Kategoriarkiv: siden sidst

Morboblen lever i bedste velgående

22. november, 2017

Det er godt nok ved at være længe siden jeg sidst har fået skrevet noget herinde. Arvingen er en sød lille dreng, men han er svært glad for mors arme, og vil helst tilbringe sin dag der. Eksempelvis ser en morgen/formiddag nogenlunde sådan her ud for os:

Stå op
Ren ble og tøj på (arvingen, ikke mig)
Lave thé og morgenmad til mig
Give arvingen morgenmad mens jeg drikker min thé
Hyggesnak i sofaen, mens jeg får min morgenmad
Lidt mere mad til arvingen
Morgenlur til arvingen, i mine arme
Vågne op, ren ble og i varmt tøj (inklusiv mig selv)
Lufte vuffen, for det meste med arvingen i bæresele
Hyggesnakke lidt i sofaen
Formiddags lur til arvingen (igen i mine arme)
Mad til arvingen
Leg på legetæppet, gerne med underholdning fra mig
Middagslur og så endelig frokost og mulig for at lave lidt andet for mig

og så var klokken omkring 13:30 og som regel kalder vasketøj, opvaskemaskine eller andre ting højere end computer og blog. Samtidig har jeg også tilgangen at jeg har barsel til at passe mit barn, så derfor skal han også have al den opmærksomhed han har brug for – selvom jeg får lange arme (og andre kropsdele… 😉 )

Nå men NU skal det altså være, computeren skulle igang alligevel  – der skulle bestilles nyt dankort til gemalen, der var så uheldig at få stjålet det andet. Arvingen tager sin middagslur og nu må vi se hvor meget jeg når inden han vågner.

Siden sidst er der sket ting og sager i det lille hjem. Ikke bare har arvingen udviklet sig med lynets hast (som alle babyer jo gør) og kan nu holde sit eget hoved i et stykke tid, inden det bliver lidt for tungt. Smiler, griner og snakker i et væk og er som det nyeste så småt begyndt at række ud efter ting og forsøge at få dem i munden. Hænderne er opdaget og bliver gumlet godt på, det samme gør vores hænder, og stroppen på bæreselen når han kan se sit snit til det.

Ud over arvingens udvikling, er der også sket noget nyt og spændende for gemalen, der har fået nyt job som han starter på til 1. december, så lige om lidt faktisk.
Gemalen er oprindelig uddannet E-konceptudvikler og kastede sin kærlighed på SEO (søgemaskine optimering) men der var jo desværre ikke det store udvalg i form af arbejde inden for det område i den nordlige del af landet, og derfor valgte han at skifte spor og fik sig sin elevuddannelse fra COOP.
Efter vi er flyttet til det østjyske igen, begyndte tanken om at genoptage den gamle kærlighed til SEO at blomstre i hovedet af ham, der er lidt flere jobs inden for den branche hernede. Så da der dukkede et op i Aarhus, besluttede han sig for at prøve at søge det. Vi tænkte egentlig ikke at der var de store chancer for at han fik det, han har trods alt ikke arbejdet professionelt med det i 3 år – men prøves det skulle det da. Og først blev han kaldt til første samtale, derefter anden og endelig, den 31. oktober fik han opkaldet – jobbet var hans hvis han ville have det.
Så nu glæder vi os til at han skal starte, måske især gemalen. Butikslivet har ikke været dårligt, og han er købmand langt ind i hjertet – men der er jo en grund til at han tog den anden uddannelse først, det er bare første prioriteten.
Derudover giver det også bonus på lønkontoen og ikke mindst (hvilket er vigtigst) kan vi nu se frem til at have fri sammen i weekender, helligdage og mellem jul og nytår – som bare er endnu vigtigere nu hvor arvingen er kommet til – og vi er flyttet væk fra familien igen. Så er det rart at have en anden frihed til at tage på/få besøg.

Lidt mindre begivenhedsfyldt er jeg. Det hele drejer sig meget om baby lige nu – men som sagt, er det jo også det jeg har fri for. Vi er begyndt i mødregruppe her i starten af november og det er bare så skønt, vi svinger godt og hygger os når vi er sammen – og så har vi jo bare de lækreste babyer i verden 😉
Jeg har planer om snart at starte til babysvømning, så arvingen og jeg kan pjaske lidt rundt i noget vand sammen.
Og så tæller jeg ellers ned til jul, december er lige rundt om hjørnet og jeg glæder mig til at skulle nusse rundt og hygge herhjemme sammen med arvingen og gemalen. Der skal ses julekalendere og bages julekager (i samarbejde med gemalen i år) spises konfekt og tændes lys – og måske jeg skulle prøve at få blogget lidt mere ind i mellem også.

