Kategoriarkiv: mine tanker

Stop på natamning

25. juli, 2018

Sidst skrev jeg lidt om vores plan for ferien, med at få sat en stopper for natamning. Fra arvingen var 6 måneder gammel burde han ikke have haft behov for det, og har også sovet igennem indimellem men overordnet er han bare fortsat med gerne lige at ville have lidt mælk 1 – 2 gange om natten. Indrømmet, det er tildels min egen skyld jeg har ladet ham gøre det, især fordi det bare var nemmest og gav (trods alt) mest nattesøvn inden endnu en arbejdsdag. Men nu skulle det være slut og ferien var en oplagt mulighed for at gøre det.

Arvingen havde bestemt ikke godkendt den plan! Alle jeg snakkede med sagde “3 dage – så er han inde i det” jo jo, 1,5 uge er vel cirka det samme som 3 dage…

Aldrig har jeg oplevet arvingen så hysterisk, han gjorde sig helt stiv i kroppen, skreg i vildskab og nægtede at blive trøstet. Hver gang han fik sutten blev den flået ud og han søgte efter brystet, når han blev tilbudt vand fra flaske blev den skubbet væk. Ind imellem var det nok bare at komme over til gemalen, andre gange kunne vi bruge timer på at gå rundt, synge sange, trøste, nusse for så til sidst at give op og sætte YouTube igang på fjernsynet Popsi og Krelle har været guld værd. Arvingen kunne se det stille og roligt til han faldt i søvn og vi kunne slumre lidt ved siden af imens.

Men NU er det lykkedes. I en hel uge nu (7-9-13) har vi klaret det uden hysterisk baby. Han vågner stadig og er indimellem ked af det, men nu er han nået til at kunne blive krammet af mig og falde til ro, istedet for at blive sur over at der ingen mælk kommer. Det har ellers været gemalens job, fordi der ved ham netop ikke var mælkeduft. Det er ret skønt at have en noget mere sammenhængende nattesøvn igen. Vi krydser fingre for at det holder ved.

På et tidspunkt må man jo overgive sig

7 gode råd til stop af natamning af din baby

Og så til mine gode råd til stop for natamning. For alt hvad jeg kunne finde når jeg googlede ammestop var bare ikke noget jeg kunne bruge. Rigtig meget skrevet af “langtids-ammere” men altså man kan bare ikke gøre helt det samme med en på 10 måneder som en på 2 år.

Så altså – herefter goes (hvis du vil stoppe natamning for en baby under 1 år)

  • Vær konsekvent! Det er ikke bare lidt slut, eller gradvist slut, det er helt slut, ellers er det ikke til at forstå for baby.
  • Vær lidt overbærende og der fejlede jeg så punkt 1 allerede. Du opnår ikke ammestop over én nat, så hvis det går helt i hårknude og du selv (og din partner) er ved at få i opløsning så er det måske bedre lige at give lidt mælk, men vær klar over at det udsætter stoppet lidt. Brug kun det her som sidste udvej og vist det på nogen måde er muligt så først når baby er faldet til ro. For at man ikke bare kan skrige/græde sig til at få mælk.
  • Aftal det med din partner, fastlæg jeres roller fra starten. Her fejlede jeg selv, helt naivt havde jeg ikke tænkt over at det var essentielt at få gemalen på banen – og med en hysterisk baby på armen klokken l**t om natten bliver man ikke populær på at sige “nu er det altså din tur” (sagt meget lidt pænt og overskuddsagtigt)  da vi lige fik klarlagt forventningerne og rollefordelingen gik det meget bedre.
  • Hav vand stående klar. Nogen gange er man bare tørstig, det gælder også babyer, især i den her varme. Så det er godt lige at kunne tilbyde lidt vand istedet for. Vi har haft det i en sutteflaske for ikke at få vand ud i hele sengen, arvingen er god til at drikke selv, men også god til at smide vand ud over det hele.
  • Hav backup underholdning klar. Der er ingen skam i at bruge YouTube til sin baby, især ikke om natten. Især hvis det kan give dig bare 15 minutters mere søvn (efter at have været vågen i 2 timer klokken l**t)
  • Tal fornuft til din baby okay reelt ved jeg ikke om det passer – men med arvingen virkede det da jeg en nat fortalte ham at mor bare ikke havde mere mælk og vi ikke gjorde det for at være onde, men at han måtte få sutten og vand. Om det reelt var ordene eller bare det at jeg snakkede roligt til ham ved jeg ikke, men det virkede. Derefter accepterede han vandet.
  • Pak den dårlige samvittighed væk nej I er ikke dårlige forældre for at ville have jeres nattesøvn igen. Nej du er ikke en dårlig mor for ikke at ville fortsætte amningen til barnet er 4 år gammel, uanset hvad “mor-marfiaen” siger.

