Kategoriarkiv: udflugter

Udflugts-søndag

6. maj, 2018

Dagen har stået i familiens navn. Vi var på udflugt med mormor og morfar, moster stor og moster lille og (næsten) onkel.

Turen gik til Gl. Estrup hvor gemalen og jeg har været et par gange før, der er bare så godt et sted! Herregårdsmuseum og landbrugsmuseum samme sted og med fantastiske omgivelser som kun blev bedre af det fine vejr i dag.

Arvingen klarede det i fint stil, tog en lur i bilen på vej derud så han var helt klar da han kom i bæreselen og med rundt på Herregården – han fik endda blå futter på, lige som os andre

Klar på sjov

I blå futter

Vi spiste vores medbragte mad i de fineste omgivelser – i gården med udsigt til herregården.

Bagefter tog arvingen en lur i barnevognen mens vi kiggede på det grønne museum, hvor der er fokus på landbrug og fødevarer – og er klart vores favorit derude. Nogle rigtig gode og formidlende udstillinger – jeg glæder mig til at arvingen er lidt større så skal vi klart derud igen. Det er også en fin måde at lære ham om hvor maden kommer fra, på en legende måde.

Mormor kunne fortælle om at hun havde været med sin far ude, da han kørte som mælkemand i Randers – det var dog i en lidt nyere model end den her vogn

Vi sluttede dagen derude med kaffe i det grønne, inden turen gik hjem til os og produktion af pizza i gemalens pizzaovn og spisning i haven. Vi fik ved damme lejlighed også lige samlet vores nye havebord af (næsten) onkel og moster lille (mindste søsteren) – så smart at have besøg af sådan et par unge htx’ere.

Nu er de andre kørt hjem til det nordjyske, arvingen er puttet i seng og vores ben er smækket op.

Til sidst vil jeg lige dele et billede jeg havde glædet mig til at få taget. Sidste år var gemalen og jeg agsted og tog et billede af gravide mig foran en Karoline ko. I går kunne vi så tage et med arvingen uden for maven.

På juletur

28. november, 2017

Den (efterhånden) så traditionsrige juletur til Aarhus med mindstesøsteren blev afholdt i søndags.

Dog i en lidt formindsket udgave, fordi arvingen i år sneg sig med på et ‘wildcard’ vi plejer ellers at holde på at det er vores tur, uden kæreste, mand, andre søskende eller forældre. Men i og med at jeg er eneste fødekilde for arvingen, måtte han altså have lov i år. Derfor blev turen forkortet til et halv-dags arrangement, hvor vi kun tog i Den Gamle By og skippede turen ind til byen. Næste år tager vi revanche og efterlader arvingen hjemme hos gemalen.

Den Gamle Bys jule udstilling er og bliver bare den hyggeligste form for julestemning. Selvom vi har set den igen og igen, så er den bare noget særligt. De sidste år har vi fokuseret mest på den nye del med 1974’er kvarteret, så i år gik vi tilbage til de gamle udstillinger som ikke er blevet studeret så nøje i nogle år nu.

Juletræ på torvet

Turen er bundet meget op på traditioner, der blev skabt på vores første tur. Derfor står frokosten hvert år på hjemmebagte pølsehorn, vi plejer at spise dem i det lille madpakkehus – men i år avancerede vi op til julestuen – hvilket også var meget rart når nu vi havde arvingen med, der også skulle bespises – der var lidt varmere – og ikke mindst super hyggeligt.

Julestue – med plads til frokost, for store og små

Vi tog tidligt afsted i år, så vi var der allerede en halv time efter de åbnede, hvilket gjorde det dejlig nemt at finde parkering og komme igennem indgangen – og i starten med fin plads i husene. Stille og roligt kom der flere til, og da vi skulle til at køre hjemad var parkeringskaoset begyndt.

Det var hyggeligt at have arvingen med, men jeg må også indrømme at det er noget nemmere at være afsted uden baby. Vi havde taget ham i bæreselen, frem for barnevognen fordi det bare var langt lettere, og så var planen at vi kunne skiftes lidt til at gå med ham. Men da mindstesøsteren tog ham efter frokost blev han så dybt ulykkelig at det kun var mor der duede. Det hang nok sammen med at han var træt og der var mange indtryk at forholde sig til. Så tilbage på mors mave, og så tog han en lille lur der. Til sidst var han dog så utilfreds at vi blev enige om at tage hjem. Med et pitstop på vejen hvor han fik liiidt mere at spise.

Det fineste lille juletræ ved boghandleren

Julepynt i den nye bilforhandler

På trods af arvingens utilfredshed til sidst, og en lettere presset mor – det blev lidt træt af bebrejdende øjne når han græd (synes ellers det var tydeligt at jeg forsøgte at trøste ham…) så var turen lige så god og hyggelig som den plejer, og til næste år tager vi den sædvanlige lange tur.

En flyvende himmelfart

28. maj, 2017

Herhjemme har det kun været en delvis himmelfarts-ferie, idét gemalen skulle arbejde fredag, så det var ligesom fastlagt fra starten at vi ikke skulle nogen steder hen, men bare tage den hjemmefra.

 

Torsdag blev det dog lige til en tur til Nordjylland, for at overdrage kolonihaven til de nye ejere. Vi satte haven til salg sidste år, fordi tiden ikke længere var til den og efter vi flyttede til Østjylland her i starten af foråret har det været helt umuligt. Desværre har der ikke været så meget respons på den, åbenbart er en helt simpel kolonihave, uden vand, strøm eller toilet ikke så attraktiv – på trods af at prisen ellers var yderst rimelig… Nå men heldigvis har vi et par venner der gerne ville overtage den, så vi fik aftalt en god “vennepris” og kunne torsdag køre op for at hente de personlige ting vi gerne ville have med derfra og ikke mindst få lavet papirarbejdet omkring salget.

