglede citronen absolut ikke noget (heller ikke i syremængde) derfor blev mængderne som følger:

½dl citron saft
2 dl vand
75 g sukker (tog vores hjemmelavede “vaniljesukker” hvor de tomme vaniljestænger ligger i)
1 tsk vaniljesukker (opskriften er på vaniljestang og det ville jeg egentlig også helst bruge, men jeg ville kun skulle bruge en kvart og det synes jeg var lidt dumt at skære en vaniljestang op for)
1 blad husblas

Læg husblassen i blød i koldt vand 10 minutters tid
Citron, vand, sukker og vaniljesukker (+ en tom vaniljestang fra sukkereret) blev kogt op indtil sukkereret lige er opløst i vandet, gryden blev taget af varmen inden husblassen kom i og smeltet sammen med citronlagen.
Det hele passeres gennem en sigte og sættes i køleskabet minimum et par timer.

Røres i en ismaskine til det er frosset godt ind. Har man ikke en ismaskine, vil jeg nok vende lidt stivpiskede æggehvider (pasturiserede naturligvis) for at tilføre lidt luft til sorbeten.

Vi spiste lidt af den til pandekager, den er blevet ret sur – noget der tiltaler mig ret meget (men jeg spiser også gerne citron rent) men som måske ikke er noget der når ud til den bredere befolkning, så næste gang jeg skal lave den vil jeg nok lave lidt mere sukkerlage i forhold til citronsaft hvis det skal bruges som en dessert. Skal den bruges som en mundfrisker mellem måltider fungerer det her ret godt vil jeg tro.

Jeg har ikke været så aktiv herinde på det sidste, hvilket egentlig også er et udtryk for at jeg ikke har været så aktiv (i køkkenet i hvert fald) ude i den virkelige verden. Gemalen der ellers plejer at stå for madlavningen har ikke været så meget hjemme, så jeg har tit stået for maden også er det blevet lidt lette løsninger, fordi jeg brugte hele sidste uge på at gøre en skolepræsentation færdig – så der er ikke sket så meget på madfronten. Nu skulle vi gerne være tilbage til normalen og jeg håber der kommer til at ske lidt mere.

Brombæris

21. marts, 2012

Fandt lige det her billede i gemmerne, og da jeg trængte til en pause i at skrive om min holdning til bevaringsteori tænkte jeg at jeg da lige kunne dele den med jer.

Da jeg forsøgte mig med othello lagkage kunsten havde jeg noget vaniljecreme i overskud, men på et tidspunkt orker man bare ikke rigtig mere othellokage (det er vist en af de få kager der kan overmande mig) så istedet blev det til denne lille søndagsdessert.

Isen er endnu engang en gelato der må siges at være blevet min farvorit “grundmasse” at hælde i ismaskinen. Denne gang blev det så nogle brombær der stod for tur.

Cirka 100 g brombær (frosne)
2 æggeblommer
90 g sukker
2 dl piskefløde
2 dl skummetmælk (det er altså bare fordi det er det gemalen drikker, ikke noget misforstået sundhedsflip her) :p

Jeg startede med at koge bærene møre med en tom vaniljestang og et par skefulde sukker (udover de 90 gram)
Imens piskede jeg æggeblommer og sukker sammen, til en lys og luftig masse, imens mælk og fløde blev kogt op.
Den varme flødeblanding skal herefter piskes i æggemassen, så mens der bliver pisket på livet løs hældes i – ganske lidt ad gangen. Så skal det så ellers bare køles af.

Da bærene var kogt møre, fiskede jeg vaniljestangen op og gav det en ordenlig tur med stavblenderen (min store kærlighed, hvis man spørger gemalen) herefter passerede jeg det igennem en sigte, da jeg synes at kernerne i brombær er meget bastante at tygge i. Jeg sørgede dog for at få så meget bærmasse som overhovedet muligt med.

Ismassen køres på en ismaskine (det vil jeg helt sikkert anbefale når det er gelato, ellers så lav en parfait) da den var næsten færdig tilsatte jeg bærene, kom det i en plastikbøtte og smed det i fryseren nogle timer.