Rigtig god onsdag derude!

 

Nyt fra barselsboblen

7. august, 2017

Det er ved at være længe siden at jeg både har været herinde, og at jeg gik på barsel. Så mon ikke det er ved at være på plads med en lille update.

Jeg har jo det pivilegie at være have en overenskomst der gør at jeg kunne gå fra på barsel 8 uger før termin. Det betød at jeg havde sidste arbejdsdag den 3. juli og derefter kunne slappe af og nyde tiden frem til fødslen.

Det var godt at gå på barsel, og det var fantastisk at kunne gå fra så tidligt. En kombination af meget lidt søvn, tidlige morgener pga. pendlerliv og et bækken der bestemt ikke syntes at kontorarbejde med stillesiddende arbejde var lykken gjorde at barslen var meget velkommen.

Men hvor kroppen var helt med på det der barselsliv, så var hovedet bestemt ikke med. Jeg brugte meget af den første tid i barslen på at være rastløs, og på ikke rigtig at kunne acceptere at det “frie valg” til at gøre hvad jeg havde lyst til, ikke længere var styret af min egen beslutsomhed, men af min krops formåen. Den dag jeg forsøgte at ignorerer kroppens signaler og bare klø på, betalte jeg for det med 2 dage med ømhed og ubehag i hele kroppen.

Jeg havde haft mange planer for hvad der skulle ske i mine 8 ugers “for-barsel” – ud over det helt oplagte – at blive klar til arvingens ankomst, havde jeg et håb om at komme ud at se på området, genopdage Randers, se (og gense) kirker og herregårde i området. Det er bare ikke blevet til så meget – projekt “bliv klar til arvingen” er ved at være ordnet, men resten er blevet forskubbet i en accept af at energien ikke er til det.

Jeg har ikke en kompliceret graviditet, men jeg er bestemt heller ikke en af de kvinder der svæver igennem graviditeten uden at kunne mærke noget til den. Så væske i kroppen og et blodtryk der er så fint og lavt at det indimellem bliver for lavt, og derved medfører svimmelhed og kvalme – er ret definerende for min hverdag for tiden, hvilket medfører ret meget manglende søvn og ret mange inaktive timer i løbet af dagen, hvor de lægeordinerede drikke-/hvilepauser bliver opretholdt.
Heldigvis er hovedet efterhånden nået til at acceptere at det er sådan det er, så rastløsheden er ved at være forsvundet.

2 ugers ferie med gemalen har også hjulpet på den side af sagen. Først en uges tid afsted i mine forældres autocamper og der efter en uge i mine svigerforældres sommerhus, hvilket gav mulighed for at se familie og venner gav et dejligt og tiltrængt afbræk fra barselsboblen – og en glæde ved at vende tilbage til “hverdagen” igen. Hverdagen er startet i dag, hvor gemalen er taget på arbejde igen og jeg foreløbig har klaret:

  • Kun at sove cirka 4 timer i nat
  • Spise morgenmad
  • Se 2 afsnit af Downton Abbey
  • Lufte vuffen
  • Tømme halvdelen af opvaskemaskinen
  • Skrive dette blogindlæg mens jeg har drukket thé

Nu vil jeg kaste mig ud i at tømme den anden halvdel af opvaskemaskinen 😉 og så må det være på høje tid med en formiddagssnack, inden turen går på biblioteket og ud for at foretage de ugentlige indkøb. Hvis jeg er rigtig god kan det være jeg også får kigget på noget vasketøj – og, hvem ved, måske oven i købet gjort noget ved det.
Og så er det nok også ved at være tid til endnu en pause 😉

En mindre opsamling

16. marts, 2016

Bloggen har været nede i et stykke tid, men nu har min søde mand fået den til at virke igen, så lad os tage en lille opsamling på hvad der er sket siden sidst.

I bund og grund har der bare været travlt travlt travlt – jeg har haft rigtig travlt på arbejdet og gemalen, ja han har bare arbejdet – hele tiden føles det som. Så der har ikke været tid/overskud til så meget andet. Men nu titter foråret frem, med blomster, sol, påske og – håber jeg – bedre tid og overskud.

Men der er da også blevet tid til andre ting. Vi havde en uges ferie i februar, som vi startede herhjemme blandt andet med en tur til stranden i Tversted

Sidst på ugen kom vuffen i pleje ved mine forældre og vi satte kursen mod Schwerin i Tyskland til en forlænget weekend.