Misforstå mig ikke – folk må amme lige så længe de vil, bare de ikke forventer at se mig amme en 2-årig. Jeg har været glad for at kunne amme arvingen, men det har bestemt været for hans skyld og ikke min – og nu glæder jeg mig til snart at være færdig med det.

Arvingen bliver stadig godnat ammet lige inden sengetid. Det er den der er sværest at få udfaset – vi har et mål der hedder hans 1 års fødselsdag, der er 1,5 måned til… Vi håber.

Flytte flytte flytte

31. marts, 2017

Nå – der blev stille igen, på trods af alle mine gode intentioner, så blev bloggen forsømt igen…

Grunden til det er, at kort efter at jeg kunne offentliggøre vores store glæde i form af en familieforøgelse skete der endnu en stor omvæltning i vores liv.

Gemalen, der blev udlært som butiksassistent i COOP i slutningen af januar, har nemlig fået nyt job – i nærheden af Randers. På under 1,5 måned blev vi enige om at vi var klar til at flytte til Randersområdet – gemalen fik jobbet – vi fandt et nyt sted at bo – fik arrangeret flytning – flyttede og gemalen startede på det nye job. Det er gået stærkt, det er livsomvæltende, det er lidt vildt – men det er samtidig også helt rigtigt for os.

Vuffen fik en forkærlighed for at ligge på flyttekasserne

Vi har længe vidst at Sæby ikke var der vi kom til at bo for altid – efter jeg fik et job som gav en pendlertur på 110 km hver vej, lå det ligesom i kortene at vi, på et tidspunkt, skulle flytte længere nedad i landet – vi skulle bare lige have gemalens uddannelse afsluttet først. Men det gjorde at vi gik i flyttetanker i 1,5 år – med løbende søgen efter hvor vi kunne tænke os at bo.

Da det så endelig lykkedes at blive gravid, blev alle flyttetanker lagt på hylden – i cirka en måned, for så kom jobtilbuddet, og så rykkede vi hurtigt – så nu bor vi i Langå (i ved, den der med banegården… Det var cirka den viden jeg havde om byen inden vi flyttede hertil)

Det er dejligt at være flyttet, selvom at en flytning kombineret med fuldtidsjobs + en graviditet ikke er det letteste i verden, har det givet en ro på som vi har savnet længe. NU bor vi HER og her skal vi blive boende et godt stykke tid endnu.
Samtidig har jeg fået cirka en times mindre transport om dagen og ikke mindst har gemalen fået arbejdstimer der gør at han har fri om aftenen og en del flere weekender end vi har været vant til. Det betyder at vi lige pludselig ser hinanden langt mere end vi plejer og hverdagen kan køre på en helt anden måde end hvad den har gjort længe – og det er uvurderligt!

Men flytningen var hård. Der var ikke lang tid til at få pakket i kasser, graviditeten har medført tabte kræfter og en frygteligt træthed til mig, så jeg kan slet ikke holde til hvad jeg plejer, jeg må ikke løfte på den tunge kasser og var derfor hele tiden afhængig af gemalen (og af gode venner og familie under flytningen) hvilket ingen brokkede over – bort set fra mig. Det er det eneste rigtige, men jeg hader at være hjælpeløs og ikke lige kunne klare tingene selv. Samtidig blev jeg frygtelig syg ugen op til flytningen og lå i sengen i flere dage (og levede af nutellamadder) hvilket lagde en dæmper på at få styr på de sidste ting – så selve flyttedagen var med stor frustration for mit vedkommende – der foretrækker at være helt tjekket og klappet og klar, især når man er afhængig af andres hjælp.

Vuffen tog flytningen med ophøjet ro.

Men som sagt, så er vi velsignet med gode og hjælpsomme venner og familie. Et par gode (stærke) venner og gemalens søskende hjalp med flytningen, og mine forældre tog sig af hele rengøringen af vores gamle lejlighed.