Da jeg åbnede fryseren fandt jeg den pakke filodej vi har haft liggende siden engang før jul. Så jeg tænkte at det skulle jeg da lige forsøge mig med. Det gik ikke særlig godt… For det første smed jeg, jeg ved ikke hvor mange mislykkedes forsøg på fine former ud og det jeg så endelig fik lavet smagte bare af.. ja, at række tungen ud af vinduet på en ualmindelig kedelig dag… Så det gør jeg ikke igen, det bliver nok kun brugt til forårsruller (hvilket det nu også er fortrinligt til)

Nå men altså det startede jo med noget vaniljecreme og det har jeg jo slet ikke sagt mere om. Det fik nu heller ikke så stor en rolle, jeg rørte det op med lidt fløde og mælk for at gøre det mere som en vaniljesovs, lagde det i filodejsskallerne og serverede til. Ikke nogen uddelt succes, det var blevet lidt 2. dags kedeligt, men isen – den var rigtig god 🙂

Nougatdrøm

6. januar, 2012

Nytårs-desserten skulle have været en videre tænkning af Mette Blomsterbergs karameldrømme men men men, da jeg skulle koge karamellen til at hælde i isen (i min udgave) brændte den fuldstændig på og jeg havde ikke overskud til at lave en ny (måske var jeg en lille bitte smule hidsig) så jeg greb en rest nougat der lå fra konfektproduktionen og smed i istedet, derfor blev det til en nougatdrøm.

Desserten bestod af fire elementer, en kagebund, en nougat-gelato, en skovbærcoulis og en karamelskærm.

Kagebunde er efter egen opskrift, Camilla Plum har engang sagt man aldrig må ændre på en opskrift på en rørekage, men når nu jeg ikke havde en opskrift til at starte med – så gør det vel ikke noget 🙂

Kagen
100 g valnødder (grofthakket)
200 g sukker
korn af 1 stang vanilje
125 g marcipan
100 g mel
1 tsk bagepulver
1 spsk kakao

Vaniljekornene moses sammen med sukkeret.
(Vanilje)sukker og æg piskes lyst og luftigt.
Marcipanen rives groft. Mel, bagepulver og kakao blandes og cirka 1 spsk vendes sammen med marcipan og nødder.
Det hele vendes forsigtig sammen og hældes i en lille bradepande.
Bages ved 200 grader i ?? kan jeg ikke huske, kig til den og tjek hvornår den er gennembagt.

Nougat-gelato 
2 dl piskefløde
2 dl mælk
2 past. æggeblommer
90 g sukker
50 – 70 g blød nougat (glemte lidt at veje)

Æggeblommer og sukker piskes lyst og luftigt. Imens varmes fløde, mælk og nougat op over lav varme, indtil kogepunktet. Under piskning blandes flødeblandingen med æggesnapsen, der må kun komme lidt i ad gangen for ikke at æggene koagulere.
Blandingen hældes tilbage i gryden og varmes nu meget meget stille op – det må ikke koge. Herefter skal det køle helt af, inden det røres i en ismaskine (har man ikke sådan en bør man lave en parfait istedet.)

Samling
Jeg valgte at lave desserterne runde med mine (nye) madringe – så jeg stak kagen ud med disse (hvilket gav dejligt mange kagerester jeg kunne spise af) jeg synes de blev lidt for tykke, så jeg flækkede dem i to.

Jeg startede med en kage, et lag is (direkte fra ismaskinen så den ikke er for frossen) en kage og så forsøgte jeg at dække toppen med det sidste is. De blev så sat i fryseren, til lige før de skulle spises.

Skovbærcoulis
en pose frosne skovbær (cirka 400 g)
cirka 150 g sukker (efter smag)
en tom vaniljestang (kornene blev brugt i kagerne)
skal af en halv appelsin (saften blev brugt i kagerne) – skær den i store flager, det gør det lettere at samle den op igen

Det hele blev smidt i en gryde og kogt igennem et par minutter (indtil sukkeret er helt opløst og bærene er “bløde”) Lad det køle lidt af inden appelsinskallen og vaniljestangen op inden den blendes til en lind masse.

Karamelskærme
100 g flormelis

Sukkeret smeltes til gylden karamel i en lille gryde.
et stykke bagepapir lægges på bordet og et par klatter (afhængig af hvor hurtig man er) som derefter stryges, hurtigt, ud med en (metal)palet – gentag indtil der ikke er mere karamel, det er altid rart at have lidt i overskud.

Anretning
Bærcoulisen lægges på tallerken, herpå sættes iskagen hvorpå der lægges lidt mere bærcoulis (det var mest fordi mine toppe ikke var så pæne igen (manglede lidt is.) Tilsidst sættes karamelskærmen sådan at den læner sig op af iskagen og sådan at den står lidt fast coulisen.