Kategoriarkiv: opsamling

En flyvende himmelfart

28. maj, 2017

Herhjemme har det kun været en delvis himmelfarts-ferie, idét gemalen skulle arbejde fredag, så det var ligesom fastlagt fra starten at vi ikke skulle nogen steder hen, men bare tage den hjemmefra.

 

Torsdag blev det dog lige til en tur til Nordjylland, for at overdrage kolonihaven til de nye ejere. Vi satte haven til salg sidste år, fordi tiden ikke længere var til den og efter vi flyttede til Østjylland her i starten af foråret har det været helt umuligt. Desværre har der ikke været så meget respons på den, åbenbart er en helt simpel kolonihave, uden vand, strøm eller toilet ikke så attraktiv – på trods af at prisen ellers var yderst rimelig… Nå men heldigvis har vi et par venner der gerne ville overtage den, så vi fik aftalt en god “vennepris” og kunne torsdag køre op for at hente de personlige ting vi gerne ville have med derfra og ikke mindst få lavet papirarbejdet omkring salget.

Et sidste farvel til vores lille uslebne diamant

Det var dejligt at få den solgt og ikke mindst til nogen vi ved der vil nyde den, mindst lige så meget som vi har gjort, men også en lille smule vemodigt – vi har virkelig elsket vores lille fristed.

Når nu vi var kørt til Nordjylland benyttede vi chancen til også lige at smutte en tur inden omkring svigerforældrene og senere på dagen, et par venner for at fejre vores lille pseudo-nevø der fyldte 1 år.

Langå sø, fredag morgen

Fredag tog gemlane som sagt på arbejde, så vuffen og jeg nød fridagen herhjemme. Inden gemalen kom hjem blev det til en del praktisk der blev ordnet, græsset ved plankeværket blev klippet, vasketøjet blev ordnet og lidt “feriekage” blev bagt – og så blev der ellers bare slappet af og hygget, hvor vuffen især var engageret i den sidste del.

Nybagt feriekage

Efter gemalen kom hjem, blev vejret nyt i haven, lidt let aftensmad i form af en kartoffelpizza med friske asparges blev indtaget, med benene oppe på altanen med udsigt over “vores” sø.

Pizza med udsigt

Vuffen fandt en skyggeplads i haven

 

Lørdag kørte vi til Aarhus, hvor vi mødtes med min lillebror for at tage ind på Godsbanen og se Byggepladens klodsfest. Byggepladen er en forening for Lego entusiaster som min storesøster er medlem af. Hun havde taget turen fra København til Aarhus for at udstille sin fine legomodel i fællesskab med de mange andre.

Så vi tog til Aarhus, både for at se hende (og hendes model) og for at se de mange andre flotte modeller. Jeg bliver aldrig Lego-nørd på samme måde, men jeg synes det er dybt imponerende hvad folk kan få bygget, ikke mindst de mange store modeller bygget efter fri fantasi eller med udgangspunkt i en virkelig bygning eller bydel.

Udsnit af en middelalderby

Fine får 🙂

Norsk stavkirke med udsyn over Den Rå Hal på Godsbanen

Model af Den Gamle By

Storesøsterens model

Udsnit af storesøsterens model

Resten af dagen gik med at udholde varmen herhjemme.

 

I dag har den bare stået på afslapning, med en lille udvidet luftetur af vuffen til formiddag. I morgen starter hverdagen igen – den første af i alt 4 arbejdsuger jeg har tilbage inden den står på barsel (reelt er der 5 uger til endnu, men den ene uge står på ferie for vores vedkommende) så jeg skal stille og roligt igang med at afvikle og afslutte diverse arbejdsopgaver – så der bliver så få hængepartier for mine kollegaer at samle op på når først jeg “barsler den” herhjemme.

I dag er der i øvrigt præcis 3 kalendermåneder til termin – og jeg begynder at ligne en der har slugt en vandmelon

Maveudsyn – oppefra og ned (med krøller og fnuller og det hele)

Flytte flytte flytte

31. marts, 2017

Nå – der blev stille igen, på trods af alle mine gode intentioner, så blev bloggen forsømt igen…

Grunden til det er, at kort efter at jeg kunne offentliggøre vores store glæde i form af en familieforøgelse skete der endnu en stor omvæltning i vores liv.