Min fornemmeste opgave blev at have overblik og sørge for mad i løbet af dagen- så det prøvede jeg på. Maden var der i hvert fald.

Flyttelæs på vej ud

Og nu bor vi så i Langå – og det er vi faktisk ret glade for. Vi har fundet et rigtig godt sted at bo virker det til, en slags rækkehus i en boligforening, med rolige naboer og den smukkeste udsigt til Langå sø

Ikke vores udsigt, men dog Langå sø

Vi har fået have igen og der er plads til os alle, gemal og mig, vuffen og ikke mindst parasitten når han/hun melder sin ankomst (forklaring på kaldenavn kommer senere)

Det at flytte til Randersområdet var egentlig ikke det værste valg vi kunne træffe. Via gemalens kurser under uddannelsen som salgsassistent, har vi fået nogle gode venner i området hernede. Jeg selv kommer (helt oprindeligt) fra Randers – og finder det indtilvidere ret hyggeligt at være flyttet tilbage til området, og kunne genkende byen og stederne omkring – måske ikke nødvendigvis finde rundt, men dog have en ret god idé om hvad vi skal hvor henne. Samtidig har jeg også et par gamle venskaber jeg håber at kunne genoptage og ikke mindst har jeg lidt familie tilbage i Randers. Så vi føler på ingen måde at vi starter fra bunden – som en flytning ellers meget vel kunne have medført for os.

Perlehøns som vi ofte møder når vuffen bliver luftet

Så alt i alt er vi glade, selvom omvæltningen har været stor, det tager tid at komme på plads og vi stadig har flyttekasser der mangler at blive tømt. Men det skal nok komme alt sammen, og nu ser vi frem til foråret for alvor sætter ind, med havearbejde, mere og mere lys og varme og ikke mindst gemalens fødselsdag på tirsdag og 20 ugers scanning på torsdag – der gerne skulle afsløre om børneværelset skal være lyserødt eller lyseblåt.

Men hvad skete der da lige?

26. september, 2016

Kom til at kigge ind på bloggen, som jeg godt ved jeg har forsømt … meget! men blev alligevel lidt overrasket da det gik op for mig at jeg ikke har skrevet noget herinde siden april.

Og hvad er så grunden til det? Intet nyt og spændende at fortælle om? Ingen nye projekter? Ingen tanker om noget? – ingen af delene. Projekter, oplevelser og tanker er der massere af. Det er nok mere tiden der er mangel på. Sådan noget arbejde er en forfærdelig tidsrøver – og i prioriteringen af hvad jeg skulle bruge min tid på er bloggen vist bare blevet glemt.

Vores liv er blevet en del anderledes end det var da jeg startede bloggen. Faktisk er det blevet en hel del anderledes end hvad det var for lidt over et år siden. Det hele falder tilbage på det dejlige faktum at jeg har fået et arbejde. Et arbejde jeg elsker og glæder mig over at kunne stå op til hver morgen. Men også et arbejde der indebærer 3 timers transport hver dag og kombineret med gemalens arbejdstider i en dagligvare butik  har det medført at vores tid sammen er forholdsvis sparsom – især sammenlignet med hvad vi har har haft tidligere. Først som studerende og senere som én ledig/én arbejdende som det stort set har været fra vi blev færdiguddannede frem til sidste år, hvor jeg også fik fast arbejde.

Men jobbet er jo ikke bare en tidsrøver – det er også en passion – underligt som det måske kan lyde at et job på kommunen kan være en passion. Men det er under alle omstændigheder hvad det er blevet. Gemalen kan nu skrive under på at det måske kan være hårdt at gift med en arkitekt, men at være gift med en arkitekt der er byggesagsbehandler er vist værre. En ny verden har åbnet sig, og det er ikke til at forklare – men det er vildt fascinerende. Den faglige nysgerrighed er stor og det kan være svært at lægge fra sig.

Jobbet er jo også helt lav praktisk grundlag for en økonomi der kan begynde at bære de ting vi egentlig gerne vil. Jeg synes vi er blevet ret gode til at komme afsted til foredrag i lokalsamfundet, til arrangementer, på ferie og småture rundt i landet. Langt fra hele tiden og ikke til alt hvad der er – men ind i mellem, når der er tid. Faktisk har året budt på en helt ny oplevelse for gemalen, da jeg “inviterede” (hedder det det, når man har fælles økonomi?) ham med i teateret for at se en ny opsætning af Sommer i Tyrol. Han var heldigvis solgt – og de næste billetter er indkøbt (skal dog først bruges til januar.)

