Sygmus vol. 1000

3. juli, 2018

Altså sådan føles det i hvert fald. Vuggestuen ringede tirsdag middag, arvingen havde feber… Gemalen tog tjansen og hentede ham. Han blev også hjemme med ham onsdag, hvor jeg skulle på kursus med arbejdet.

Torsdag måtte gemalen på arbejde igen, med ingen andre pasningsmuligheder måtte jeg blive hjemme selvom timingen var virkelig skidt. Tæt på ferie og lige før nogle ret store ændringer på mit arbejde som jeg gerne ville have været bedre forberedt på. Planen var derfor egentlig at tage arvingen med på job, deltage i de møder jeg havde og så tage hjem med ham igen. Planen opstod fordi han egentlig var ok onsdag på trods af lidt feber.

Men det gik jo hverken værre eller bedre end at han torsdag morgen var så skidt og havde så høj feber (40 grader til morgen) at arbejde blev udskiftet med lægebesøg og en gang mellemørebetændelse 😩

Resten af dagen foregik stort set sådan her

Sovende arving

Det samme gjorde fredag faktisk også. Arvingen ville helst bare sove ovenpå eller ved siden af mig. Så jeg fik set en maaaaaasse fjernsyn.

Lørdag havde medicinen hjulpet så godt at arvingen var ved at finde dit gamle humør frem. Vi pakkede en madkurv og kørte ud i det blå på en lille picnic.

Picnic med smøreost og æblejuice

Mandag havde arvingen besøg af sin Bedste som var kommet ned for at passe ham – så han holdt fri fra vuggestuen og sørgede for at holde sin Bedste igang hele dagen. De virkede til at have hygget hele dagen. Det kunne næsten ikke passe bedre, så havde han lige en dag mere til at komme ovenpå igen inden den stod på vuggestue igen.

I dag var arvingen tilbage i vuggestuen, han er igang med den sidste uge. Fredag er sidste dag, derefter står den på 3 ugers ferie og så starter han i dagpleje til august. Mere om det senere 🙂

 

Buuuuuuum

27. juni, 2018

Arvingen har lært dit første ord, og det er verdens bedste (i hvert fald hvis man spørger ham)

Når man nu kender arvingen, så skulle man måske tro at det var “mad” eller af der helt oplagte “mor” eller “far” men nej – hans første ord er: “BUUUUUUUM”

BUUUUUUM siger man når tårnet af stabelklodserne bliver væltet, det var i hvert fald der han lærte det, nu bliver der også brugt når han kaster en ting, når han sidder i autostolen, på legetæppet, ved bordet… Eller når han sover og pludselig taler i søvne som den anden aften. Jeg siger det bare, ens hjerte smelter når ens sovende, fine “lille” baby lige pludselig siger “BUUUUUUUUM” smasker og sover videre – jamen altså, så pyt med at det ikke var “mor” han sagde først.

Og skal vi være helt ærlige så kunne det ikke passe mere perfekt på vores lille vildbasse,vi kan allerede nu se at han bliver en ballademager (ligesom sin far) – måske han snart skal skifte “navn” fra arvingen til terroristen eller lømmelen.

Vores lille lømmel

Det er ikke gris’…

16. juni, 2018

… det er udvikling.

 

Det prøver vi i hvert fald at fortælle os selv når arvingen ser sådan ud

 

For det er jo netop udvikling og vigtigt for barnet at få lov til at spise, føle og smage på maden. I tilfældet arvingen har det virkelig båret frugt – han er så god til at spise, at vi allerede nu bare kan sætte hans tallerken og en ske foran ham og så bliver der kørt indenbords. Der er mad ud over det hele – men det kan tørres op og det giver en helt anden spise situation når vi alle tre spiser på samme tid.

Vi vægter allerede nu højt at vi spiser sammen alle sammen. Den har arvingen fattet – så han sørger selvfølgelig for at vuffen ikke bliver glemt 😉

 

Sommerglæder og spiseri

10. juni, 2018

Leg i haven

Vi nyder sommeren, samtidig med at vi kæmper lidt med varmen. Det er svært at være baby i varmen, og det er faktisk næsten endnu mere svært at være babys mor og far.

Vi har taget kampen med varmeknopperne og det at sove i varmen. Men det hjælper lidt på det hele, og i dag har vi virkelig nydt regnvejret med indehygge og nogle gode lange lure (og et par korte til forældrene).

Jordbærtud

Sommeren har også medbragt en ny yndlingsspise for arvingen – jordbær! Han og gemalen kører forbi en gårdbod på vej hjem fra vuggestuen som sælger de lækreste økologiske jordbær. Så der bliver guffet – nu er gemalen vist også blevet overbevist om at vi skal have jordbær når vi engang får vores helt egen have.

Og nu vi er ved spisning, så tager arvingen stadig godt fra, og nu er han begyndt på selv at bruge ske og gaffel. Det er stadig lidt svært og det sviner (meget) men han får lidt mad ind med skeen/gaflen (og resten med fingrene) og han er noget så stolt når det lykkes. Jeg havde ikke lige regnet med at vi skulle nå dertil allerede, men han begyndte at stjæle vores gafler – så det måtte være et godt tegn på at han var klar.

Udvikling er svært

Men hvor det går fremad og vildt hurtigt med at spise, er det lidt mere stillestående med at komme fremad, det der kravler i det sker bare ikke rigtig. Som andre børn, også dem der er yngre end ham, begynder at kravle bliver jeg mere og mere bekymret over at der ikke sker så meget her. Men altså det skal jo nok komme, og når han først lærer det så kommer jeg nok til at savne tiden hvor vi ved hvor vi har ham.

Tøffetid

30. maj, 2018

Vi skal være bedre til “tøffetid” til dem der ikke kender konceptet, er det kort og godt tid til bare at tøffe rundt. Uden planer, gæster eller oplevelser. Det er godt for børnene, og jeg er overbevist om at det er fantastisk godt for forældrene!

Men vi skal være bedre til det. Vi har måske haft lidt for travlt med at nyde at gemalen nu pludselig har fri alle weekender og helligdage, så der er pludselig tid til at nå alt det vi gerne ville nå før. Det har resulteret i et ret travlt forår. I forårets 3 måneder har vi:

  • Været på 1 familieweekend i feriehus
  • Været til 1 konfirmation
  • 3 fødselsdage
  • Hold gemalens fødselsdag over 2 omgange
  • Været i Nordjylland 3 gange (to gang kombineret med nogle af de førnævnte fødselsdage)
  • Været på 3 endags udflugter

Det har alt sammen været super hyggeligt – men nu har vi brug for nogle rolige weekender, til bare at tøffe. Måske spise noget kage, se lidt Rasmus Klump eller Popsi på YouTube (arvingens favorit for tiden) eller gå en tur hele familien – bare helt stille og roligt.