Kategoriarkiv: krea

1 lap, 2 lapper, 3 lapper 4…

11. maj, 2015

Der er noget rolig og afslappende ved at hækle lapper, bare gentage det samme mønster igen og igen, med mange fix-punkter for hver gang en lap er færdig.

Og så er de så hyggelige og kolonihaveagtige – så da vi af svigerforældrene fik en kurvesofa der komplimenterede vores kurvestole derude, så jeg straks yndige hynder for mig – og da den medfølgende hynde til sofaen ikke just var en skønhedsåbenbaring og dem til stolene ikke eksisterende (jeg smed nogle meget jordslåede og ulækre nogen ud sidste år da vi overtog haven) var det oplagt.

Så jeg gik igang med at hækle lapper:

Hæklede lapper

Hovedprincippet for kolonihavens interiør er at det helst skal være gratis (eller næsten gratis). Hynderne her er lavet af garn overtaget fra svigermor og stof fra de aller første gardiner (der senere er blevet omsyet og senere endnu kasseret) vi havde i soveværelset lige som vi flyttede hjemmefra.

Mønsteret til lapperne fandt jeg på pinterest, og måtte oversætte fra engelsk – så efter et par mislykkedes forsøg virkede det – og så var de faktisk ret enkle at lave.

Til designkenderne: NEJ! man kan ikke have andet end en stelton thékande i sin kolonihave! … Faktisk er den forvist derud til, fordi det er umuligt at hælde af den uden at have thé over det hele, men det gør ikke helt så meget at den spilder derude.

Sådan ser vores lille sofaarrangement i haven ud – komplet med skidt på gulvet (der var lige blevet slået græs) og langt fra færdige vægge. Planen er at lade bræddevæggen være, som en “mega-sættekasse” og så skal de resterende beklædes og males (og *host* spartles – gips er ikke den bedste løsning til skæve huse – men! det var gratis!)

Jeg håber at sofaen og den anden stol også kan blive malet, svigerfar skal bare lige have tid, til at sprøjte dem over – og intet i kolonihaven er forjaget, tingene tager sin tid og hvad vi ikke når i år, når vi (måske) næste år.

Struktur på hverdagen

22. april, 2015

Jeg synes dagene er begyndt at flyde lidt sammen, og nogle kedelige opgaver, har det med at blive udskudt i det uendelige. Så for at få lidt struktur på min hverdag har jeg lavet mig sådan en her

På den kan jeg så, på små post-it få skrevet op hvilke opgaver jeg skal nå i løbet af ugen, og på den måde være sikker på at jeg fx rent faktisk får gjort brændeovnen ren (hvilket ikke er sket siden vi holdt op med at bruge den for et par måneder siden).

På samme måde undgår jeg også den nagende dårlige samvittighed over at jeg igen har udskudt noget jeg burde gøre. Når dagens opgaver er udført, kan jeg hygge mig med de sjove opgaver, som eks. at blogge.

Nu har jeg brugt den siden mandag og indtil videre fungere det ret godt for mig – også fordi jeg med mit behov for orden og struktur, har en utrolig stor nydelse i at kunne strege en opgave over, når den er udført. (Billedet blev taget i mandags, derfor der ikke er streget noget over)

Jeg skal måske til at passe på at vi ikke drukner i planer og lister herhjemme – men regner med at gemalen siger fra, hvis det bliver for meget. Foreløbig er det også kun 2 – madplan og den her, så indtil videre overlever han nok. Måske især fordi den her kun gælder mig, så længe jeg går hjemme og han arbejder, med de skæve arbejdstider han har nu, er vores husholdning sparket tilbage til “de gode gamle dage” hvor en mand var en mand, en kvinde en kvinde og ligestilling en gangart. Men det er også okay – Jeg kan udemærket forstå at lysten til at tage en vals med støvsugeren ikke er særlig stor når man kommer hjem fra en 11-timers arbejdsdag.

Ikke flere brændte naller

26. marts, 2015

Jeg ved ikke hvorfor – men af en eller anden grund har vi i lang tid kun haft et sæt grydelapper.

Min søde svigermor har godt nok hæklet nogle stykker til mig, men efter at have brændt nallerne ind til flere gange, fordi fingerne er smuttet igennem hullerne, er de opgivet.

Men om sider har jeg fået taget mig sammen, og hæklet et par selv – af en type som fingrene ikke går igennem.