 

Og så kommer hele grunden til at jeg i netop i dag, kom herind og fik taget mig sammen til at skrive noget. I dag stod jeg nemlig op til den sørgelige nyhed at Svinkløv Badehotel er brændt ned til grunden. Jeg blev helt trist – langt ind i hjertet. For ikke bare begræd jeg det faktum at en kulturhistoriske arkitektonisk værk nu er forsvundet for tid og evighed, og aldrig – på nogen måde vil kunne genetableres til at være det samme.
En langvarig drøm om at bo på Svinkløv på et tidspunkt blev også slukket, og et spark bag i ramte mig om at man skal lade være med at udsætte drømmende igen og igen, men kaste sig ud i dem og “tage chancen.” Det er måske en lidt voldsom reaktion for et badehotel og en ferie, men det understreger nogle tanker jeg har haft på det sidste – som jeg tror jeg vil prøve at være bedre til at føre ud i livet, frem for at tie/tale dem ihjel.

Så i dag har jeg iført mig et imaginært sørgebind, sunget med på Albertes Lyse Nætter og sendt bønner til det højere magter om at hvis/når Svinkløv bliver genopbygget, går de ikke efter at bygge en kopi – men efter at gentænke badehotellet – og stedets ånd, i en ny bygning opført i vores samtid. Det bliver spændende at følge!

 

Nu må vi se om jeg bliver bedre til at følge op herinde, måske et opsamlings heat ville være på sin plads inden alt for længe.

 

 

Den fineste kjole

16. januar, 2016

Vi er inviteret til galla fest her i starten af marts. Det har givet uanede muligheder for at drømme om stort tylskørt, bling og blonder. Alt sammen blandet sammen med en snusfornuft der sagde “hvornår vil du nogen sinde bruge den kjole igen – og bør du så virkelig bruge flere tusinde kroner på den?”

Så jeg var ude i overvejelser af at købe en fin blondekjole af dem der er så meget på mode nu, og så spiffe den op med et hjemmesyet tylskørt (i samarbejde med min mor, der er noget mere rå til at håndtere en symaskine end jeg er) – efter lidt jagt på den helt rigtige model i den helt rigtige farve, der viste sig at være lidt af en udfordring… Lagde jeg jagten lidt på standby.

En dag kiggede jeg inde ved Vintage Divine og faldt over den smukkeste aftenkjole, til bare 300 kr. Den synes jeg fint jeg kan bruge til gallakjole – og finder jeg ikke en anden lejlighed til at bruge den, så kan den til den pris sagtens hænge i skabet indtil jeg synes det er på tide at en anden får glæde af den.

Der skulle ikke så meget betænkningstid til før den var bestilt, og nu hænger den og venter i mit skab, på at det skal blive marts og den skal i brug.

Jeg faldt fuldstændig for den dybe ryg i kjolen

Det nederste af skørtet

Detalje af toppen

Nu er jagten gået ind på sko, smykker og hårdims – smykker har jeg en idé om godt “bare” kunne blive til noget blingy noget fra Glitter, hårdimsen er jeg gået lidt i samarbejde med min søster om, hun har kastet sig noget ud i at lazerskære ting og sager og vil gerne skære lidt for mig også – og så er det bare skoene – drømmen er ubetinget dem her men jeg er ikke så overbevist om prisen…  Der er nok lidt for meget jyde i mig der – det er jo, trods alt, bare et par sko! men åååh hvor er de altså bare smukke. Jeg håber jeg måske kan finde nogen der har lidt den samme elegance over sig – uden at være en kopi. Jagten er sat ind, og skulle nogen kende til noget ala tager jeg gerne imod bud, går det helt galt har jeg et par i den rigtige farve meeeen de er nu altså ikke helt de rigtige til den her omgang.

Nu er det ikke fordi jeg har tænkt mig at blive modeblogger, eller noget i den dur – det er der vist mange der er bedre til end jeg – men begejstring skal deles, så derfor dette lille indlæg fra mig – en sen lørdag aften.