Gemalen, der blev udlært som butiksassistent i COOP i slutningen af januar, har nemlig fået nyt job – i nærheden af Randers. På under 1,5 måned blev vi enige om at vi var klar til at flytte til Randersområdet – gemalen fik jobbet – vi fandt et nyt sted at bo – fik arrangeret flytning – flyttede og gemalen startede på det nye job. Det er gået stærkt, det er livsomvæltende, det er lidt vildt – men det er samtidig også helt rigtigt for os.

Vuffen fik en forkærlighed for at ligge på flyttekasserne

Vi har længe vidst at Sæby ikke var der vi kom til at bo for altid – efter jeg fik et job som gav en pendlertur på 110 km hver vej, lå det ligesom i kortene at vi, på et tidspunkt, skulle flytte længere nedad i landet – vi skulle bare lige have gemalens uddannelse afsluttet først. Men det gjorde at vi gik i flyttetanker i 1,5 år – med løbende søgen efter hvor vi kunne tænke os at bo.

Da det så endelig lykkedes at blive gravid, blev alle flyttetanker lagt på hylden – i cirka en måned, for så kom jobtilbuddet, og så rykkede vi hurtigt – så nu bor vi i Langå (i ved, den der med banegården… Det var cirka den viden jeg havde om byen inden vi flyttede hertil)

Det er dejligt at være flyttet, selvom at en flytning kombineret med fuldtidsjobs + en graviditet ikke er det letteste i verden, har det givet en ro på som vi har savnet længe. NU bor vi HER og her skal vi blive boende et godt stykke tid endnu.
Samtidig har jeg fået cirka en times mindre transport om dagen og ikke mindst har gemalen fået arbejdstimer der gør at han har fri om aftenen og en del flere weekender end vi har været vant til. Det betyder at vi lige pludselig ser hinanden langt mere end vi plejer og hverdagen kan køre på en helt anden måde end hvad den har gjort længe – og det er uvurderligt!

Men flytningen var hård. Der var ikke lang tid til at få pakket i kasser, graviditeten har medført tabte kræfter og en frygteligt træthed til mig, så jeg kan slet ikke holde til hvad jeg plejer, jeg må ikke løfte på den tunge kasser og var derfor hele tiden afhængig af gemalen (og af gode venner og familie under flytningen) hvilket ingen brokkede over – bort set fra mig. Det er det eneste rigtige, men jeg hader at være hjælpeløs og ikke lige kunne klare tingene selv. Samtidig blev jeg frygtelig syg ugen op til flytningen og lå i sengen i flere dage (og levede af nutellamadder) hvilket lagde en dæmper på at få styr på de sidste ting – så selve flyttedagen var med stor frustration for mit vedkommende – der foretrækker at være helt tjekket og klappet og klar, især når man er afhængig af andres hjælp.

Vuffen tog flytningen med ophøjet ro.

Men som sagt, så er vi velsignet med gode og hjælpsomme venner og familie. Et par gode (stærke) venner og gemalens søskende hjalp med flytningen, og mine forældre tog sig af hele rengøringen af vores gamle lejlighed.

Min fornemmeste opgave blev at have overblik og sørge for mad i løbet af dagen- så det prøvede jeg på. Maden var der i hvert fald.

Flyttelæs på vej ud

Og nu bor vi så i Langå – og det er vi faktisk ret glade for. Vi har fundet et rigtig godt sted at bo virker det til, en slags rækkehus i en boligforening, med rolige naboer og den smukkeste udsigt til Langå sø

Ikke vores udsigt, men dog Langå sø

Vi har fået have igen og der er plads til os alle, gemal og mig, vuffen og ikke mindst parasitten når han/hun melder sin ankomst (forklaring på kaldenavn kommer senere)

Det at flytte til Randersområdet var egentlig ikke det værste valg vi kunne træffe. Via gemalens kurser under uddannelsen som salgsassistent, har vi fået nogle gode venner i området hernede. Jeg selv kommer (helt oprindeligt) fra Randers – og finder det indtilvidere ret hyggeligt at være flyttet tilbage til området, og kunne genkende byen og stederne omkring – måske ikke nødvendigvis finde rundt, men dog have en ret god idé om hvad vi skal hvor henne. Samtidig har jeg også et par gamle venskaber jeg håber at kunne genoptage og ikke mindst har jeg lidt familie tilbage i Randers. Så vi føler på ingen måde at vi starter fra bunden – som en flytning ellers meget vel kunne have medført for os.