Jeg har faktisk hæklet dem ud af et stykke stof…

der blev klippet op til “garn”…

og derefter, med fastmasker, hæklet til to styk grydelapper

De ser ikke så ordenlige ud, der er mange “tråde” der fister ud  over det hele – meeeeen skal jeg være ærlig, så handler det altså mest om at få et par grydelapper, ikke en pyntegenstand, og til det er de helt perfekte.

Et eller andet sted synes jeg faktisk også at det er lidt fint at de er så uordenlige som de er, jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på hvorfor – måske er det bare lidt “stolthed” over selv at have lavet dem – who knows…?

I dag står dagen hovedsageligt på tøjvask og oprydning/rengøring – efter en uges sygdom, hvor der intet er sket ud over at rode til, virker det til, er det tiltrængt, selvom jeg synes det er lidt svært at finde energien til det – men jeg skal nok nødig klage, gemalen tog en 11-timers arbejdsdag, første dag efter sygemelding, så burde jeg nok ikke klage over lidt meget rengøring.

 

Lillebitte sjal

9. februar, 2015

Jeg havde lidt en drøm om et stort, let sjal som skulle bruges til de lune sommeraftener. Jeg fandt en opskrift og et nøgle garn jeg havde liggende og gik så igang – det blev bare ikke så stort igen, men det kan da bruges. Man kunne jo så argumentere for at jeg ret nemt kunne gøre det større – der var bare ikke mere garn.

Om ikke andet så synes jeg det er meget fint til bare at have rundt om halsen

og så opfyldte det den vigtigste funktion – beskæftigelses terapi. Skal gerne have et eller andet projekt igang, så hænderne ikke skal være alt for meget i ro, det er jeg ikke så god til længere kan jeg godt mærke. Så er det bare noget skønnere at producere et eller andet, istedet for bare at sidde og rode på pinterest (som ellers er blevet en frygtelig tidsrøver) eller spille et eller andet dumt spil.

Nu er næste projekt sat igang, et strikket tæppe i noget lækkert blødt hvidt garn, det er også begrænset til hvor mange nøgler jeg har liggende, men så må også det blive så stort som garnet tillader.

Jeg nyder de sidste “fridage” inden den står på en måneds praktik fra på torsdag – det bliver lidt spændende at komme lidt igang igen.

Den lille keramiker

9. november, 2014

I dag og sidste søndag var der frit lidt løb for den kreative side, der var jeg nemlig på workshop i rakubrænding.

Og hvad er rakubrænding kunne man jo så fristes til at spørge? Så vidt jeg har forstået er det en gammel kinesisk metode for keramikbrænding, der giver nogle helt utrolige farver, og farvespil. Workshoppen blev afholdt af en af de lokale kunstnere som gør sig i den slags.

Sidste søndag stod den på formgivning og sammenklaskning af ler, sidst jeg gjorde det var vist i hmm… folkeskolen tror jeg. Det var ret sjovt at prøve igen, og helt terapeutisk faktisk. Flere gange gled sig ind i en helt utrolig ro, hvor alt andet end min lille klump ler blev lukket ude.

I dag stod den så på farvesætning og brændning. Med raku er det lidt et spil hvordan det kommer til at se ud, for brænding, vejr og glasur på de andre ting kan have indflydelse på tingene. Det gjorde fx at to ting jeg havde malet helt ens kom til at se vidt forskellige ud, fordi de blev brændt i hver sin brænding.

Brænding af raku foregår ved at de glaserede ting bliver sat i en såkaldt rakuovn der varmes op til et par tusinde grader, når de så er helt rødglødende kommes de over i en tønde med savsmuld, hvor de så skal stå og køle af. Endelig kommes de i en spand vand for at køle helt af og så kan man tage sit lille værk i betragning. Det der, før det kom i ovnen, var hvidt og med svage grå og blå farver, er flere nuancer af blå, kobber, sølv, guld osv. En meget fascinerende proces, med en vis portion af spænding. Ikke bare kan farverne varierer helt vildt, der er også rimelig stor risiko for at tingene kan sprænge inde i ovnen, pga. den enormt høje temperatur. Mine ting klarede heldigvis frisag, så med en helt barnlig glæde og stolthed kunne jeg, da jeg kom hjem, fremvise den ene smukke sag efter den anden, til gemalen.

Mine små kreationer inden glasur og brænding

“Troldmandens værksted” – et udvalg af skønne farver.

Klar til brænding

Et kig ned i den varme ovn

En rødglødende skål på vej fra ovnen til nedkøling

Nedkølet, renset og færdige – billedet giver slet ikke refærdighed til farverne, men fornemmelsen er der da.