(Næsten) nyt soveværelse

10. januar, 2016

Vores soveværelse er blevet forsømt noget, på indretningsfronten.

Vi har faktisk aldrig haft sådan et rigtig lækkert indrettet soveværelse, et “tempel til søvn” etc. det har altid været ret funktionelt – der skal være plads til en seng, til vores tøj og evt. fungere som kontor (i 2. værelseslejligheder..)

Men på det sidste synes jeg det gik helt galt for vores soveværelse, det blev til opmagasinering af støvsuger, som jeg ikke gider at løfte op og ned af trappen hver gang der skal gøres rent, vasketøj, strygebræt (som jeg har været for doven til at mosle ind i skabet) og tørrestativ (samme årsag som støvsugeren). Og så trængte der helt generelt til en god oprydning.

Jeg kiggede lidt rundt på pinterest for gode ideer, men da vi ikke har vores tøj i soveværelset, og en himmelseng ikke er en mulighed med vores skråvægge, og at et væld af puder + sengetæppe ikke er realistisk nogen sinde vil blive brugt og for det meste bare ligge og flyde på gulvet, synes jeg det var lidt småt med ideer.

Men det satte da tankevirksomheden igang, og det kan jo nogen gange være det vigtigste. Indtil videre blev det til oprydningen og en lille smule ændringer. Blandt andet kom vasketøjskurven ud på badeværelset, hvor vi til at starte med havde valgt ikke at sætte den, fordi jeg havde andre planer for den krog – der dog ikke er ført ud i livet, pga. mangel på det helt rigtige møbel (og at jeg fandt ud af at vi ikke kan bore noget ind i væggen på badeværelset…) støvsuger, strygebræt og tørrestativ kom i spisestuen, så må de flyttes når den skal være præsentabel. Og det ene skab vi har i soveværelset blev ryddet ud og indholdet sorteret – så nu kan det rent faktisk lukkes (yay!)

Så hentede jeg et lille bord op vi har haft stående i entreen ind til videre, som lige kune give lidt hygge til rummet, med en blomst, lys og lidt nips og vupti – så blev vores soveværelse lige pludselig meget mere hyggeligt. Nu mangler vi så bare et par sengeborde og en ordentlig lampe – men jeg synes bare det er så svært at finde pæne lamper, derfor der ikke er sket andet indtil videre. Lige nu er det bare en fatning med en pære – jeg overvejer faktisk bare lidt at udskifte pæren til en mere kunstfærdig en af slagsen – men det kunne godt være at der skulle en lidt pænere fatning til også…

Lidt stemning til soveværelset

Sengebord indtil videre, det passer ikke så godt til sengen, men det fungerer fint til at holde vækkeuret oppe 😉

Lyset er sådan et af de her elektriske lys, hvor man kan sætte timer på, vi ville ikke få tænkt et levende lys som vi skulle huske at slukke, men det her slukker af sig selv – så vi får lidt hyggestemning når vi går i seng.

Det blev til en helt produktiv dag i går, med blandt andet gavebytning, indløsning af et par gavekort og jeg fik afleveret den ring jeg fik af gemalen i julegave til tilretning, en god portion vasketøj blev vasket og endnu mere blev sorteret og så selvfølgelig soveværelset. En god lang tur i sneen med vuffen blev det også til, jeg bliver aldrig træt af at se den lille hund boltre sig i sneen, hun sænker hovedet og pløjer snuden igennem og dukker op igen med det mest fjogede udtryk i hovedet man kan tænke sig. Nu er sneen desværre væk igen og erstattet med regn. Men det er nu alligevel meget hyggeligt at sidde her i stuen og høre regnen slå ned på de skrå vinduer.

I dag har været mindre produktiv, vaskemaskinen har dog kørt på fuld tryk og jeg kom igennem bunken af strygetøj – så lidt kan jeg dog vinge af. Ellers har den bare stået på afslapning og et par gode film, så jeg er helt ladt op til ugen. Hvilket også kan være nødvendigt gemalen tager nemlig på kursus i Grenå i morgen, så vuffen og jeg er alene hjemme indtil fredag, hvilket betyder at morgenhundeluftningen hænger på mig – klokken kvart i seks om morgenen!! Men ser vi bort fra den lille detalje går det nok, så har jeg jo muligheden for at brede mig i hele sengen.