Byen står rigtig fint dernede, med flere smukke bygninger – bygningen over dem alle var naturligvis slottet – som desværre var lukket pga. ombygning, men vi kunne da nyde skønheden udefra.

Man bliver nok aldrig for gammel til at “bestige” store træstuppe

Vi havde det smukkeste vejr til at gå rundt i byen i.

Et sandt eventyrslot

Fra slotsparken

I starten af marts var vi til gallafest ved min moster der fyldte rundt og endelig kunne jeg komme i min smukke vintagekjole og blive dresset helt op med stort hår og bling-bling smykker

Til festen havde jeg kreeret kager – men dem tror jeg at jeg vil lave et særskilt indlæg om.

I sidste uge var jeg til åbning af Skagen Museum og By og Egnsmuseets udstilling og Skagens arkitekturhistorie – Sort, Gul, Rød.

De har i forbindelse med udstillingen udgivet en bog, hvortil jeg har skrevet en artikel – jeg kan garantere for at jeg er ikke så lidt stolt over at være blevet spurgt om jeg ville dette og ikke mindst at være “udgivet” nu. Gemalen havde desværre ikke mulighed for at komme med, så vi må en tur på museum til sommer, så han også kan få set udstillingen. Så er der også lidt bedre tid til at se hele deres udstilling efter museet er genåbnet efter til- og ombygning.

Lørdag gik turen til Aarhus og (en længe ventet) koncert med Annika Aakjær – vi købte billetterne allerede i november. Vi er ikke særlig store koncertgængere, men vi har udviklet en fælles forkærlighed for Annika Aakjær, så da hun annoncerede en forårs tour var der ingen tvivl om at vi var nødt til at komme med.

Lidt gamle er vi jo, så vi besluttede os for at vi ikke gad at køre hjem fra Aarhus samme aften, så vi bookede os ind på et hotel og lavede en tur ud af det, blandt andet med alt for lækker mad på Frederiksgade 42, så vi måske blev liiiidt for mætte inden koncerten, men pyt – det var en skøn skøn tur. Imens blev vuffen passet hos vores venner, et døgn på landet var bare lykken for en lille hund der snork boblede på sofaen med os resten af søndagen.

I dag var jeg en tur omkring Vitskøl Kloster til reception på en ny bog om klosteret, jeg har et dejligt alsidigt arbejde der byder på lidt af hvert – og altså også bogreceptioner.

Den nærmeste fremtid byder på en påske med en gemal der skal arbejde, og så satser vi på at få tid til at komme lidt i haven og kort tid derefter en uges ferie hvori gemalens runde fødselsdag skal fejres.

 

En nytårshilsen

4. januar, 2016

Nyt år – nyt indlæg… Der er godt nok gået urimeligt lang tid siden jeg sidst har fået blogget – men bloggen er blevet glemt lidt på det sidste, arbejde, lang pendlertur, jul og sygdom har taget opmærksomheden fra den – men nu har jeg taget hul på det igen, måske det kan være et godt tegn? Der sker lidt på instagram men det nu heller ikke fordi det er overvældende.

Men der er da sket lidt siden sidste indlæg, selvom jeg nu ikke synes det har været meget.

Blandt andet kastede jeg mig ud i projekt UglyChristmasJumper til gemalen, der ønskede sig en som Mr. Darcy sådan en er så ikke rigtig til at finde en opskrift på – så jeg gik selv igang med at tegne Rudolf op. Desværre manglende trøjen stadig 1,5 ærme da mit håndled gav op den 23. december – så han må vente et års tid med at tage denne skønhed på

Rudolf in the making – se venligst bort fra rod i baggrunden.

Julen blev selvfølgelig fejret som den skal – selvom tiden ikke var helt den samme som sidste jul hvor jeg var ledig… Men hellere være i arbejde og så lave panikkonfekt den 23. end den anden situation. Her følger lige lidt julestemningsspam

Julegaverne pakket ind efter samme tema – som det sig hør og bør.

Juletræsfældning med mig er lidt af en udfordring – der skal gennemses mange mange træer før det rigtige bliver udvalgt.

Træet blev også rigtig fint – her pyntet og klar til juleaften

Derudover er det også blevet til en tur i Den Gamle By med mindste søsteren og en tur til frisøren hvor lokkerne røg til fordel for en kort pixi-cut, som jeg er blevet helt glad for.