Perlehøns som vi ofte møder når vuffen bliver luftet

Så alt i alt er vi glade, selvom omvæltningen har været stor, det tager tid at komme på plads og vi stadig har flyttekasser der mangler at blive tømt. Men det skal nok komme alt sammen, og nu ser vi frem til foråret for alvor sætter ind, med havearbejde, mere og mere lys og varme og ikke mindst gemalens fødselsdag på tirsdag og 20 ugers scanning på torsdag – der gerne skulle afsløre om børneværelset skal være lyserødt eller lyseblåt.

“Stjæl bare med arme og ben”

16. marts, 2015

Denne utrolig sunde livslektie blev gentaget mange gange mens jeg læste, det betød selvfølgelig “saml inspiration og optag nye indtryk fra andre”, så i bedste stjæl-med-arme-og-ben-stil vil jeg nu lave et indlæg stærkt inspireret af Maren (som iøvrigt har en fantastisk blog og humor) vil jeg lave mig et:

Indlæg I aldrig fik

Der er nemlig gået frygtelig lang tid siden jeg sidst fik blogget, det på trods af at jeg faktisk har haft noget at blogge om, så var det bare som om tiden manglede. Men nu er den her, så nu skal I da ikke snydes.

Indlæg I aldrig fik kunne være, hvordan jeg i bedste forstad-frue-stil har pyntet døren med et forårskrans. Med “kolo-dyrkede” birkeris, og et udvalg af farverige bånd fra Søstrene Grene. Efter flere forsøg på at få skidtet rundt, blev den æggeformet, men så er det altså bare sådan den hele tiden skulle være *host-host*.

Påskekrans – eller æg, hvis vi nu skal være helt præcise med formen.

Et andet indlæg I aldrig fik, kunne være det hvor vi brugte en hel dag på at skovle låååååårt (det østjyske hænger stadig lidt fast i sproget) afhentet på nogle venners gård, og kørt ud til kolonihaven, for det nu er spredt ud over køkkenhaven. Vi håber på gode gulerødder i år – og var i øvrigt glade for at det ikke skulle foregå i 30 graders varme, så havde lugten nok ikke været så udholdelig som den var nu.

Et godt læs lååårt

Produktionsapparaterne

Et tredje indlæg kunne være det om min fascination af flyyyyyyyyversjusser, det kan godt være der kommer et senere hen om det, ikke at jeg nogen sinde har fået sådan en, men jeg synes bare der er en eller anden klassisk, retro, lidt stodder, stil over dem som jeg af uforklarlige årsager finder fascinerende (men okay – jeg er helt mormor-style også pjattet med portvin). Og så elsker jeg navnet hvor y’et skal trækkes meget langt ud!

Jeg snakkede med min far om at det bare hænger sammen med kolonihave livet med sådan en, så jeg måtte snart ud og have fat i en snaps, også fordi – hvordan kan man have en kolonihave uden at have snaps stående? Det synes han var så god en idé at han straks forærede mig en flaske snaps og nu ser frem til at vi sammen skal drikke flyversjusser i kolonihaven til sommer.

Snapsen pakket og klar i “kolo-kurven” så kan den komme med næste gang vi skal derud

Det sidste indlæg I er blevet snydt for er fra weekendens fejring af svigermor der fyldte 50 – jeg blev den betroede hjælper til at få dækket bord, gjort klar og ikke mindst gjort rent.