Et sidste farvel til vores lille uslebne diamant

Det var dejligt at få den solgt og ikke mindst til nogen vi ved der vil nyde den, mindst lige så meget som vi har gjort, men også en lille smule vemodigt – vi har virkelig elsket vores lille fristed.

Når nu vi var kørt til Nordjylland benyttede vi chancen til også lige at smutte en tur inden omkring svigerforældrene og senere på dagen, et par venner for at fejre vores lille pseudo-nevø der fyldte 1 år.

Langå sø, fredag morgen

Fredag tog gemlane som sagt på arbejde, så vuffen og jeg nød fridagen herhjemme. Inden gemalen kom hjem blev det til en del praktisk der blev ordnet, græsset ved plankeværket blev klippet, vasketøjet blev ordnet og lidt “feriekage” blev bagt – og så blev der ellers bare slappet af og hygget, hvor vuffen især var engageret i den sidste del.

Nybagt feriekage

Efter gemalen kom hjem, blev vejret nyt i haven, lidt let aftensmad i form af en kartoffelpizza med friske asparges blev indtaget, med benene oppe på altanen med udsigt over “vores” sø.

Pizza med udsigt

Vuffen fandt en skyggeplads i haven

 

Lørdag kørte vi til Aarhus, hvor vi mødtes med min lillebror for at tage ind på Godsbanen og se Byggepladens klodsfest. Byggepladen er en forening for Lego entusiaster som min storesøster er medlem af. Hun havde taget turen fra København til Aarhus for at udstille sin fine legomodel i fællesskab med de mange andre.

Så vi tog til Aarhus, både for at se hende (og hendes model) og for at se de mange andre flotte modeller. Jeg bliver aldrig Lego-nørd på samme måde, men jeg synes det er dybt imponerende hvad folk kan få bygget, ikke mindst de mange store modeller bygget efter fri fantasi eller med udgangspunkt i en virkelig bygning eller bydel.

Udsnit af en middelalderby

Fine får 🙂

Norsk stavkirke med udsyn over Den Rå Hal på Godsbanen

Model af Den Gamle By

Storesøsterens model

Udsnit af storesøsterens model

Resten af dagen gik med at udholde varmen herhjemme.

 

I dag har den bare stået på afslapning, med en lille udvidet luftetur af vuffen til formiddag. I morgen starter hverdagen igen – den første af i alt 4 arbejdsuger jeg har tilbage inden den står på barsel (reelt er der 5 uger til endnu, men den ene uge står på ferie for vores vedkommende) så jeg skal stille og roligt igang med at afvikle og afslutte diverse arbejdsopgaver – så der bliver så få hængepartier for mine kollegaer at samle op på når først jeg “barsler den” herhjemme.

I dag er der i øvrigt præcis 3 kalendermåneder til termin – og jeg begynder at ligne en der har slugt en vandmelon

Maveudsyn – oppefra og ned (med krøller og fnuller og det hele)

Livø rundt

1. oktober, 2016

Torsdag til fredag var jeg med arbejdet på Livø til kombineret fagligt/socialt arrangement.

Livø er, for dem der ikke liiiige kender til den, en lille ø (cirka 333 ha) i Limfjorden. Øen blev fra 1911 frem til 1960’erne anvendt af de Kellerske anstalter, hvor Livø afdelingen var til udviklingshæmmede (og som regel kriminelle) mænd. Her kunne de holdes til fange og deltage i det isolerede samfund, hvor der blev drevet landbrug mv. blandt andet mejeri, skovbrug og lignende. Øen var på dette tidspunkt stort set selvforsynende med alt fra mad og tøj til el fra en vindmølle.

Husene på øen er opført til den Kellerkse anstalt

Øen er i dag ejet af Naturstyrelsen, og har i mange år fungeret som et sted til lejrskoler. De er begyndt at udvikle øen til et lidt andet publikum – lejrskoler i køjesenge med fri adgang til naturen er åbenbart ikke så meget på mode længere.

Så man er gået igang med at renovere nogle af husene til “luksus” overnatning. Samtidig er der sat gang i et projekt for at gøre øen selvforsynende med energi.

Kløvergræsmark med udsigt til vand

Ud over feriecenteret bliver øen drevet som økologisk landbrug. Vi blev vist rundt på øen af landmanden him-self, hvilket selvfølgelig gør turen rundt endnu mere interessant – en vildt passioneret mand med gode holdninger (synes jeg) og mit lille økohjerte var ved at springe af glæde ind i mellem over at høre en så passioneret mand tale.

Udsigt fra vestøen – i massere af blæst!

Vi gik stort set hele øen rundt, så på marker, skov, køer og vand. Alt sammen i en frygtelig blæst som tilføjede en ekstra dimension til turen. Dog ikke en jeg var super begejstret for da vi skulle sejle over – i modvind. Klarede det dog, ved at sidde helt stille – udenfor, og blive blæst igennem!

De seneste år er de begyndt at eksperimentere med glutenfrie afgrøder – blandt andet quinoa som det første sted i Danmark. Ikke med udpræget succes, men i år var der rent faktisk en lille høst, og jeg var så heldig at få en pose med hjem – så nu må vi se om det er noget for os.

Den fineste lille købmand på øen

Øen er bilfri, og kun beboet af 10 personer – ud over gæster og der er bare en helt utrolig ro derover, omgivet af marker, natur og vand. Desværre er øen også hundefri, hvilket lægger en lille dæmper på mine planer for en weekend tur, men en oplagt mulighed for at tage en dagstur derover på et tidspunkt og nyde naturen og freden.