Nytårsaften blev fejret på landet, med god mad, gode venner og god vin – nytårsdag blev tilbragt på sofaen med danskvand og chips, hjemmelavede burgere (med godt med ost og bacon) og cola til aften. Altså den gode vin (og ‘pagne) skulle jo ikke spildes, så måtte vi jo ofre os…. Gemalen ofrede sig vist mest, da han tog på arbejde nytårsdag – var dybt imponeret, jeg havde rigeligt travlt med at passe på sofaen (har fået at vide sådan nogen godt kan blive ret bange for det der fyrværkeri der)

I dag har hverdagen meldt sig igen, med arbejde og træning. Det var hårdt med rart at komme igang igen (med begge dele) men nu føler jeg mig helt klar til at angribe resten af ugen.

Hen over julen har gemalen fået nye arbejdstider, både en ny vagtplan der kun giver en fast lukkevagt om ugen og så hver 2. fredag aften, + ændrede åbningstider så han nu har fri en time tidligere end han plejer når han lukker – hvilket gør at vi rent faktisk kan spise sammen på de aftener han lukker – selvom det måske bliver lidt sent, så er det langt skønnere end at spise alene og vi ser frem til at se lidt mere til hinanden i det nye år.

 

Jeg vil ikke lave en længere opsummering af 2015, men jeg synes det har været overvejende godt – når jeg tænker tilbage har jeg gode minder – jeg håber det fortsætter i 2016. Foreløbig har vi gode planer med en længe ventet koncert i marts og gemalens 30 års fødselsdag i april. + 3 andre runde fødselsdage i familien, et svendegilde og studentergilde – det bliver vist et travlt år.

I ønskes alle et rigtig godt nytår – med lovning om at mit nytårsfortsæt er ikke at glemme bloggen helt så meget.

Tiden flyver

16. oktober, 2015

Tiden flyver – og det er godt nok ved at være længe siden jeg har fået blogget noget.

Vi har haft ret meget at give os til her på det sidste, det har været sjovt og hyggeligt det hele, men det overlader ikke så meget tid til ret meget andet når man også prioriterer bare at være sammen uden en hel masse anden indblanding.

Det praktiserede vi for et par uger siden, hvor vi tog et afbræk i hverdagen og tog 2 overnatninger i Hobro – intet at tænke på andet end at møde op til måltiderne og så ellers nyde livet. Det var en fødselsdagsgave fra gemalen og den bedste gave jeg kunne få!

Ikke langt fra hotellet fandt vi denne skønne udsigt.

Hverdage er der ikke mange af hjemme – jeg elsker mit nye arbejde, men man kan godt se på vores hjem at jeg ikke har den samme tid til at rydde op og gøre rent! Heldigvis fik vi taget en ordentlig tur i sidste uge og nu prøver vi at sætte det lidt i system… (jeg eeeeeelsker systemer og lister)

Ellers har vi bare nydt at efteråret er kommet til landet – jeg elsker årstidernes skiften og efteråret oser bare af hygge, levende lys, simre mad og nybagte boller.

Efterårsstemning i skoven

Selvom man skulle tro det ville være hårdt at stå op og køre på arbejde i mørke, så nyder jeg det faktisk – indtil videre. Det er lidt svært at forklare hvorfor – jeg er ikke engang sikker på jeg selv forstår det, men måske det har noget at gøre med at jeg kører så tidligt, at landet stadig “sover” og der er en vis ro i at suse ned af motorvejen i mørket…

Lidt “skovarbejde” er det også blevet til, her er det gemalen, svogeren og svigerfaren der er igang.

Gemalen ordner brænde i vildskab – han saver og kløver, slæber og jeg stabler. Brændet er også allerede kommet i brug, men ild i brændeovnen er også ekstra hyggeligt her i efteråret.

Noget af al gemalens brænde

Forberedelser til julen er også så småt begyndt – nu her honning til honningkagerne skrevet på indkøbssedlen, så får jeg forhåbentlig lavet fordejen i næste uge – det er liiidt for sent, men mon ikke det går.

I sidste uge købte vi det fineste lille grantræ til at stå på altanen, til jul skal der lys i – nu hygger det bare, sammen med de sidste rester af min “altan-tomat” der faktisk har givet lidt tomater, selvom jeg ikke troede det kunne lade sig gøre – det tror jeg at jeg vil prøve igen næste år. Snart skal den tages op og smides ud, istedet tænker jeg at der skal et par lyngplanter og lidt enebær i krukken til lidt mere efterårsstemning på altanen.

De sidste tomater fra altanen.

Nu må vi se hvornår jeg får blogget igen – de næste tre weekends er fuldt optaget, men så ser november lidt lysere ud, jeg er dog allerede ved at booke den op også – ved ikke hvorfor, men vores efterårsweekender forsvinder næsten altid alt for hurtigt.

God weekend derude – håber I nyder den!