Borddækningen var efter teamet “badtaste” – eller spraglet, om man vil, intet måtte matche og hvis vi kunne finde grimme farver, var det klart at foretrække. Så med forskellig farvede duge, et bredt udvalg af servietter, bordkort og lys gik vi fredag igang med at dække bord – det tog nok næsten dobbelt så lang tid som normalt – for det var faktisk overraskende svært at få tingene til ikke at matche.

Festen blev… festlig, der er ret sikkert det mest oplagte ord at bruge om den. Der var leget karaoke-anlæg og indkøbt rigelige drikkevarer – så der blev sunget og danset til den store guldmedalje. Det er lidt sjovt at sådan nogle ting man tit vrænger lidt på næsen af, det bliver altså bare tit det mest festlige.

Spraglet borddækning

Skal det være badtaste – så lad det være badtaste

Året der gik…

5. januar, 2015

Sidste år lavede jeg et indlæg om året der gik, og det vil jeg prøve at gøre igen i år. Sidste år var ikke så positivt, det synes jeg heldigvis det overordnet er i år, selvom alting ikke er gået helt som jeg kunne have drømt om.

Året startede med at se lyst ud gemalen så ud til at få job via videnspilotordningen og jeg var blevet forlænget et halvt år mere i min projektansættelse – med stærke undertoner af at de som minimum så en forlængelse mere ude i farvandet, hvis ikke en fastansættelse. Helt sådan gik det nu ikke, tilskuddet til videnspiloten faldt igennem på en teknikailtet og Frederikshavn Kommune “opdagede pludseligt” at der faktisk manglede lige omkring 100 mio. i kassen (and counting) – så jeg kunne lige som godt se hvor det bar hen ad.

Istedet for at gå i kuldkælderen, besluttede vi os for at købe en kolonihave, egentlig var tanken at vi bare ville tjekke markedet og så få sparet op så vi måske kunne købe en i løbet af året eller året efter, men så faldt vi over vores lille “perle” til bare 12000 kr.  så vi slog til og fik vores eget lille håndværker tilbud, med meget arbejde.

I april besluttede jeg mig for at det der med at være ren madblog, kunne jeg vist godt opgive. Istedet vil jeg nok omtale mig som en “hyggeblog” med enkelte opskrifter indimellem – i bund og grund fordi det er den type blogs jeg helst vil læse, så hvorfor ikke drive bloggen på den måde selv.

I juli fik bloggen et lille løft hvilket jeg synes var på tide, efter lang tid med samme udgangspunkt.

Sommeren gik stort set i haven men lidt ferie blev det også til. I slutningen af maj/starten af juni tunerede vi vestkysten tynd og i august brugte vi en uge på afslapning og ture rundt i Nordjylland.

I løbet af sommeren blev vi også enige om at nok kunne være nok og opsagde vores lejekontrakt på huset og begyndte at lede efter noget nyt at bo i. Vi fandt en skøn 1. sals lejlighed i Sæby som vi flyttede ind i i slutningen af september. Nu nyder vi at være hjemme, selvom alt ikke er tip top perfekt (det er jo trods alt det ældste vi indtil nu har boet i) så er det bare så dejligt og jeg nyder at naturen er så tæt ved når vuffen skal luftes.

1. september udløb min kontrakt med Frederikshavn Kommune og jeg måtte se mig selv som arbejdsløs ledig – igen.. Det kom ikke som noget chok og jeg var helt afklaret med det. Når ens kollegaer bliver fyret omkring en, er det ikke så underligt at man ikke selv bliver forlænget. Men jeg har da savnet dem dernede, og det er lidt underligt når jeg har kontakt med dem engang imellem, at høre om de ting der er sket som man måske ikke lige havde set komme.

Men fra september har jeg været ledig, det er ikke så galt (endnu) men jeg har også to år at løbe på og (størstedelen af tiden) en tiltro til at jeg nok skal finde et eller andet at lave. Det har givet mig overskud til at finde mig selv, og samtidig har jeg kastet mig over andre projekter, blandt andet at være foredragsholder på hobbyplan, som jeg håber at kunne udvide i fremtiden.

Det var mit år i store træk – tak fordi I læser med, det sætter jeg stor pris på!

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år og at det må bringe meget godt med – til os alle 🙂